Content area

|

Drilske indlæggelseskurver

Kurverne for COVID-19-indlæggelser indeholder nogle sjove, uberegnelige mønstre, siger overlæge.
Ulrik Gerdes. 

Foto: Johnny Anthon Wichmann/ BILLEDBYROET
Forfatter(e)
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk

Hvor indlæggelseskurven for hele Danmark for nogle uger siden blev beskrevet som flad, er der nu snarere tale om drilske indlæggelseskurver.

Det forklarer Ulrik Gerdes, overlæge på Klinisk Biokemisk Afsnit på Sydvestjysk Sygehus og selverklæret uafhængig dataknuser.

Han opdaterer jævnligt sin hjemmeside og sociale medier med de seneste coronatal fra Statens Serum Institut og følger minutiøst med i udviklingen. Ulrik Gerdes fokuserer især på kurven over antal daglige nyindlagte patienter med COVID-19, som er den mest interessante, fordi den sladrer om det reelle pres på sundhusvæsenet.

Kilde: Tal fra SSI, trukket den 17/11-2020,  og Ulrik Gerdes’ guide til udvalgte informationer om COVID-19, www.kliniskbiokemi.net.Kilde: Tal fra SSI, trukket den 17/11-2020, og Ulrik Gerdes’ guide til udvalgte informationer om COVID-19, www.kliniskbiokemi.net.

»Vi har set stigninger siden september og især siden midten af oktober, og hvis man tæller nyindlagte pr. døgn pr. million indbyggere, var vi i begyndelsen af november oppe på over halvdelen af de antal, vi så, da første bølge toppede i uge 13. Så det er ikke et uvæsentlig pres, vi har i øjeblikket. Men vi er langt fra situationen i foråret og langt fra, at sundhedsvæsenet bliver presset«, siger han.

Er der stadig grund til optimisme?

»Jeg lurer meget på kurverne over nyindlagte patienter, ikke så meget på antallet af påviste tilfælde med smitte med SARS-CoV-2 i befolkningen. Jeg forholder mig til et godt gammelt solidt epidemiologisk mål som incidens af indlæggelser. Det er svært at sige, hvad der sker de kommende uger«.

Ulrik Gerdes peger på, at vi især skal holde øje med presset på intensivafdelingerne. Der er kun få indlagte, og der er plads til 450 intensivpladser i Danmark. Men patienterne er relativt ressourcekrævende, alene på grund af de ganske omfattende sikkerhedsforanstaltninger, der er nødvendige. Ifølge Ulrik Gerdes ligger procentdelen af positive tests ud af alle udførte på omkring 1,5%, men med store regionale og lokale forskelle. På den baggrund er det alligevel mange indlæggelser der genereres. Coronavirus presser sygehusene, påpeger han.

Er du bekymret for, om vi når forårets niveau?

»Nej. Stigningstakten i antallet af nyindlagte er jo ikke eksponentiel overhovedet. Så det foregår langsomt. Derudover har vi opbygget beredskab siden foråret, så der er mere end rigeligt plads og ressourcer til at håndtere patienterne, selvom der kommer stigning«.

Regionale forskelle

Figuren viser de store forskelle, der er imellem regionerne i de daglige antal af nyindlagte. Derfor mener Ulrik Gerdes, at det er påfaldende, at næsten alle fokuserer så meget på de nationale tal, som er en sammenregning af meget forskellige niveauer og udviklingsmønstre. Skal man gå mere målrettet til værks i håndteringen af epidemien, og også at lære mere af det hidtidige forløb, er det nødvendigt at se på detaljerne.

Hvis man studerer figuren, kan man for eksempel se, at Region Hovedstaden og Region Sjælland hele tiden haft relativt mange indlæggelser, sammenlignet med regionerne vest for Storebælt.

»I uge 13, hvor der var knald på efter den store injektion af virus, havde de østlige regioner 22-24 nye indlæggelser om dagen pr. million indbyggere, mens niveauet lå på omkring det halve i vest. Derefter faldt antallene over hele linjen, fraset i Region Sjælland, og allerede i maj var der meget få i Region Nordjylland. Fra begyndelsen af juni blev der stort set ikke indlagt nogen patienter i Region Midtjylland frem til august og i Region Syddanmark frem til september«.

Der var en lille opblussen i Region Nordjylland i juni og juli, men ellers også meget få indlagte. Den lille opblussen kan hænge sammen med de første påviste tilfælde af smitte på minkfarme, som også kan have spillet rolle senere på året.

»Det lader til, at der er foregået en ondartet ’ping pong’ imellem mink og mennesker. Når der er kommet styr på smitten blandt mennesker, er minkfarmene blevet inficeret, og de har smittet mennesker tilbage. Det kan jeg ikke se i tallene, det er noget, andre har påpeget.«

Der var stadig indlæggelser i Region Hovedstaden og Region Sjælland over sommeren, om end ikke mange, siger Ulrik Gerdes.

”Det har formodentlig været vestegnskommunerne, der har genereret den lille strøm af indlæggelser i Region Hovedstaden, fordi smitten blev ved med at cirkulere i kommunerne. Og i begyndelsen af august så man også en opblussen i antallet af nyindlæggelser i Region Midtjylland, som antageligt var knyttet til smittespredning i indvandrermiljøer i Aarhus Kommune.«

Hvis man ser på »Den anden bølge« af indlæggelser, er der også tydelige forskelle mellem regionerne. Den accelererede kraftigst i hovedstaden, tog lidt af igen, accelererede igen. Man ser lidt af det samme mønster i Region Sjælland, mens stigningen i antallene af indlagte i Region Midtjylland har været mere jævn

»Alt i alt er det nogle sjove, uberegnelige mønstre. Kurverne stiger og falder forskelligt rundt omkring, men det afspejler selvfølgeligt de lokale forskelle i udbredelsen af smitte med SARS-CoV-2, hvem der smittes, og sikkert også effekterne af meget koncentrerede udbrud af smitte. Det er også derfor, at snak om stigende eller faldende antal indlæggelser på nationalt plan i grunden er ret uinteressante. Det er bare øjebliksbilleder«, mener Ulrik Gerdes.

Flere data, bedre data?

En dataknuser som Ulrik Gerdes er lidt forundret over måden, SSI opgør indlæggelsestallene på. De omfatter naturligvis patienter som bliver indlagt med COVID-19. Men de omfatter også patienter som bliver indlagt at helt andre årsager, men som er testet positive for SARS-CoV-2 i op til 2 uger før indlæggelsen eller testes positiv ved indlæggelsen.

»Hvis man falder og brækker benet nogle dage efter at være testet positiv, bliver man registreret som indlagt med COVID-19. Det er spøjst. Hvis man ryger på sygehuset, indgår man i statistikken.«

Det lyder ikke særligt retvisende?

»Nej, og mange efterspørger data, der er differentieret. Og de må findes og kunne offentliggøres for at få mere retvisende indtryk af, hvor mange smittede der bliver så syge af COVID-19, at de må indlægges af den årsag. Folk forsøger at estimere procentdelen af smittede, som er indlagte af andre årsager, og jeg har set alt fra omkring 15 til 50 procent. Det er lidt irriterende og frustrerende, både for planlæggere og beslutningstagere, men f.eks. også for forskere. Måske bliver SSI snart bedt om at udgive bedre data.«


Blad nummer: 

Right side

af Susanne L. M. Bülow | 03/12
1 Kommentar
af Andreas Gothardt Lundh | 02/12
1 Kommentar
af Michael Uldall Steinfath | 01/12
1 Kommentar
af Pedram Kazemi-Esfarjani | 01/12
1 Kommentar
af Bjarne Stigsby | 30/11
2 kommentarer
af Camilla Bang | 29/11
2 kommentarer
af Stine Madsen-Østerbye | 29/11
1 Kommentar
af Kaj Seidelin | 29/11
6 kommentarer
af Pedram Kazemi-Esfarjani | 28/11
2 kommentarer
af Ulf Bern Jensen | 24/11
2 kommentarer