DSI: Akutlægehelikoptere bør kunne flyve i mørke

Skal det give mening at have akutlægehelikoptere i det præhospitale beredskab, så skal de kunne flyve om natten og i dårligt vejr.

Det er hovedkonklusionen i den evaluering af den midt- og nordjyske lægehelikopter, som blev præsenteret på Region Midtjyllands administrative hovedkvarter i Viborg her til morgen.

Evalueringen af lavet af Dansk Sundhedsinstitut (DSI), som også udfærdigede den evaluering af den sjællandske helikopter, som udkom tidligere på året. På baggrund af de to evalueringer anbefaler DSI, at "eventuelle kommende akutlægehelikopter-ordninger også har natberedskab".

Det natlige beredskab er så vigtigt, at det efter DSI mening bør "prioriteres", at akutlægehelikopterne har udstyr, så der også kan flyves og landes i "mørke og dårligt sigte", som der står i evalueringen.

Fire konklusioner

DSIs direktør, Jes Søgaard, opsummerede evalueringen i fire punkter:

»Hvad kan vi konkludere? Fire ting: At man rent organistorisk kan få en akuthelikopter til at fungere som et supplerende element til et beredskab. At patienter og pårørende føler, at det fungerer godt og øger trygheden - også i lyset af, at der er blevet længere til sygehuset. At der er en væsentlig og signifikant reduktion i tid fra 112-kald, til patienten møder en lægespecialist. Vi ved fra andre undersøgelser, at det øger overlevelsessandsynligheden«, sagde han.

Og endelig - det fjerde punkt - pengene.

»Hvad med de 43 mio. kroner, som det koster? Er det for meget eller for lidt - er det pengene værd? Vi kan vel kalde det en forudsætning for samling og centralisering. Og så er 43 mio. kroner ikke særligt mange penge. Det er inden for rammerne af det, økonomer kalder omkostningseffektivt. Lidt i den dyre ende, men i forhold til mange andre investeringer i sundhedsvæsenet er det ikke specielt dyrt«.

Permanent ordning, ja tak

Både den midt/nordjyske og den sjællandske helikopter er del af et forsøgsprojekt, som skal danne basis for en beslutning om, hvorvidt Danmark skal have et permanent beredskab af akutlægehelikoptere.

Spørger man Bent Hansen (S), regionsrådsformand i Region Midtjylland og formand for Danske Regioner, er svaret, at det skal vi..

"Når vi skal til at diskutere finanslov i efteråret, så kommer diskussion, om akutlægehelikoptere skal være en permanent del af det præhospitale beredskab. Jeg har en klar forventning om, at det bliver de", sagde han på pressemødet.

Bent Hansen er også overbevist om, at der bliver tale om døgnberedskaber. En ordning, hvor helikopteren må holde sig på jorden rigtig meget af tiden i årets mørke måneder er "svært at forklare for de patienter, der ville have haft glæde af, at den var i døgndækning", som Bent Hansen formulerede det.

Patienterne trygge

Tryghedsaspektet blev nævnt flere gange på pressemødet. Når hospitalerne centraliseres og derfor rykker længere væk fra mange borgere, er det tryghedsskabende at vide, at der er en akutlægehelikopter til rådighed.

Det viser DSI-rapporten også.

Projektleder Marie Brandhøj Wiuff fra DSI fortalte om evalueringens interviewdel, som omfattede 13 patienter og seks pårørende. Den viser, at de oplevede stor tryghed.

"De lægger stor vægt på, at akutlægehelikopteren kan bringe patienterne hurtigt frem til specialiseret sygehus", sagde hun.

Til gengæld var der udfordringer i at komme i kontakt med lægen.

"Det var svært at kommunikere med lægen under flyvningen på grund af støj. Man får ganske vist høreværn på med et kommunikationssystem i. Men man skal selv gøre opmærksom på det, når man vil i kontakt med lægen. Det begrænser den naturlige kommunikation", sagde hun.

FAKTA:

Den jyske akutlægehelikopter er stationeret i Karup.

Evalueringen dækker perioden 1. juni -31. december 2011.

I perioden fik helikopteren i alt 787 henvendelser fra AMK vagtcentralen.

I alt 511 gange blev en flyvning iværksat.

I de øvrige tilfælde, hvor helikopteren ikke blev sendt til vejrs, skyldtes det, at henvendelsen drejede sig om andet end flyvning (10 pct.), medicinske årsager, f.eks. hvor AMK-centralen efter aftale med helikopterlægen vurderer, at der ikke er behov (35 pct.), tekniske årsager som f.eks. dårlig sigtbarhed eller dårlige landingsforhold (47 pct.), eller »andre årsager« (8 pct.).

Langt de fleste ture gennemførtes i Region Midtjylland - kun 31 ture, ca. 13 pct., af turene, var til destinationer i Region Nordjylland.

I alt 96 - dvs. 19 pct. - af det samlede antal íværksatte flyvninger skete om natten.

Ca. 40 pct. af turene drejede sig om patienter, hvor der var mistanke om hjerterelaterede problemer. Næststørste patientgruppe på ca. 24 pct. var traumepatienter.

Driftsomkostningerne ved den jyskeh helikopter var ca. 43 mio. kr. i den undersøgte periode, som var på et år. Dertil kommer etableringsudgifter - bl.a. til landingspladser - på ca. 6 mio. kr.