Efter to år på OUH i Odense er Rikke Neess Pedersen på børneafdelingen i Kolding på 3. år af sin hoveduddannelse i pædiatri. Med sin mand og tre børn på 4, 9 og 11 år bor hun i Odense – hvor hun sideløbende læser Master of Public Management.
6.10 Uret ringer. Vores dreng på fire har haft falsk strubehoste de sidste nætter, men i nat har han sovet igennem. Vi bader og får børnene op – en udfordring efter en uges efterårsferie. Min mand er kardiolog på OUH. Han har kontordag på skemaet, men må blive hjemme. Drengen er ikke frisk endnu.
6.50 Jeg cykler hen til en kollega, vi kører mod Kolding og er fremme til morgenkonferencen. Dagens case til diskussion ender med at blive mere etisk end klinisk: Et forældrepar stiller krav til behandlingen af deres barn. Fair nok – de har dårlige erfaringer med vores foreslåede luftvejsudvidende standardbehandling.
8.45 I børnemodtagelsen disponerer vi dagen: Jeg, en forvagt og endnu en læge, som har akutambulatorium. Som bagvagt er man også ansvarlig for at koordinere og supervisere. I ambulatoriet kan der gives tider til akutte patienter, på den måde undgår de ventetid. Så har jeg den første patient - en 13-årig pige, som har været besvimet og er kommet ind med ambulance. Det viser sig, at det nok skyldes, at hun ikke har spist siden i går eftermiddag og har cyklet langt til skole. Ikke noget alvorligt.
9.50 Den næste patient kender jeg fra ambulatoriet. En pige på otte med vandladningsgener. Jeg talte med familien om det før efterårsferien. Hun skal tisse hele tiden, og det har været svært at overbevise familien om, at det nok har at gøre med, at hun er forstoppet. Jeg forklarer igen og de accepterer nu sammenhængen. Den medicinske behandling, som var blevet afbrudt, genoptages.
10.40 Jeg dikterer journalnotater med talegenkendelse. Systemet er ikke blevet bedre i ferien. Der går tid med at rette og skrive i hånden.
11.15 En pige, Aya, som er 19 dage gammel. Hun har et brok i lysken og skal til Odense til akut operation. Derefter har jeg lidt tid til at ordne prøvesvar og følge op på diverse løse ender.
12.00 Sammen med en yngre kollega ser jeg på en lille fyr på tre dage, som er henvist fra egen læge. Man er bange for, at der er misdannelse af penis. Den er lidt skæv men ellers fin, og urinrøret munder, hvor det skal. Vi beroliger familien og gør opmærksom på, at han skal kunne tisse i stråle. Har de ikke inden for en uge set, at han kan det, skal de ringe til os.
13.00 Efter middagskonferencen og frokost, ser jeg Freja på otte år, som er meldt obs viral meningitis. Da familien kom fra ferie i Italien, var hun højfebril. Det har varet i fire dage, med alment påvirket tilstand. Jeg finder ikke et umiddelbart fokus. Urinstix tyder på pyelonefritis – nyrebækkenbetændelse, men jeg behøver blodprøver til at underbygge diagnosen.
13.40 En dreng på tre måneder med natligt åndedrætsbesvær. Forældrene føler, de er nødt til at overvåge ham, når han sover. Vi beslutter at indlægge ham til observation. Drengen virker veltilpas, og ret trivelig. Han vejer ni kg. Det er pænt meget.
14.20 Samtale med en KBU-læge. Hun er ansat på et københavnsk hospital, men skal være hos os i 14 dage. Derefter følger jeg op på Freja på otte, som ganske rigtigt har forhøjede infektionstal. Hun skal i peroral antibiotisk behandling.
15.30 Jeg bliver her efter vagtoverdragelsen for at rydde op i børnemodtagelsen og følge op på patienter, jeg selv har set i dagens løb. Min vagt går til 18, men der er stille, så jeg tager toget 17.30 til Odense. Fra banegården tager jeg direkte til OUH, hvor jeg skal mødes med to medstuderende. Vi skal læse socialpolitik.
21.45 Cykler hjem, hvor dagen og aftenen har været rolig. Der er smurt madpakker, og børnene er i seng. Vi ser 22-nyhederne om dagpengekommissionen, og nyder lidt voksentid til klokken 23. Det er lidt senere end normalt, men jeg har fri i morgen.
Der er indhentet mundtlig tilladelse fra patienter (eller deres forældre).
