Doktor Dejlig er nok kirurg

Forskere ved universitetshospitalet i Barcelona har foretaget en epokegørende undersøgelse og er nået den opsigtsvækkende konklusion, at læger, som går knivens vej og bliver kirurger, er pænere at se på end deres kolleger, som holder sig til piller og sprøjter. Forskningen, som vist må siges at høre til i det mere løsslupne hjørne af lægevidenskaben, er offentliggjort i British Medical Journal i december [1].

Det vides dog ikke, om fænomenet er uafhængigt af køn, for undersøgelsen omfatter kun mænd. Nærmere betegnet 24 tilfældigt udvalgte læger på hospitalet og en kontrolgruppe på fire filmstjerner, som alle har haft lægeroller. Nemlig Harrison Ford, som spillede den forfulgte læge Richard Kimble i filmen »Flygtningen«, George Clooney, som er dr. Doug Ross i den amerikanske tv-serie »ER« om livet på en akutmodtagelse, Patrick Dempsey, som spiller lægen Derek Shepherd i en anden fjernsynsserie - »Greys Hvide Verden« - og endelig den britiske skuespiller Hugh Laurie, hvis lægeerfaring hidrører fra hans rolle som dr. Gregory House i tv-serien »House MD«.

De undersøgte læger (de ægte) var mellem 45 og 59 år gamle (medianen var 50,6 år), og skuespillerne var »overvejende i 50'erne«, som der står i papiret.

Billeder af undersøgelsesobjekterne blev vist til otte observatører i samme aldersgruppe, som gav dem karakter efter en syvtrinsskala fra »grim« til »meget flot«. Her var mænd til gengæld udelukket af hensyn til risikoen for bias.

Køn, kønnere, kirurg

Resultatet var ikke til at tage fejl af. Filmstjernerne blev bedømt til at være betydeligt smukkere end både kirurgerne og de andre læger i Barcelona. Men kirurgerne blev også på en statistisk signifikant måde bedømt til at være pænere end deres kolleger fra de medicinske afdelinger. Kirurgerne var desuden højere - medianen var 175,4 cm - end medicinerne, som kun kunne svinge sig op på en medianhøjde på 172,6 cm. Ligeledes havde kirurgerne mere hår på hovedet end deres kolleger fra andre specialer, som i højere grad var ramt af hårtab.

Og hvorfor så det?, spørger artiklens forfattere videre og kommer selv med mulige svar.

Måske skyldes det forskellige tilgange til faget?

»Kirurger er de eneste læger, som praktiserer det, der er blevet kaldt ,tillidsbaseret medicin`, som bygger på mod«, skriver forskerne f.eks.

De nævner også, at det er en fordel for kirurger at være høje, for så kan de bedre have styr på operationsstuen - herunder patienten. En høj kirurg er også en fordel for alle de andre, der stimler sammen ved en operation, for så kan de med det samme identificere, hvem der er lederen. Her gemmer sig altså en udviklingsmæssig fordel, som selv Darwin nok ikke havde tænkt på.

I sammenligning er det ikke nogen nævneværdig fordel for en mediciner at være høj. Han skal mest sidde på patientens sengekant eller i en kontorstol, som der står.

Der kan også være ting i lægernes arbejdsmiljø, som forstærker forskellene, spekulerer forskerne.

For eksempel er operationsstuer typisk »renere, køligere og har højere iltindhold end den gennemsnitlige medicinske afdeling, hvor medicinerne tilbringer det meste af deres tid«, står der.

Ligeledes kan det nedbryde medicinerne, at de slæber rundt på tunge stetoskoper, og at de giver sig selv nedslidende informationskuller ved at insistere på at læse stakkevis af lægevidenskabelige tidsskrifter for at holde sig opdateret med den seneste evidensbaserede medicin.

Ikke desto mindre konkluderer forskerne - denne gang via personlige samtaler - at godt nok er der forskel på de to lægegrupper, men at »de fleste kirurger og medicinere er tilfredse med deres valg af karriere og sågar med deres udseende«.

Litteratur: