Skip to main content

Drop énmåneds behandlingsgaranti

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk, illustration Ugeskrift for Læger

12. mar. 2010
8 min.

Danske hospitaler behandler hvert år langt flere patienter, end de får penge til fra regeringen.

Regionerne med Bent Hansen (S) i spidsen skrev med økonomiaftalen i sommer under på, at danske hospitaler kan rumme både de generelle toprocentseffektiviseringer pålagt hele den offentlige sektorer samt en øget meraktivitet på 3,5 procent i forhold til året før.

Budgettet er baseret på en forventet produktion, men begge parter er med underskriften på papiret enige om, at det aftalte budget kan og skal overholdes.

Virkeligheden er dog en helt anden.

Regionerne har en større produktion, end staten er villig til at betale for (se Tabel 1).

»Man tillader altså ikke, at afdelingerne bare producerer og producerer, og så betaler staten efterfølgende, hvis budgettet overskrides. Sådan fungerer det ikke. Der er en økonomisk rammeaftale, der skal holdes,« siger professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen.

Samfundet ville slet ikke have råd til at dække en ubegrænset aktivitet på sundhedsområdet, understreger cheføkonom i Danske Regioner, Kristian Heunicke:

»Efterspørgslen efter sundhedsydelser er altid voksende, næsten uanset hvor meget man behandler. Og vi lever i et samfund med et skattefinansieret sundhedsvæsen, hvor man er nødt til at prioritere. Så det handler ikke kun om, hvor produktive hospitalerne er, men hvor meget de kan producere for de midler, som de får,« siger han.

Alle kilder, som Ugeskrift for Læger har talt med til dette tema, fastslår, hvad mange sundhedsansatte og politikere måske har glemt: Det danske sundhedsvæsen er overordnet set fra regeringen til regionerne rammestyret, ikke aktivitetsstyret.

I 2009 fik de fem regioner 70 milliarder kroner fra staten til at drive de danske hospitaler. Ikke én krone mere. Overskridelser af budgetterne er ikke accepteret.

Hvis en region foretager flere behandlinger end aftalt med regeringen, skal regionen selv dække den ekstra udgift ved at spare andre steder.

Patientrettigheder gør økonomisk styring vanskelig

Det udvidede frie sygehusvalg, kræft- og hjerteplaner og regeringens løfte om et »sundhedsvæsen i verdensklasse« har samlet givet patienterne en masse rettigheder, der skal sikre hurtig og effektiv behandling.

I sidste uge udsendte Danske Regioner en opgørelse, der dokumenterer, at sygehusene har øget aktiviteten gennem effektiviseringer med omkring syv procent på fire år, svarende til en værdi af på 3,7 milliarder kroner, uden at bruge flere penge.

Modsætningen mellem de mange nye patientrettigheder, der øger efterspørgslen på behandlinger, og den økonomiske ramme indgået med regeringen er et af de største problemer i forbindelse med regionernes mulighed for at overholde budget, påpeger flere eksperter:

»Regeringen ønsker planøkonomi og markedstankegang på én gang. Det er lidt skizofrent. Rettigheder som eksempelvis behandlingsgarantien på én måned er med til at fjerne et værktøj, der kan sikre, at budgettet overholdes, da de ikke længere kan skrue på udgifterne ved hjælp af ventelister,« siger Jes Søgaard, sundhedsøkonom, professor og direktør i Dansk Sundhedsinstitut. (Læs mere på side 252).

Han henviser til, at Region Hovedstaden har sendt mere end dobbelt så mange patienter til privathospitaler som budgetteret.

Kjeld Møller Pedersen er enig:

»Styringsmuligheden er minimeret dramatisk med de mange patientrettigheder. Derfor støder to hårde realiteter sammen: kravet om et rammestyret offentligt sundhedsvæsen og de store politiske krav om en øget produktion. Til nu er det lykkedes, men spørgsmålet er, om bukserne ikke er ved at revne,« siger han.

Hurtigløb på afdelinger kan koste

Regionerne betaler de enkelte hospitaler gennem en takststyring, der skal sikre, at den aftalte produktion og meraktivitet indgået med regeringen bliver overholdt.

Derfor løber sundhedspersonalet stærkt, da aktivitet er afdelingens økonomiske incitament. Men i princippet op til et loft, som kan være svært at registrere, når afdelingen går igennem.

De fem regioner håndterer vidt forskelligt, hvad de gør med hospitaler, der går ud over den aftalte meraktivitet.

I Region Midtjylland skal det enkelte hospital selv finde pengene til meraktivitet, der går ud over det aftalte niveau, mens hospitaler i Region Syddanmark modtager en økonomisk kompensation fra regionen uanset mængden af meraktivitet.

Alligevel er sundhedsdirektør i Region Syddanmark, Jens Elkjær, fortørnet over de manglende styringsmuligheder:

»Det er indtil videre lykkedes os, at produktivitetsforbedre os ud af problemerne, så vi har kunnet få råd til denne finansieringsmodel. Men det holder ikke i det lange løb, at vi bliver tvunget til at levere flere sundhedsydelser end de rammer, vi får fra staten giver mulighed for,« siger han.

Ifølge Jes Søgaard svarer den ufinansierede meraktivitet i 2009 til over én milliard kroner. Penge, der nu skal hentes fra budgetterne i 2010 og 2011.

Drop énmåneds behandlingsgaranti

Alle efterspørger de en prioriteringsdiskussion, så vi fortsat kan betale for vores sundhedsvæsen og samtidig tilgodese patienterne med størst behov.

»Vi bør indføre en differentieret behandlingsgaranti, så hospitalerne igen kan få et styringsværktøj, så patienter med mindst behov skal vente to, tre, fire måneder. Det vil hjælpe til at få budgetterne til at stemme, så økonomien ikke løber løbsk. Det er ikke politisk populært, men alternativerne er langt værre: Øget skatteudskrivning, brugerbetaling eller andre offentlige områder, der skal betale,« siger Jes Søgaard.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan man ikke forestille sig en tilbagevenden til en tid uden ventetidsgarantier:

»Men ikke alt behøver at blive behandlet inden for en måned. Det er der heller ikke lægefaglige belæg for,« siger han.

For sundhedsdirektøren i Region Syddanmark Jens Elkjær er det faktisk for befolkningen bedste, hvis vi differentierer behandlingsgarantien:

»Hvis vi opretholder en illusion over for befolkningen om, at vi kan alt, uden vi vil betale for det, så knækker det offentlige sundhedsvæsen sammen på et tidspunkt. Så noget skal gøres,« siger han.

Birgitte Josefsen, sundhedsordfører for Venstre

Det Økonomiske Råd foreslår øgede skatter, øget brugerbetaling, betydelig opbremsning eller store besparelser på andre offentlige områder. Hvad foretrækker Venstre?

»Ingen af delene. Regeringen har prioriteret sundhed, som det højest prioriterede velfærdsområde fra starten. Vi skar i ulandsbistanden, så vi fik råd til flere behandlinger, så vi har vist, at vi prioriterer. Men den store vækst på sundhedsområdet vil flade ud som påpeget af statsministeren på grund af finanskrisen.«

Hvordan skal hospitalerne så få råd til flere behandlinger, når det skal betales med færre penge?

»Regionerne bruger rigtig, rigtig, rigtig mange penge på administration i stedet for drift. Der er meget at hente på organisering i regionerne, siger flere økonomer. Også øget brug af velfærdsteknologi vil lette økonomien. Så der er en række håndtag.«

Er du enig i, at patientrettighederne gør det svært for regionerne at styre økonomien?

»Nej. Vi har set, at nogle er rigtig dygtige, nogle der er mindre dygtige, og så er der nogle, der overhovedet ikke kan. Se, hvad der sker omkring Vibeke Storm Rasmussen i øjeblikket.«

Eksperter anbefaler en differentieret tidsfrist inden for det udvidede frie sygehusvalg. Er du enig?

»Nej. Der er ikke færre, der bliver syge, fordi vi prioriterer. Og hvem skal sidde og sige, at slagteriarbejderen eller frisøren ikke kan få opereret sin hånd eller knæ, fordi der er andre diagnoser, der skal behandles? Sådan var det før 2001. Det vil Venstre aldrig være med til.«

Sophie Hæstorp Andersen, sundhedsordfører for Socialdemokraterne

Væksten på sundhedsområdet vil medføre omfattende finansieringsproblemer for velfærdsstaten. Hvorfor vil I så bruge 900 mio. kr. ekstra til hospitalerne?

»Vi mener, at regeringens politik skaber en del af problemet. I sidste års økonomiaftale krævede regeringen, at behandlingsgarantien på én måned skulle genindføres, selvom regionerne sagde, at ventetiderne stadig lå højere end niveauet før konflikten i 2008. De gjorde også opmærksom på, at den akutte kræftbehandling var underfinansieret. Det satte regionerne i en klemme. Den vil vi afhjælpe.«

Hvorfor bruger oppositionen ofte »send flere penge«-svar til problemer i sundhedsvæsenet?

»Hver gang, der de seneste ti år er tilført én million kroner til det danske sundhedsvæsen, har svenskerne og englændere tilført det dobbelte, selvom de også havde været bagud siden den hårde økonomiske opbremsning i 1980'erne.«

Er det ikke fornuftigt, at Region Hovedstaden fyrer medarbejdere efter et merforbrug på næsten 300 millioner kroner?

»Det er absurd. Hospitalerne har leveret flere behandlinger og gjort, som politikerne bad om, nemlig behandlet flere med kræft. Problemet er takststyringen. Skal de have flere penge til afdelingen, skal de producere mere. Det har de gjort med sådan en succes, at de har ramt loftet på budgetrammen, der i forvejen var ekstrem stram.«

Eksperter anbefaler en differentieret tidsfrist inden for det udvidede frie sygehusvalg. Er du enig?

»Ja. Og vi er på trapperne med et beslutningsforslag sammen med SF om netop det. Nogle patienter skal så vente to måneder, før de får ret til det udvidede frie valg. Men det vil tage noget af presset på systemet.«

FAKTA

Bent Hansens udlægning af den økonomiske situation til regeringen

- Svær budgetstyring Den statslige aktivitetspulje og takststyringen gør det svært i den daglige styring, fordi hospitalet skal anslå antallet af patienter og deres »værdi«:»Medmindre der skal budgetteres med en uhensigtsmæssig margin, kan det ikke undgås, at det enkelte sygehus kan være i en overskridelsessituation, der efterfølgende skal rettes op.«

- Mange hospitalssammenlægninger Ændringen i sygehusstrukturen har forstærket problemet: »Det er ikke ukendt, at en nedlæggelse af en sygehusenhed og efterfølgende flytning af sygehusfunktioner vil medføre tab af produktion og meromkostninger i form af personaleomkostninger. Dertil kommer, at der kan forudses en ændring af personalesammensætningen.«

- Papir og virkelighedNår regionen lægger budget, sker der ofte store flytninger af ressourcer mellem hospitalerne og mellem afdelingerne: »Selvom en økonomiaftale indeholder en realvækst - i øvrigt ofte relateret til konkrete tiltag - betyder det langtfra, at den virkelighed, sygehusledelserne og afdelingerne ser, i alle tilfælde indeholder en vækst.«

- Stadig hurtigere løbDer er på trods af alt ovennævnt fortsat krav om produktivitetsstigninger på 2 procent i 2010, der skal indarbejdes på den enkelte.

Kilde: Danske Regioner