Druk? Depression? Demens?

Der diagnosticeres flere demenstilfælde end nogen sinde før, fordi man i almen praksis er begyndt at interessere sig for diagnosen. Men der findes også en række faldgruber, og derfor bad de praktiserende læger i år bl.a. demensforskeren, overlæge Annette Lolk om at undervise på »Lægedage« i det, som gerontopsykiaterne kalder de fem D'er: delirium, drugs, druk, depression og demens.

Man bliver jo lidt sær med alderen

»Det første, man skal være opmærksom på, er delirium«, siger Annette Lolk.

Delirium har haft mange navne, bl.a. akut organisk psykosyndrom og akut forvirringstilstand - tilstande, som ofte ses hos ældre patienter, og som kan skyldes medicinering eller kan være eftervirkninger af en operation.

Patienterne kan have koncentrationsbesvær og svært ved at samarbejde; de kan være angste, urolige og søvnløse, måske hallucinerede og motorisk urolige og kan f.eks. forsøge at fjerne drop.

»De fremtræder umiddelbart demente«, siger Annette Lolk. »Men når ældre patienter pludselig bliver forvirrede, skal man først tænke: delirium«.

I øvrigt får demente nemt delirium, og det kan være årsagen til en akut forværring hos en dement, tilføjer hun.

Det er en almindelig fordom, at man jo »bliver lidt sær« med alderen, og sådan er det. Derfor risikerer man at overse symptomer, der ville få alarmklokken til at ringe, hvis patienten var i 40'erne.

Depression overses

Annette Lolk opfordrer til altid at overveje behovet for at forny recepter med stærk smertestillende medicin og benzodiazepiner. De kan fremkalde delirium eller nedsætte patientens kognitive funktionsniveau i en grad, så det ligner demens. Og jo ældre, man er, desto dårligere tåler man medicinen, siger hun.

Det samme gælder druk - en anden faktor, som ifølge Annette Lolk er meget overset:

»Ældre mennesker drikker for meget. Kroppens indhold af vand falder med alderen, så man får en højere promille, hvis man drikker det samme antal genstande, som da man var yngre. Desuden tåler den ældre hjerne ikke ret meget. Så selv om man synes, at nu har man endelig tid og råd til at nyde et ekstra glas rødvin eller to, så tåler man altså meget lidt«.

En meget overset faktor hos ældre er depression. Men når venner, familie og ægtefælle dør, helbred og sanser svækkes, og livet nærmer sig afslutningen, vokser risikoen for depression. Sidste år påviste man i en undersøgelse ved Karolinska Institut, at risikoen for at få demens og Alzheimers sygdom er dobbelt så stor hos ældre, der mister eller skilles fra en ægtefælle, som hos andre ældre. Men behandles depressionen, kan man udsætte demensen og i mellemtiden øge livskvaliteten.

»Desværre overses depression ofte hos ældre, så mange ikke bliver behandlet«, siger Annette Lolk.

»Demenssygdom kan ikke helbredes. Men for ca. fire ud af fem patienter kan medicin stabilisere tilstanden i en periode og forbedre funktionsniveauet«, siger hun med henvisning til præparaterne donepezil (med handelsnavnet Aricept), rivastigmin (Exelon), galantamin (Reminyl) og memantin (Ebixa).

Kontakt og god tid

Ifølge praktiserende læge og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, Kaj Sparle Christensen, fanger de praktiserende læger kun omkring halvdelen af alle depressioner. Om tallet er større for ældre, er ikke opgjort. Men det er sandsynligt:

»Hos ældre kan symptomerne være lidt sværere at tolke. Man er mere tilbøjelig til at have mistanke om en begyndende demens, når de ældre begynder at få nogle kognitive problemer«, siger han.

Et godt tegn på begyndende depression kan for eksempel være, at den ældre gradvist trækker sig fra sine sociale kontakter. Men så godt kender man ikke nødvendigvis alle sine patienter.

»Derfor går vi på opsøgende hjemmebesøg i det omfang, vi har kapacitet og overskud til det, især hos patienter, som er i særlig risiko, hvis de f.eks. har været indlagt med slagtilfælde eller blodprop i hjertet«.

Hjemmebesøg er ikke rutine i alle praksis. Kaj Sparle Christensen arbejder i en praksis med fire deltidsansatte læger og indimellem desuden med uddannelseslæger, og her kan man gøre det i perioder med god lægebemanding.

»Vi vil især gerne sende vores uddannelseslæger ud på opsøgende hjemmebesøg. Og de finder faktisk jævnligt ældre, som er deprimerede, og starter dem op i behandling«.

Hvad skal der til, for at praktiserende læger bliver bedre til at diagnosticere demenssygdom og depression?

»Det kræver tid og flere konsultationer at stille den diagnose - før tiøren falder, og man forstår, at den ældre kan være dement eller deprimeret. Derfor handler det først og fremmest om kontakt og tid«.

»Risikoen for fejldiagnostik ligger lige for. Derfor er det godt at huske de 5 D'er«, siger Kaj Sparle Christensen.

Der skal først og fremmest efteruddannes, og Kaj Sparle Christensen glæder sig derfor over, at et kursus, som han har arrangeret på Lægedage 2010, hurtigt blev overtegnet, så der måtte bookes et større auditorium.