Skip to main content

Drømmen om deltid: »Vi har gang i en omsorgsrevolution«

Yngre Læger bringer krav om deltid med i overenskomstforhandlingerne, og efterspørgslen på deltid stiger. En af dem er Tine Hoffmann Aagaard. Psykiatrien er et af de steder, hvor der har været fokus på deltidsordninger, siger klinikchef, men Danske Regioner fastholder, at fuldtid er normen.
Tine Hoffmann og sønnerne Albert og August. Foto: Martin Dam Kristensen
Tine Hoffmann og sønnerne Albert og August. Foto: Martin Dam Kristensen
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk
9. nov. 2020
017 min

Det sociale medie Instagram flyder over med forældre på deltid, som flittigt deler ud af livet som forældre med god tid til nærvær. Kaster man et hurtigt blik på profilerne, spænder forældrene fra lærere, arkitekter, pædagoger til coaches, en finansøkonom, en ph.d. i finans.

Deltid er moderne, og ind i mellem de mange opslag om kastanjedyr, puslespil og kagebagning popper også lægeprofiler op.

Læger, som passer deres børn hjemme på fuld tid, eller som arbejder deltid og har mere tid hjemme.

Og netop deltid er på dagsordenen, når Yngre Læger til december skal forhandle overenskomst. Fagforeningen har med som krav, at deltid skal være en rettighed.

Flere på deltid

Deltid er noget, som et stigende antal læger benytter sig af. Tal fra de fem regioner viser, at 10,4 procent af lægerne er på deltid i 2020.

40 procent af dem er mandlige læger på deltid.

6,6 procent af lægerne arbejdede deltid i 2015. 46 procent af dem var mænd.

Region Sjælland har i både 2015 og i 2020 den største andel af læger på deltid. Her var 11,6 procent på deltid i 2020.

I psykiatrien i Region Sjælland er hele 16 procent på deltid i 2020, i 2015 var det 14,6 procent.

I Region Midtjylland var 10 procent på deltid i juli 2020, og tallet var 6,3 procent på deltid i 2015 (se flere tal i faktaboks).

En af dem, der har valgt at gå på deltid og deler ud af hverdagen på Instagram, er Tine Hoffmann Aagaard, som blev færdig som læge i januar 2019 og er i gang med sin KBU på Medicinsk Afdeling i Silkeborg.

Hun fik sit første barn under studiet for 4,5 år siden. Hun var glad for den måde, livet som mor og studerende fungerede på. Hendes søn kom i dagpleje, og hun havde stor fleksibilitet.

»Jeg blev meget hjemme, hvis han havde brug for det. Der var så gode forhold«, siger hun over telefonen, hvor interviewet er betinget af, at lille ti måneder gamle August med feber ikke vågner fra sin lur.

August er barn nummer to. Ham fik hun tre måneder inde i sit KBU-forløb, og han var ti måneder, da Tine Hoffmann Aagaard begyndte at arbejde igen for to måneder siden.

»Min søn stod til at skulle være i vuggestue fra 7-16 hver dag. Men jeg har heldigvis fået lov til at få deltid, det er de meget åbne for i Silkeborg. Jeg er meget glad for at være på deltid. Det giver mig i gennemsnit en arbejdsdag mindre om ugen. En dag hvor jeg kan holde mine børn hjemme eller ordne en masse praktisk og hente dem tidligt. Det betyder meget«, siger Tine Hoffmann Aagaard.

Hun har valgt at gå på deltid, fordi hun har svært ved tanken om, at størstedelen af sønnens vågne timer bruges med andre end hende.

»Jeg vil gerne have, at det er os som primære omsorgspersoner, der kan forme vores børn, imens de er små. 42 timer ivuggestue om ugen, hvis jeg arbejder fuld tid, er for meget ​for mig. Så ser jeg dem kun 2,5 time om dagen i det tidsrum, hvor de er trætte. Jeg ville ikke kunne nå at være ordentligt til stede«, siger Tine Hoffmann Aagaard.

Hvis børnene skal være i institution 42 timer om ugen, er det også hårdt for dem, påpeger hun.

»Børnene er på en anden måde, end når de er sammen med primær omsorgsperson, hvor de har fuld tryghed og kan give los for følelser, de holder tilbage, når de er sammen med nogle, som ikke er deres nærmeste tilknyttede«, siger Tine Hoffmann Aagaard.

Men selvom du er på deltid, skal børnene vel fortsat i institution?

»Ja det skal de. De dage, hvor vi begge to skal afsted, er det et puslespil som børnefamilie. Men der er stor værdi i, at det er en dag mindre om ugen, at jeg skal det«, siger hun.

Er puslespillet ikke bare et vilkår, når man er en børnefamilie?

»Jo, men hvis man accepterer alle vilkår, får man ikke ændret en kultur. ​Nogleældre læger har tendens til at synes, at de jo har gjort det, hvorfor kan vi ikke? Men tiderne har skiftet. Vi vil også være sammen med vores børn«.

Lægeidentitet i anden række

Tine Hoffmann Aagaard understreger, at hun godt kan lide sit arbejde.

»Jeg vil også gerne være læge. Jeg elsker mit job«, siger hun og tilføjer et ’men’:

»Vi har gang i en omsorgsrevolution. Mange vil gerne have mere tid med børnene, og det primære skal ikke være arbejde. Arbejdet må komme i anden række«.

Hvad mener du med omsorgsrevolution?

»Der er flere og flere, der ​prioriterer at have deres børn ​mere hjemmeog lægger afstand til en fremherskende kultur om, at forældre ​partoutskal aflevere deres børn til fremmede. Det er der et opgør med«, siger Tine Hoffmann Aagaard.

Er du en del af det opgør?

»Det vil jeg gerne være. I mine følelser er jeg. Men jeg kommer ​noktil at arbejde ​for meget, fordi jeg er læge«, siger Tine Hoffmann Aagaard, inden hendes søn vågner.

Tine Hoffmann Aagaard opfatter i første omgang sig selv som mor, fortsætter hun med sin søn på armen.

»Der er meget identitet i at være læge. Vi aflægger et lægeløfte, det ligger i vores DNA at vi er læger. Vi føler ansvar«, siger hun.

Argumentet lyder ofte, at der er lægemangel, og der ikke er plads til, at alle kan komme på deltid.

Det giver Tine Hoffmann Aagaard en følelse af, at hun skylder og har ansvar for at være læge først.

»Men det kan jeg ikke med små børn«, siger hun.

Tine Hoffmann Aagaard er ikke blevet konfronteret direkte med den holdning, for i Silkeborg har hun generelt oplevet en positiv stemning omkring at være på deltid.

»Men jeg hører fra andre læger, at der mange steder er der en negativ holdning til det. Vi har lægemangel. Så er det joikke godt for dem, der sidder på de pressede afdelinger og gerne vil have nye kolleger, atvi bliver senere færdige som speciallæger. Det er et problem, siger de«.

Men er der ikke en pointe i, at I bliver senere speciallæger i en tid med netop speciallægemangel?

»Jo, og jeg føler et ansvar. Der mangler psykiatere, øjenlæger, og patienterne får ikke tider. Jeg burde nosse mig sammen. Og det troede jeg også, at jeg kunne, før jeg fik børn. Jeg troede, at børnene skulle afleveres, men jeg har det ikke godt med det som mor«, siger Tine Hoffmann Aagaard.

Det lyder næsten, som om du har dårlig samvittighed?

»Hvis nogen forelagde kritikken for mig, ville jeg føle en snert af dårlig samvittighed. Men det kan ikke passe, at vi, fordi vi er læger, ikke skal have samme vilkår som andre faggrupper, der har mulighed for deltid. Der skal kulturændring til, det skal være mere acceptabelt. Vi skal have løst problemet med lægemangel, men jeg skal ikke ofre mine børn for det«.

Glad for deltidsfokus

Tine Hoffmann Aagaard er glad for, at Yngre Læger sætter fokus på deltid. Hun tror, at det kan holde nogle flere læger inden for faget.

»Vi har ikke stort frafald, men jeg kunne godt finde på at se, hvad der ellers var derude, hvis jeg vurderede, at lægefaget ikke hang sammen med resten af mit liv«.

Hvad tænker du om de næste mange år som læge?

»Jeg glæder mig til den faglige del, men jeg er bekymret for møllen, vi skal igennem. Mange skiftende ansættelser, nye arbejdsmiljøer. Hvis jeg skal søge om deltid hver gang, er det en proces. Det skal godkendes. Så der er nogle ting, der er besværlige. Men jeg håber, at jeg kan finde en vej til deltid i de fleste af mine stillinger«.

»Hvis det var en rettighed, ville det gøre stor forskel og lette lidt på bekymringsbyrden«.

Hvad hvis alle benytter sig af rettigheden?

»Det har jeg svært ved at forestille mig. Vi er ambitiøse, og mange vil gerne være speciallæger ​hurtigt. Vi skal hele tiden videre, vi er drevne typer. Men folk ville måske bruge det i perioder«.

Deltid i psykiatrien

Tine Hoffmann Aagaard overvejer at blive psykiater og håber på at få en ordning, hvor hun kan være på deltid og lægge vagter sammen.

Det kunne give mulighed for at ​skære ned på timerne i institutionen.

Flere læger nævner psykiatrien som et sted, hvor afdelinger er åbne for deltidsordninger.

Det drejer sig blandt andet om psykiatrien i Nordsjælland.

Klinikchef på Psykiatrisk Center Nordsjælland Thomas Tellier står blandt andet for ansættelsen af yngre læger i introduktionsstilling og har efterhånden fået en del erfaring med deltid.

Der er nemlig en stigende efterspørgsel fra yngre læger allerede i ansøgningerne og ved ansættelsessamtalerne, siger han.

Det startede for ca. 1,5 år siden, hvor daværende klinikchef Jonas Astrup åbnede op for introstillinger på deltid.

Det skete, fordi der var et ønske fra flere ansøgere om det, men det var også som led i en bevidst rekrutteringsindsats, forklarer Thomas Tellier.

»To år efter har vi gjort os en del erfaringer med det. Vi har haft 4-5 stykker på deltid igennem, som typisk er ansat på 30 timer. De kan gå tidligere på dagen, og de indgår i vagtrullet på den nedsatte norm, de har«, siger klinikchefen.

I efteråret har Psykiatrisk Center Nordsjælland besat to introstillinger på deltid. Introstillingerne bliver forlænget fra et til omkring halvandet år, når lægerne er på deltid. Det afhænger af det konkrete timetal.

Det handler oftest om børn, siger Thomas Tellier.

»Når yngre læger starter i en introstilling, har mange små børn. Det handler ofte om at prioritere mere at være til stede og hente tidligere i institution. Vi er generelt lydhøre overfor, hvilke situationer folk er i, og hvad de ønsker sig«, siger Thomas Tellier.

Han peger på, at der er faste rammer, som lægerne stadig skal indgå i. Der er et uddannelsesprogram, og lægerne skal have det samme ud af uddannelsesstillingerne. Men der er også variationsmuligheder i psykiatrien.

Hvad hvis alle vælger deltid? Kan I få det til at hænge sammen?

»Selvfølgelig er man nødt til hele tiden at balancere i forhold til driften. Det er godt at imødekomme nogle særlige ønsker, men det skal fordeles, vagter skal passes, og stuegang skal gås, så det skal balanceres i forhold til kolleger og det samlede hold. Og det har vi kunnet indtil nu. Det er jo langtfra alle, der vil på deltid«.

Thomas Tellier peger på, at behovet for deltid ikke er nyt.

»Vi har bare ikke gjort os mange erfaringer med det på lægeområdet. Vi kan være lidt bagud som læger. Andre brancher har haft fokus på fleksibel arbejdstid. Lægelige chefer skal også se på, hvad for et behov vi skal have dækket«.

Hvad får I ud af det, ud over færre læger på afdelingerne?

»Målet er at få gode ansøgere og imødekomme behov, og så får vi til gengæld fuld valuta for deres gode kompetencer. Havde vi ikke ansat dem på deltid, havde vi måske slet ikke fået glæde af det samarbejde og de mange dygtige uddannelseslæger«.

Er yngre læger mindre dedikerede til lægefaget end ældre generationer?

»Nej, jeg oplever, at generationen er anderledes. Vi skal passe på, at vi ikke tror, at uddannelse er det samme, som da vi gik igennem systemet. Lægerne i dag spørger mere ind, udfordrer mere. De er grundigere, mere opmærksomme på opgaverne. Mange af dem lader sig ikke kaste ud på dybt vand, som vi gjorde, hvis en ældre kollega gav os en opgave. Først bagefter fik vi hold på tankerne, i dag vil mange yngre læger forstå, før de handler. Der er bedre opmærksomhed på lægelig uddannelse«, siger Thomas Tellier og slår fast:

»Jeg køber ikke den der med, at de nyere generationer er forkælede eller mindre dedikerede«.

Del af rekrutteringsstrategi

Psykiatrien er ramt er speciallægemangel, og flere læger på deltid betyder længere uddannelser. Løber I ikke en risiko ved at tillade deltid?

»Tværtimod. Der er speciallægemangel, og vi har haft problemer med at besætte introstillinger, men det skifter. Vi oplever en øget tilslutning til specialet i øjeblikket. Vores introlæger på deltid giver nogle opgaver i forhold planlægning af vagter, men vi får en længere relation til lægerne, end vi ellers ville have haft«, siger Thomas Tellier.

Han peger på, at interessen for hoveduddannelsesstillinger efter endt introstilling er væsentlig større, end den har været tidligere.

Kurven for antallet af ansøgere, der efter færdiggjort introstilling søger hoveduddannelse i psykiatri eller børne- og ungdomspsykiatri, ser ud til at være stigende.

»Vi får skabt en god og langvarig relation, så de ikke ligesom før springer videre til en ny introstilling i næste speciale«.

Dermed er deltid blevet en del af rekrutteringsindsatsen. Psykiatrien i Nordsjælland tænker rekruttering på en mere dynamisk måde, forklarer Thomas Tellier.

»Vores ansøgningsfelt til introstillinger er blevet bedre. Nogle af dem er klarere på, hvad de vil, og nogle er faktisk mere dedikerede«.

Hvad mener du om, at Yngre Læger har deltid med som krav til overenskomstforhandlingerne?

»Det er naturligt, at Yngre Læger udfordrer det. Hos os har vi kunnet skabe muligheder alene ved at se mere dynamisk på egne muligheder. Det har vi kunnet håndtere, så om der er brug for en generel regel, ved jeg ikke. I forhandlingerne vil der muligvis være den bekymring, om man kan få driften til at hænge sammen. Men det har vi kunnet gøre ved at lave enkle rammer og strukturer«.

Er du bekymret for at blive væltet af deltid, hvis det bliver en rettighed?

»Nej, ikke direkte. Hvis det bliver en rettighed, og alle ansøgere vil på deltid, er det et nyt vilkår med nye udfordringer. Det ved jeg ikke, hvad konsekvenserne vil være af. Hvis det sker, har vi en ny situation«.

Giver lægerne udtryk for, at de kun vil på deltid i en begrænset periode?

»Når jeg taler med lægerne om det, er det med udgangspunkt i deres nuværende stilling. Men det kan være en faktor, at nogle læger kan ønske deltid for en større del af deres arbejdsliv. Hvad er det, der betinger, at en lægestilling er på fuld tid? Er det kaldet, vi har i spil? Er man mindre kaldet, hvis man arbejder 30 timer? Det er jeg ikke sikker på«.

Kan man føle lægefaget som et kald og stadig arbejde 30 timer?

»Ja, det mener jeg bestemt. Dyderne har, som jeg ser det, ikke noget at gøre med, hvor mange timer man arbejder. Vi har ikke talt så meget om work-life-balance inden for lægelivet tidligere. Det er på tide at udfordre det tarzansyndrom, som har været lidt for fremherskende inden for vores fag igennem tiden. Vi er ikke superhelte, vi er mennesker. Ligesom inden for andre brancher er det lige så relevant for os at se mere på bæredygtighed i arbejdslivet, for hvad er ellers udløbsdatoen for en dygtig læge?«.

Børn, forskning og fagligt arbejde

Når Yngre Læger har deltid med som et krav til overenskomstforhandlingerne, handler det både om, at læger skal kunne få familielivet til at gå op. Og det handler også om, at der skal være tid til forskning, til at pendle langt på arbejde, til fagforeningsarbejde og frivilligt arbejde, siger formand Helga Schultz.

»Vi har deltid med som krav, fordi det er efterspurgt blandt vores medlemmer. Lige nu er der 5-10 procent læger på deltid, og der er flere og flere, der efterspørger det for at få det samlede liv til at hænge sammen. Vi er ambitiøse mennesker og med hoveduddannelse, pendling og familieliv er det svært at få tiden til at slå til«, siger Helga Schultz.

Ud over pendling og børnepasning er der andre, som vælger deltid, fordi de har andre ting, de brænder for. F.eks. forskning, undervisning eller frivilligt arbejde, siger Helga Shultz.

Hvad siger det om lægelivet, at deltid er efterspurgt?

»Det siger noget om, at det er en anden tid, end hvis man kigger år tilbage. F.eks. havde flere læger i gamle dage en partner, der tog sig af børn og hjem, og i dag er det anderledes. Begge forældre arbejder og skal tage sig af børnene, skole-hjem-samtaler mv. samtidig med, at de skal passe et meningsfuldt og krævende arbejde«, siger Helga Schultz.

Det siger også noget om, at nogle specialer har stigende krav til, hvad man skal kunne som læge, påpeger Helga Schultz.

Man skal gerne forske ved siden af klinikken for at få fast stilling.

»I nogle specialer skal man også have lavet forskning og undervisning og andre ting end bare hoveduddannelsen for at få en stilling. Der er meget fokus på de syv lægeroller, og kan være svært at passe en klinisk stilling, samtidig med at man laver forskning ved siden af«,siger hun og peger på, at noget af den forskning, man før i tiden kunne lave i arbejdstiden, nu ligger uden for, fordi dagligdagen er pakket af produktion og patienter hele dagen.

Hvem skal passe patienterne, hvis alle vælger at gå på deltid, hvis I får jeres krav igennem?

»Jeg køber ikke præmissen om, at alle vil vælge deltid. Deltid giver for de fleste mening i en periode i livet, imens børnene er små, og man pendler og forsker. Jeg er ikke bange for, at der ikke er nogen til at passe patienterne. Det drejer sig blot om nogle timer væk pr. medarbejder«.

Helga Schultz mener, at det vil skabe tilfredse og dedikerede medarbejdere, hvis de fik mulighed for at gå ned i tid. Og det ville være godt at efterkomme, mener hun.

»Nogle går ned med stress, de har for meget om ørerne og kan ikke holde til det. Hvis de først er sygemeldt og kommer tilbage som deltidssygemeldt, havde det måske været bedre at imødekomme ønsket om deltid fra start. Både for den enkelte, som undgår stress, og for arbejdspladsen«.

Hvordan ved du, at flere og flere ikke kommer på deltid, når der er sket en stigning de seneste år?

»Ja, det er stigende tendens, men jeg hører ikke, at halvdelen af de yngre læger sukker efter deltid. Vi risikerer i min optik ikke at komme op på 50 procent medlemmer på deltid, som det gør sig gældende med sygeplejerskerne. Det er en begrænset periode i manges liv, og dem, der er på nedsat tid, vil gerne op på fuld tid igen«.

Danske Regioner: Fuldtid er normen

Det er først i december, at Danske Regioner og Yngre Læger udveksler krav, og Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, har endnu ikke modtaget noget krav fra Yngre Læger, siger han.

»Men jeg står fast på, at vi siden 2014 i Danske Regioner har haft en fuldtidspolitik. Vi vil gerne have, at flere af vores medarbejdere er på fuldtid og færre på deltid. Og det lavede vi en aftale om sidste år med forhandlingsfællesskabet, som Yngre Læger også er en del af. Målsætning er, at fuldtid skal være normen«.

Anders Kühnau peger på, at regionerne har brug for at rekruttere flere medarbejdere i fremtiden. Der kommer flere ældre, og en vigtig del af mulighederne for at rekruttere flere medarbejdere er, at der er flere på fuld tid.

»Men selvfølgelig vil vi kigger på de krav, som Yngre Læger kommer med. Det er vigtigt at lytte til, at der er nogle medarbejdere, der kan have behov for at være på deltid, og man kan snakke med sin leder om det. Men jeg går ud fra, at Yngre Læger sammen med forhandlingsfællesskabet står ved, at fuldtid er normen«.

Er det sygeplejerskerne, I gerne vil have op på fuldtid?

»Blandt plejegrupperne har vi en meget stor andel på deltid. For nogle af dem er det halvdelen. Det ser helt anderledes ud for lægegruppen«.

Er I bange for, at lægerne vil være lige så meget på deltid som sygeplejerskerne?

»Det er klart, at vi er opmærksomme på, at fuldtid skal være normen for alle vores medarbejdergrupper. Vi skulle nødig ende med, at det ikke er det for lægegruppen«.

Bør I ikke skelne imellem faggrupper, især når Helga Schultz peger på, at det er en begrænset periode?

»Når vi kigger på tallene fra de andre faggrupper, hvor rigtig mange er på deltid, kan vi se, at det faktisk ikke kun er i tiden med små børn, at de er på deltid. Der er lige så mange fra 40-49 som 30-39 år. Det er et kulturspørgsmål. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at normen er fuldtid. Ellers kan der komme et skred.

Læger er ambitiøse og vil gerne arbejde meget, hvorfor skal det ligge dem til last, at andre faggrupper har tradition for deltid?

»Det ligger dem heller ikke til last. Det er bare vigtigt, at vi alle har det som målsætning. Generelt skal man gå arbejde på fuld tid som læge, også selvom man har børn. Det bør man kunne få til at hænge sammen med et almindeligt fuldtidsarbejde i regionerne«.

Og hvad hvis man ikke kan det?

»Så skal man tage en dialog med sin leder om at gå på deltid, og det vil der være mulighed for at gøre med sin leder«.

Faktaboks

Fakta

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen