Efter flugt, slid og sorg nåede Omar i mål: Læge på rekordtid

De seneste syv år har på én gang været både de værste og de bedste for Omar Alraoui, der netop har bestået embedseksamen på Aalborg Universitet.

Han er født i Syrien, men borgerkrigen gjorde, at hans familie blev spredt for alle vinde.

Faren, der var overlæge i gynækologi, flygtede fra den voldsomme borgerkrig i Syrien og endte i Saudi-Arabien.

Omar Alraoui fulgte faren, og senere flyttede han til Rumænien, hvor han boede i knap tre år og påbegyndte studier i både rumænske sprog og medicin.

»Jeg hørte ofte om Danmark på medicinstudiet, men vidste også, at det var et land, der kan være svært at blive integreret i – ikke mindst på grund af sproget«, siger Omar Alraoui, der i februar 2017 umiddelbart efter sin 21-års fødselsdag kom alene til Danmark.

Uden at kende et øje begyndte han på intensiv sprogundervisning som selvstuderende og bestod Prøve i Dansk 3 sideløbende med, at han arbejde i Harald Nyborg som kassemedarbejder.

I 2019 bestod han den etårige studentereksamen, GIF, målrettet unge med en udenlandsk studentereksamen.

Omars snit gjorde, at han kunne vælge og vrage mellem lægeuddannelserne, og efter nøje at have nærlæst studieordningerne faldt valget på medicinstudiet i Aalborg bl.a. på grund det gruppebaserede, problemorienterede projektarbejde.

Her blev Omar allerede efter et år bachelor i medicin.

Han opnåede merit for en del af det, han havde bestået under de to et halvt års medicinstudier i Rumænien. Dog var der lagt op til, at han skulle bruge to år på bachelordelen, men Omar fik bacheloren reduceret til ét år, der var proppet med bl.a. diverse projektarbejder fordelt på begge semestre.

Herefter fulgte kandidaten, som han så afsluttede forleden med et 12-tal til den skriftlige embedseksamen, mens den allersidste mundtlige eksamen traditionen tro for Aalborg-uddannelsen fandt sted i en praksis, i Omars tilfælde i Frederikshavn.

»Jeg er først og fremmest taknemmelig for, at jeg er blevet taget så godt imod og har fået lov til at blive læge i Danmark. Det har været slidsomt undervejs, men jeg har haft de samme muligheder som mine medstuderende, og derfor har jeg knoklet på. Der er ikke blevet set skævt til mig – jeg er ikke blevet dømt på min etnicitet, men på baggrund af mine præstationer og mit studienummer, og den retfærdighed, der ligger i det, tiltaler mig«, lyder det fra Omar Alraoui.

En taknemmelighed, der også blev italesat, da han på vegne af sine medstuderende blev udvalgt til at holde årets dimissionstale på Aalborg Universitet:

»Jeg har ikke haft en familie her i Danmark, men I har været min familie i de sidste par år på Aalborg Universitet.

Vi kan ikke gå videre i livet, hvis vi ikke anerkender grunden til, at vi er her i dag. Naturligvis er vores indsats og arbejdsmoral vigtig, især når studiet handler om mennesket. Men vi kunne ikke gøre alle de ting alene og kun pga. vores indsats. Den vigtigste grund til, at vi i dag er her, er, fordi vi er en del af fællesskabet i Danmark (…)

Lad os være taknemmelige for den store indsats og organisering fra ledelsen og fra alle studiesekretærer, der har hjulpet os gennem studiet, taknemmelighed for masse af viden, som vi fik her på Aalborg Universitet, taknemmelighed for muligheden for at lave forskning, taknemmelighed for en masse klinik (næsten hver dag ved siden af studiet, og, ja, det har været hårdt) og taknemmelighed for muligheden for at møde det fantastiske sundhedspersonale og patienter på alle afdelinger her i Region Nordjylland.

(…) Tiden er nu kommet til at give noget tilbage, at bruge vores faglige kompetencer i virkeligheden og at være klar til at gøre en forskel for andre her i det danske samfund«.

Den største udfordring

Bag Omar Alraouis skarpe snit og smilende ydre gemmer sig et stort vemod.

»Det absolut hårdeste, der er sket undervejs, var, da min far døde i 2022 få dage før jul, hvor vi ellers havde planlagt, at hele familien endelig skulle samles for første gang i mange år.

Min far var min mentor og et forbillede som både far og læge, og at miste ham midt i studiet alene i et andet land har været det værste. Jeg overvejede, om jeg skulle tage orlov, men i hans testamente stod der, at jeg ved hans eventuelle død skulle fortsætte mine studier. Og det gjorde jeg«.

Er der noget, der særligt har overrasket eller undret dig undervejs i uddannelsen eller i det danske sundhedsvæsen?

»Der har på studiet været stort fokus på vores evne til at kommunikere med patienterne. Jeg har altid syntes, at jeg var god til at kommunikere. Men ét er f.eks. at læse om empati og tro, at det da selvfølgelig er noget, man besidder. At træne det i praksis og sætte sig i patientens sted og gøre sig umage med at forsøge at forstå det, patienterne oplever og forstår, er noget andet.

Her kan vi hele tiden gøre det bedre, og den del har været meget givende og har udviklet mig som menneske.

Derudover vil jeg fremhæve de unikke danske sundhedsdata i diverse registre og biobanker og deres betydning for forskningen. Det er ikke noget, man ser andre steder«. 

Omars familie tæller ud over den nu afdøde far flere læger. En onkel og en fætter er neurokirurger i Tyskland. En anden onkel og endnu en fætter er læger i Paris, Omars søster er læge og flytter snart til Tyskland, og efter syv år uden familie omkring sig slutter hans bror, der er tandlæge, sig til Omar her i Danmark.

Både Omars mor og to onkler samt en bror var mødt op til dimissionen.

»Jeg havde ikke fortalt dem, at det var mig, der skulle holde talen, og selvom de ikke forstod, hvad jeg sagde, var det stort for dem – og selvfølgelig også for mig. For bare fem år siden var jeg kassemedarbejder, og nu er jeg blevet kandidat og er klar til at give tilbage til det danske sundhedsvæsen«.

Omar begynder lige om lidt i KBU på Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Hvad han skal herefter, er uvist.

Ét er sikkert: Han vil gerne blive og virke som læge i Danmark. Om det bliver som kardiolog, almenmediciner, patolog eller dermatolog, ved han endnu ikke:

»Mit liv har lært mig, at man ikke kan forudsige ret meget. Pludselig kan der ske ting, som ændrer ens planer«.