Druk

Filmen Druk af Thomas Vinterberg blev set af over 570.000 inden for de første fire uger. Filmen har siden gået sin sejrsgang internationalt, er solgt til en lang række lande og har modtaget et væld af priser. Vinterberg og Mikkelsen sælger altid, men Druk har tilsyneladende en særlig resonans med den danske folkesjæl. Det frie, frække og fandenivoldske frigivet af lidt alkohol – fantastisk!

Vi ser, hvordan fire gymnasielærere, som fagligt og menneskeligt er udbrændte, genfinder gnisten i livet via alkohol. Deres fællesskab er som en kult, apostlene er Hemingway, Roosevelt og Churchill, som alle var åbne om eller nærmest pralede med deres store alkoholforbrug, og det gik dem jo godt, de har som bekendt hevet to nobelpriser hjem, fire præsidentperioder og en sejr i 2. verdenskrig. Så der er måske noget at hente via en promille? Helt så godt går det dog ikke for alle vores fire helte i filmen Druk, Tommy (Thomas Bo Larsen) mister kontrollen og dør. Men filmen slutter, hvor den startede, øl, der bundes på stribe af lykkelige unge studenter, Danmarks fremtid. Filmen er provokerende, skræmmende og fantastisk på en gang.

I lægefaget ser og oplever vi dog oftest de negative sider af den danske alkoholkultur. De fleste danskere drikker alkohol, nogle drikker meget, og for en del mennesker har alkoholen afgørende betydning for deres sygelighed og dødelighed. Man antager, at ca. 6% af alle dødsfald i Danmark skyldes alkohol, og forud for det er der omfattende sociale, menneskelige og sundhedsmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at læger i deres møde med patienterne forholder sig til alkohol. Alkohol er en livsstilsfaktor, og i modsætning til mange andre sygdomme, vi tager os af, kan alkoholrelaterede sygdomme i principper forebygges 100%. I dette temanummer af Ugeskrift for Læger sætter vi fokus på alkohol og relationen mellem alkohol, sygelighed og dødelighed i Danmark.

Hvor meget er for meget? Det svarer Becker & Tolstrup på i artiklen om alkoholrelateret sygelighed og dødelighed. Alkohol kan skade leveren, det ved alle, men hvordan finder man ud af om leveren har taget skade? Og hvad gør man, når den har tage skade? Her udlægger Lindvig et al og Kimer et al teksten i to artikler om tidlig opsporing af alkoholrelateret leverskade og alkoholrelateret cirrose. Nogle af os bruger det meste af vores tid på disse patienter, andre læger ser dem måske slet ikke, så hvor stort er problemet egentlig? Det svarer Askgaard et al på i statusartiklen om epidemiologi for alkoholrelateret leversygdom. Alkohol og leveren er »old news«, men at alkohol er en væsentlig risikofaktor for en række kræftsygdomme, er mange af vores patienter ikke klar over. Man anslår, at ca. 12% af alle kræfttilfælde globalt kan henføres til alkohol. Eksempelvis øges risikoen for brystkræft med 7% for hver ekstra genstand alkohol pr. dag. Læs statusartiklen af Olsen & Tjønneland fra Kræftens Bekæmpelse. Danske unge er både dem, som starter tidligst, og dem, som drikker mest i Europa. I filmen Druk er der fuldt knald på de unge, de nyder det og er troværdige ambassadører for vores Europarekord. Andre er bekymrede. Men er det et problem – skal de unge ikke have lov at nyde ungdommen? Eller er der grund til bekymring, da alkohol skader de unge hjerner og øger risikoen for ulykker og alkoholafhængighed i voksenlivet. Tolstrup et al lægger nogle ubekvemme sandheder frem i artiklen om skadelige konsekvenser af alkoholindtag blandt unge mennesker.

Men hvem har ansvaret? Borgerne, de unge, de afhængige, politikerne eller Sundhedsstyrelsen? Pedersen & Krukow fortæller om Sundhedsstyrelsens rolle i forebyggelse og behandling. Hjørnestenen i behandlingen, som bedrer prognosen i alle stadier for mennesker med skadeligt alkoholforbrug, er reduktion af eller ophør med alkoholindtagelse. Alligevel er kun 12.000-17.000 af de ca. 140.000 alkoholafhængige i Danmark i behandling. Hvorfor så få? Hvordan får vi de patienter, som har et behov for behandling? Virker behandlingen, og hvad består den i? Alt det forklarer Nielsen & Becker i artiklen om det kommunale alkoholbehandlingstilbud. Det er dog ikke altid alkohol alene, patienterne er syge af. Dobbeltdiagnoser med alkoholafhængighed og psykiske lidelser er hyppige, mange af os kender dem, men ved ikke nok om, hvad vi kan gøre for at hjælpe patienterne. I artiklen alkoholafhængighed og psykisk lidelse gennemgår Anders Fink-Jensen fænomenet og anviser, hvordan vi bør gå til det som læger.

Danskeres alkoholforbrug skønnes at være årsag til 3.000 dødsfald om året, hvilket overstiger dødstallet for kolorektal- og brystkræft tilsammen. I princippet er det nemt at reducere alkoholforbruget i samfundet og dermed den associerede sygelighed og dødelighed. Der er nemlig tre modificerbare faktorer, som har afgørende effekt på forbruget, det drejer sig om prisen, tilgængeligheden og markedsføringen. En flask vodka koster ca. det samme som en ungarbejder under 18 år tjener i timen. Alkohol kan købes døgnet rundt i Danmark, der er døgnåbne dagligvareforretninger i mange byer, og alkoholreklamer er ikke underlagt samme restriktioner som tobaksreklamer. Alkoholindustrien i Danmark har således frit spil til at markedsføre og prissætte, som de vil. Alkoholindustrien har selvfølgelig en legitim ret til at optimere sit salg og indtjening på alkohol. Men samfundet har på den anden side en pligt til at beskytte sine borgere. Det kender vi fra en lang række begrænsninger i markedsføring og tilgængelig af tobak og lægemidler. I en række lande omkring os er aldersgrænsen for køb af alkohol 18 år, i USA har den længe været 21 år i de fleste stater, men i Danmark er den 16 år. Det ville således ikke være noget stort skridt, hvis vi i Danmark hævede aldersgrænsen til 18 år, indførte en minimumspris på alkohol, dæmmede lidt op for døgntilgængeligheden af billig alkohol og strammede kravene for, hvad det er tilladt i alkoholreklamer. Til gengæld vil et reduceret forbrug mindske omfanget af alkoholrelaterede skader.

Rigtig god læselyst