Skip to main content

Drivkraften i speciallægepraksis skal være arbejdsglæden og autonomien

Jesper Brahm, FAS-redaktør, j.brahm@dadlnet.dk

16. okt. 2009
2 min.

I en tid, hvor fremtidens speciallægepraksis er til debat, blev vigtigheden af at bevare mest mulig indflydelse på eget arbejde understreget.

På FAPS' repræsentantskabsmøde i Vejle den 3. oktober 2009 var der fokus på fremtidens speciallægepraksis.

FAPS' formand, Niels Siebuhr, fremhævede i sin beretning, at drivkraften i speciallægepraksis skal være arbejdsglæden og autonomien, og at de praktiserende speciallæger også fremover ønsker at have mest mulig indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejde. Niels Siebuhr fortsatte: »Speciallægepraksis er specialiseret lægehjælp tæt på borgerne i sammenhæng med et stadigt mere centraliseret og højtspecialiseret sygehusvæsen. Det burde ikke være nødvendigt at fremhæve, at behandling i speciallægepraksis naturligvis tager udgangspunkt i patienternes behov«.

I en tid, hvor blandt andre Danske Regioner har sat fremtidens speciallægepraksis til debat, er der i FAPS' bestyrelse enighed om, at overenskomstsystemet fortsat skal være udgangspunktet for arbejdet i speciallægepraksis. »Men i en tid med stigende markedsgørelse af sundhedsvæsenet må vi være åbne over for den konkurrence, der kommer fra verdenen omkring os«, sagde Niels Siebuhr.

På Danske Regioners konference om speciallægepraksis i foråret blev der bl.a. luftet tanker om differentiering af praksisspecialerne. For så vidt angår denne idé om opdeling i egnede, måske egnede og ikke egnede specialer var meldingen fra Niels Siebuhr klar: »Det bryder vi os ikke om. Efter FAPS' opfattelse udfylder de 17 praksisspecialer hver for sig vigtige roller i sundhedsvæsenet, og der er for os at se ingen tvivl om, at samtlige 17 specialer også i fremtiden skal fungere efter overenskomsten. Nogle specialer fylder mere end andre, men for alles vedkommende vil det være århundredets selvmål at nedlægge dem som praksisspecialer. Opgaverne varetages glimrende i speciallægepraksis, og der er ingen - heller ikke i regionerne - som har et bud på, hvor og hvordan opgaverne skal løses, hvis man vælger at nedlægge et eller flere specialer.«

Speciallægepraksis kan også bryste sig af at have iværksat KVIS-projektet (Kvalitetsudvikling i Speciallægepraksis), som er godt i gang - og med vide perspektiver. I foråret 2009 var projektet nået halvvejs i den planlagte projektperiode. Styregruppen kunne konstatere, at delmålene var blevet forsinket, og besluttede derfor at forlænge projektperioden med godt et år. Der er fuld enighed om, at projektet vil være et løft for speciallægepraksis, som Niels Siebuhr udtrykte således: »Det er helt o.k. at stille kliniske kvalitetskrav - KVIS er en begyndelse. Ved at vægte kvalitet som et konkurrenceparameter kan overenskomstsystemets fordele kvalificeres således, at der ikke kun ses på pris«.