Skip to main content

Dom uden betydning for lægers ytringsfrihed

Journalist, Anne Steenberger, as@dadl.dk
12. mar. 2010
03 min
Østre Landsret idømte midt i december Dansk Tandlægeforenings Patientskadeforsikring en bøde på 2,5 millioner kroner for på udokumenteret grundlag at have advaret tandlæger mod at bruge bedøvelsesmidlet articain. Det var sket dels i en årsberetning og dels i Tandlægebladet.

Det vakte en umiddelbar bekymring for ytringsfriheden. Fra flere sider var reaktionen, at dommen lagde mundkurv på tandlægerne, og formanden for Tandlægeforeningen, Susanne Andersen, udtalte i en pressemeddelelse:

»Dommen rummer nogle skræmmende perspektiver. Den får betydning for os, for lægeforeninger og for andre sundhedsorganisationer. Vi er bekymrede for, at landsrettens dom vil blive opfattet som en indskrænkning af ytringsfriheden i den sundhedsfaglige debat om mulige skadevirkninger af lægemidler«.

Tandlægeforeningens hovedbestyrelse besluttede dog kort før jul ikke at anke dommen.

Lægeforeningen har opmærksomt fulgt sagen.

»Vi har taget dommen til efterretning og noteret os, at Tandlægeforeningen ikke vil anke sagen. For os at se er det en dom, der relaterer til et enkelt tilfælde. Den skal ikke betyde, at læger i faglige sammenhænge skal afholde sig fra at kunne udveksle erfaringer om lægemidler. Tværtimod. En faglig erfaringsudveksling er afgørende for en fortsat udvikling af kvaliteten af lægemidler, også set i et patientsikkerhedsmæssigt perspektiv. Ligeledes skal læger fortsat vejlede patienter om lægemidler og deres anvendelse og fordele og mulige ulemper,« siger formand for Lægeforeningen, Yves Sales.

Der er ikke tale om en begrænsning af lægers eller andre sundhedspersoner ytringsfrihed, fastslår Lægeforeningens jurist Nils Michelsen.

»Vi har ytringsfrihed under ansvar. Det betyder, at hvis man siger noget, der ikke er grundlag for, og man dermed skader andre økonomisk, kan man pådrage sig et erstatningsansvar. Så budskabet til lægerne er, at man skal tænke sig om, hvis man offentligt udtaler sig om lægemidlers skadelige virkninger uden at have dokumentationen i orden.«

Ingen dokumentation

Det var en udtalelse fra Patientskadeforsikringens formand, Jahn Legarth, i Tandlægebladet, der udløste bøden. Her sagde han bl.a., at der sker »væsentligt flere skader« ved bedøvelse med dette middel end med andre, og han henførte til en statistisk analyse, der viste »signifikant større risiko for skader«, når der blev anvendt articain, end når der blev anvendt andre midler.

Firmaet bag articain, DMS Dental, anlagde sag mod formanden, og landsretten har altså givet firmaet medhold.

Stoffet articain har gennem de seneste år været omdiskuteret.

Mellem 2002 og 2004 landede 28 rapporter om formodet påvirkning af nerverne efter bedøvelse med articain på Lægemiddelstyrelsens bord. Der var tale om nedsat eller øget følesans, sovende fornemmelse eller smerter og/eller smagsforstyrrelser. Styrelsen undersøgte sagerne og fandt ikke, at der var belæg for, at de nerveskader, patienter havde fået, skyldtes egenskaber ved articain. Styrelsen fastholdt anbefalingen om, at bedøvelsesmidler med articain kan anvendes. Landsretten bruger blandt andet denne vurdering som baggrund for afgørelsen.

Dommen vurderer, at det undersøgelsesmateriale, som Patientforsikringen lægger til grund for udtalelserne, var »alt for spinkelt, utilstrækkeligt og tilfældigt indsamlet som grundlag for udtalelser omkring articains risikoprofil«.

Dommen siger også, at udtalelserne prætenderer at »udtrykke en objektiv kendsgerning«.

Dommen støtter sig til, at ansvaret for lægemidlers sikkerhed er Lægemiddelstyrelsen. Hvis andre udtaler sig om det, bør det være »undergivet en skærpet ansvarsnorm, når lægemidlets markedsføring er godkendt af Lægemiddelstyrelsen«, hedder det i dommen.

Det sagde Jahn Legarth

»På baggrund af de sager, vi har set i Patientskadeforsikringen, vil jeg fraråde, at man bruger bedøvelsesmidler med articain ved manibularblokade«.

Tandlægebladet, 31. august 2005.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen