Aktuelt
Ebola-lægemidler fremskyndes
Der er flere midler mod ebola under udvikling. Selv om ingen endnu er afprøvet på mennesker, vil alle have fat i det – nu! Det rejser en række etiske spørgsmål
Foto: International SOS
12. aug. 2014
5 min.
Selv om der næsten er gået 40 år siden det første ebola-udbrud, er der endnu ikke udviklet og afprøvet en virksom forebyggelse eller behandling: Der findes hverken vaccine eller anti-virale behandlinger for sygdommen, som i den aktuelle variant har en dødelighed på ca. 55 pct. af de smittede.
Ebola blødningsfeber, som har en inkubationstid fra et par dage og op til to-tre uger, overføres kun mellem mennesker ved kontakt med inficerede kropsvæsker. Der er ingen eksempler på luftbåren smitteoverførsel.
Pr. 4. august havde WHO kendskab til ca. 1.700 tilfælde fra de fire vestafrikanske lande, hvor sygdommen er i udbrud. Den seneste opgørelse viser, at der foreløbig er over 1.000 døde.
Hidtil er ebola kun forekommet i landlige områder, men nu har sygdommen – foruroligende – også vist sig i Nigerias hovedstad, millionbyen Lagos, hvor der er registreret foreløbig 10 tilfælde af smitte.
Håbefulde forsøg
En amerikansk vaccine er på forsøgsstadiet og de første kliniske forsøg (fase 1) indledes til september, oplyser JAMA.
Der er også lavet forsøg med et monoklonalt antistof, ZMapp. Der er tale om et serum som endnu er på et relativt tidligt udviklingsstadium. Men i forrige uge blev to smittede amerikanske nødhjælpsarbejdere – en læge og en sygeplejerske – hentet hjem fra Sierra Leone for at få den eksperimentelle behandling.
ZMapp har hidtil kun været afprøvet på aber. Men på grund af den gode effekt på forsøgsdyrene – og fordi sygdommen har en høj dødelighed og der ikke findes andre behandlingsmuligheder, valgte myndighederne at se bort fra, at serummets sikkerhed og effekt er ukendte størrelser.
Det samme valgte de spanske sundhedsmyndigheder, da de sidste weekend gav tilladelse til at importere ZMapp, så man kunne behandle en smittet missionspræst. Han døde dog tirsdag, muligvis før, behandlingen kunne indledes.
Mandag godkendte de amerikanske myndigheder, at Liberia kan modtage små doser af det eksperimentelle ZMapp. Det skete på anmodning fra det vestafrikanske land i den hensigt at behandle to liberianske læger, som er smittet.
Lagret er tømt
Den amerikanske virksomhed, der fremstiller det eksperimentelle antistof ZMapp, meddelte mandag, at det har opbrugt sin beholdning af midlet. Det sker efter, at virksomheden har imødekommet et ønske fra Liberias regering om at sende et antal doser af stoffet, som den San Diego-baserede virksomhed Mapp Biopharmaceutical Inc. havde til rådighed.
Liberias regering har givet udtryk for utilfredshed med, at stoffet først blev givet til to amerikanske statsborgere, men ikke til smittede liberianere.
Firmaet oplyser ifølge Wall Street Journal, at det arbejder sammen med de amerikanske myndigheder om at øge produktionen.
Den begrænsede mængde ZMapp skyldes ifølge producenten, at virksomheden kun havde produceret den mængde, man regnede med at skulle anvende til forsøg på dyr. Klinisk afprøvning på mennesker var først planlagt til 2015.
Et andet medicinalfirma, Tekmira Pharmaceuticals, har fået fornyet en tilladelse fra de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, til at afprøve et andet eksperimentelt middel på mennesker, efter at randomiserede placebo-forsøg blev sat i bero tidligere i sommer, da nogle forsøgspersoner havde reageret med bivirkninger ved høje doser.
Forsøgstilladelsen gælder ebola-smittede personer – ikke raske.
Hvem skal have?
I mellemtiden rapporteres der om gode fremskridt for de to amerikanere, som blev fløjet hjem til behandling i forrige uge. Det skaber håb – men det har samtidig både rejst etiske spørgsmål og fyret op under en debat om global ulighed.
”Man kan argumentere for, at der er andre end de to amerikanere, der med lige så god ret kunne få behandlingen”, siger Johannes Gaub, dr. med., vicedirektør på Hvidovre Hospital og formand for den Nationale Videnskabsetiske Komité.
Lige nu er der så lidt af stoffet, at det vil være tilfældigt, hvem der får tilbuddet. Men da det produceres i USA, vil chancen nok være størst, hvis man er amerikaner, påpeger Johannes Gaub. Selv hælder han til at mene, at man af ”pragmatisk-etiske” årsager i første omgang også skal give stoffet til frontpersonale, dvs. de, som behandler de smittede:
”For hvis de ikke kan regne med at komme i betragtning, vil det blive svært at rekruttere nogen til at hjælpe ebola-patienter”, lyder hans argument.
Hjælpe – for enhver pris…
Et andet, mere videnskabsetisk spørgsmål er, hvornår man må give en behandling, som man ikke har dokumenteret virkning og bivirkninger af? Det spørgsmål giver ikke Johannes Gaub søvnløse nætter:
”Enhver læge, som står med en patient, der ser ud til at skulle dø af en infektionssygdom, har jo pligt til at sætte himmel og jord i bevægelse, hvis der er en realistisk mulighed for at hjælpe patienten” siger han.
Gaub peger på ur-eksemplet Louis Pasteur, som i 1885 afprøvede en rabies-vaccine på en ni-årig dreng. Drengen ville med sikkerhed dø, da han var blevet skambidt af en rabiat hund; men vaccinen af svækket virus viste sig at virke og reddede drengens liv.
Som infektionsmediciner stod Johannes Gaub i 1980’erne selv over for et lignende valg i de tidlige dage af hiv-epidemien: Skulle man afprøve lægemidler off-label, og måske ligefrem stoffer, som endnu befandt sig på forsøgsstadiet, i forsøget på at redde ellers døende aids-patienter? Svaret gav sig selv, mener Johannes Gaub.
”Vi havde desværre ikke altid held til at finde en behandling, der virkede”, siger Johannes Gaub, som dog ikke føler fortrydelse over at have gjort forsøget. Og i den aktuelle situation, har han heller ingen betænkeligheder ved, at man tager ZMapp og andre eksperimentelle midler i brug for at hjælpe ebola-smittede:
”Når man får et middel til rådighed i større mængder, skal man naturligvis afprøve det, og helst i randomiserede forsøg. Man kan så diskutere, om det skal placebo-afprøves – det hælder jeg nok til, at det ikke skal”.