Dosispakket medicin kan føre til medicinfejl

Svagelige ældre patienter, der får medicin på den ellers brugervenlige dosisdispenserede måde (dd-medicin), risikerer at få kludder og i værste fald skadelig uorden i medicinskab og medicinindtag efter hospitalsophold.

Det fremgår af en undersøgelse, der i dag bliver offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Hvad der er tænkt som en sikkerhed hjemme hos patienten, kan ende som en risiko, når patienten kommer på hospitalet, er konklusionen på undersøgelsen.

Problemet er, at lægerne på hospitalet i mange tilfælde - af flere årsager - ikke ved, at patienten får dd-medicin hjemme.

»Mange læger på hospitalet ved ikke, hvad dosisdispensering er. Derfor ved de heller ikke, at hvis den skal ophæves [seponeres, red], skal man ikke bare undlade at skrive en ny recept. Nej, man skal skrive en seponeringsrecept«, forklarer Lene Ørskov Reuther, der står bag undersøgelsen og er overlæge på Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

Lene Ørskov Reuther mener derfor, at det er vigtigt, at det alene er den stabilt medicinerede patient, der sættes på dosisdispensering.Ordningen med dosisdispensering er primært en snæver aftale mellem patient, kommune og apoteker, formidlet af egen læge. Om man er på ordningen, fremgår ikke altid af de data, som lægerne på hospitalet umiddelbart får frem om patienten, forklarer Lene Ørskov Reuther.

»At ordningen er snæver, betyder også, at hvis dosis skal laves om, eller medicineringen helt stoppes, kræver det et opkald til apoteket. Det kan ikke entydigt gøres elektronisk. Så hvis lægen på hospitalet skønner, at patienten ikke længere skal have den dosisdispenserede medicin, eller der skal ændres på dosis, så skal lægen ringe til apoteket«, siger Lene Ørskov Reuther.

Opkaldet til apoteket er en del af vejledningerne om ordningen. Men dem kender mange læger ifølge Lene Ørskov Reuther ikke til bunds. Og selv hvis de gør, er der alligevel et problem, siger hun:

»Se lige den fortravlede læge, der skal gøre det! Ringe op, vente på, at røret bliver taget, og dernæst vente på at få fat i den rette farmaceut - evt. ringe op senere, hvis den rette farmaceut ikke er der - det går altså ikke!«

Lithiumforgiftning

Der findes flere eksempler på, at det er gået galt. I sommer kunne man her i bladet læse en kasuistik, der beskrev en kvinde på 62 år, der blev indlagt tre gange på fire måneder med lithiumforgiftning. Kvinden var i lithiumbehandling med dosisdispensering, 450 mg 1 dagligt.

Ved de to første indlæggelser blev forgiftningen konstateret, og lægerne udskrev patienten med en nedsat dosis på 300 mg. Når kvinden alligevel kort tid efter blev indlagt med samme diagnose, skyldtes det, at lægerne ikke havde opdaget, at patienten modtog dosisdispenseret medicin.

Derfor var dosis heller ikke sat ned - det ville have krævet en opringning til apoteket. Så kvinden fortsatte med den samme - forgiftende - dosis efter de første to indlæggelser. Først ved den tredje indlæggelse blev problemet opdaget.

Lene Ørskov Reuthers undersøgelse bekræfter, at det mere er reglen end undtagelsen, at hospitalet ikke ved, om en indlagt patient får dd-medicin. Kun hos 13 pct. blev det noteret i sygeplejepapirerne, og sølle 3 pct. fandt vej til journalen.

Man kan også se, at hospitalsopholdet i mere end halvdelen - 58 pct. - af tilfældene ender med, at hospitalslægerne ændrer i medicineringen. Af dem var 83 pct. seponeringer. Sammenholdt med, at der i undersøgelsen kun var 1 pct. af tilfældene, hvor dd-medicinen blev stoppet, efter at apoteket blev ringet op - som er måden at gøre det på - er en ting, mener Lene Ørskov Reuther:

»Processen for håndtering af dosisdispenseret medicin, når en borger bevæger sig fra en sektor til en anden, er en kæmpe udfordring«, siger hun.

I undersøgelsen fulgte man op med hjemmebesøg hos 16 patienter. Og de besøg viste, at der i 66 pct. af tilfældene var potentielle patientsikkerhedsproblemer som følge af dd-medicinen.

Dansk Selskab for Patientsikkerhed er i gang med en undersøgelse af sikkerheden ved dd-medicin. Den skal udrede de problemer, der er ved ordningen, samt komme med forslag til, hvordan den kan blive mere sikker. Det oplyser overlæge Annemarie Hellebek, der er konsulent for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. »Der er ingen tvivl om, at vores værktøj til at håndtere overgangen fra hospital til kommune, apotek og egen læge ikke er godt nok i dag i forbindelse med dosisdispensering«, siger hun.

Læs også: »Dosisdispensering er en kilde til medicineringsfejl ved sektorskift« i dette nummer af Ugeskriftet.

Fakta

Undersøgelsen blev foretaget på Akutmodtageafdeling på Bispebjerg Hospital fra 1. januar til 30. juni 2010. I den periode var der 281 - ca. 10 pct. - af de indlagte patienter, der fik dd-medicin.

Tal fra Lægemiddelstyrelsen viser, at omkring 10 pct. af alle ældre over 74 år får dd-medicin. Det er omkring 50.000 mennesker.

Ordningen blev indført i 2002, og antallet af brugere er steget jævnt; dog er der i de seneste år set en tendens til, at det flader ud.