Efter skandalen: Tvillingerne var bare de første ...

Sydkina, november 2018: En kvinde gik i fødsel før tid og fik tvillinger ved kejsersnit – i sig selv ikke nogen usædvanlig begivenhed, men den skalpel, som kirurgen trak hen over kvindens udspilede maveskind, åbnede ikke alene verden for tvillingerne Lulu og Nana, men for et nyt kapitel i verdenshistorien. De to piger var de første genmanipulerede mennesker. Begivenheden var en sensation – og en skandale.

Da nyheden blev lækket i MIT Technology Review før planlagt, lagde molekylærbiologen He Jiankui, der havde pillet ved tvillingernes DNA, en video på YouTube, hvor han behersket, men med slet skjult begejstring fortalte om sit eksperiment.

»To smukke, små, kinesiske piger, Lulu og Nana, kom grædende til verden lige så sunde, som alle andre nyfødte«, sagde han og forklarede, at pigerne var resultatet af en in vitro-fertilisering (IVF), hvor han havde »klippet« i embryonet med clustered regularly interspaced short palindromic repeats (CRISPR)/restriktionsenzym Cas9-metoden, inden det befrugtede æg blev sat ind i livmoderen.

Han havde sat genet CCR5 ud af spil, fordi genet hjælper hiv ind i kroppens celler, og pigernes far var hiv-inficeret.

En tredje CRISPR-baby

He Jiankui havde overskredet en grænse, som alverdens forskere ellers længe havde advaret imod at overskride. For når først vi piller ved kønsceller, ændrer vi for altid på den menneskelige arvemasse. Men den kinesiske forsker så anderledes på sagen. CRISPR er blot endnu et fremskridt inden for IVF, sagde han.

Teknikken skulle bruges til at hjælpe par med at få børn – og til at undgå lidelser. Ikke til at skabe superbabyer med høj intelligens og smukke træk.

Han sagde også, at han forstod, at »det er kontroversielt, men der er er familier, der har brug for den her behandling. Og jeg er villig til at tage kritikken for det«.

Og kritik fik han. »Tillykke, du har lige åbnet Pandoras æske på hele menneskehedens vegne«, skrev én i en kommentar på YouTube, mens andre i kommentarfeltet hyldede forskeren for hans »mod«.

Fra den videnskabelige verden var kritikken massiv. Hiv er ikke en god grund til at manipulere med kønsceller – for hiv-infektion er en undgåelig sygdom og kan i øvrigt behandles effektivt. Og desuden blev forskere inden for feltet allerede i 2015 enige om, at manipulation med befrugtede æg, som skal sættes ind i en livmoder, er no go. Og i bl.a. EU og USA er det også ulovligt. Direkte og indirekte lovgivning i 30 lande, herunder Danmark, England og USA, forbyder forskerne at bevæge sig ad den vej, fordi metoden endnu ikke er sikker – og fordi konsekvenserne for hele menneskeheden er uoverskuelige.

Da den kinesiske forsker to dage efter gik på talerstolen til en international videnskabelig konference i Hongkong, blev han mødt med tilråb fra salen: »Du var advaret!« og kritiske spørgsmål: »Hvorfor har du valgt at overtræde den grænse?«.

He Jiankui røbede ingen detaljer, men fortalte, at han havde haft syv par i behandling. Og måske ventes en tredje CRISPR-baby. Terminen skulle være i juli/august.

Han fastholdt også, at han havde handlet i en god mening og erklærede: »I feel proud«.

Tvillingernes helbred er sat i på spil

Men sagen fik konsekvenser. For tvillingerne, forskeren, forskningen i CRISPR – og for menneskeheden.

Officielt bekræftede de kinesiske myndigheder, at forsøget havde fundet sted – tvillingerne eksisterer, men forskeren havde handlet på egen hånd for at opnå personlig vinding og berømmelse.

He Jiankui fik en fyreseddel fra Southern University of Science and Technology i Shenzhen og blev sat i husarrest. Om han står over for en straffesag, er endnu uvist

Konsekvenserne for tvillingerne og deres efterkommere kendes ikke, men man ved, at CCR5 har betydning for både hjernefunktion og immunsystem. Forskning i mus har vist, at hukommelsen blev bedre, når CCR5 var sat ud af spil.

Til gengæld viser et nyt studie fra Berkeley, som den danske professor i integrativ biologi, Rasmus Nielsen, står i spidsen for, at genredigeringen kan betyde kortere levetid. Ud fra data fra 400.000 mennesker i den britiske biobank kunne Rasmus Nielsens team se, at variationer i CCR5 resulterer i 21% mindre chance for at blive 76 år. Det skyldes formentlig en større sårbarhed over for influenza, mener forskerne.

Dertil kommer, at tvillingerne faktisk ikke er 100% fri for hiv-risikoen, hvilket ellers var hele formålet med indgrebet.

Prominente forskere kendte til eksperimentet

I månederne efter tvillingfødslen fulgte en selvransagelse i forskningsverdenen. For flere fremtrædende forskere i USA – herunder en amerikansk nobelpristager – kendte til eksperimentet. Tre kendte professorer på Stanford University, hvor He Jiankui var postdoc i 2011 og kendt som JK, var i dialog både via mail og i møder med JK om forskellige aspekter af hans eksperiment.

Stanford University har derfor i foråret 2019 gennemført en intern undersøgelse. Resultatet: en frikendelse. Forskerne har ikke været direkte involveret, men har advaret JK mod at gå videre med sit eksperiment, og de kendte ikke til graviditeten. Når forskerne ikke offentlig gik ud med deres viden, hænger det sammen med, at de respekterede den fortrolighed, der hersker omkring igangværende forskningsprojekter. Og de var ikke klar over, om JK brød kinesiske love. Og i øvrigt havde de som amerikanere ingen formelle kanaler til at »sladre« om en ansat på et kinesisk universitet.

Blandt de forskere, som JK fortalte om sin forskning, var læge og professor i bioetik, Dr. William Hurlbut, som også forsøgte at tale ham fra det.

På et møde på Duke University i marts 2019 forklarede han, hvorfor det alligevel gik så vidt:

»JK er bare et produkt af Shenzhen-universitetet – og det tempo, de har der. Det er som Silicon Valley på steroider. Ambitiøse mennesker, som presser på i meget højt tempo. Mange opmuntrede ham i øvrigt også, både i Kina og i USA«.

William Hurlbut mente derfor, at det vil være en fejl alene at lægge skylden på JK.

»Det bedste, der kunne ske nu, var, at vi fik en åben debat om det her, så JK ikke bare bliver en syndebuk. Vi står et meget alvorligt sted i menneskehedens historie, hvor udfordringer og muligheder kræver en meget alvorlig dialog kollektivt – og ikke alene i videnskabelige kredse«.

Forslag om fem års pause

I løbet af de seneste måneder har flere forskere, forskningsinstitutioner og internationale organisationer taget initiativer, der skal sikre, at andre forskere ikke træder i JK's fodspor.

I en artikel i Nature har 18 forskere fra Canada, Kina, Frankrig, Tyskland, Italien og New Zealand foreslået at indføre en femårspause i forsøg med kønsceller. Det blev allerede foreslået i 2015, men dengang som en opfordring til den enkelte forsker. Nu gælder opfordringen de enkelte lande og også forslag om at lovgive, regulere og udvikle rammerne for forsøg til den dag, hvor metoden menes at være sikker.

WHO er ved at nedsætte et ekspertpanel, som skal rådgive og udstikke guidelines. Nationale videnskabelige og medicinske selskaber i USA og Kina har i fællesskab foreslået en kommission, som skal forhindre uetiske og farlige eksperimenter og bl.a. give forskere en formel mulighed for at reagere på tværs af landegrænser, hvis de hører om andre forskeres tvivlsomme planer.

Men alt sammen foregår i et kapløb med tiden, for den næste forsker står klar i kulissen med sin »gensaks«.

En russisk forsker vil gentage historien

Den russiske molekylærbiolog Denis Rebrikov fra Ruslands største fertilitetsklinik har meldt sig på banen. I juni fortalte han i Nature, at han vil genredigere embryoner fra kvinder, som er hiv-positive, for at forhindre, at børnene smittes. Og i juli oplyste forskeren til New Scientist, at han også har planer om et andet forsøg med genredigering. Fem døve forældrepar har sagt ja til, at han redigerer deres befrugtede æg, så børnene ikke arver forældrenes handicap. Det fremgår også, at han har tænkt sig at søge de nødvendige tilladelser, men hvis han ikke får tilladelser, overvejer han at fortsætte alligevel. »Jeg er tosset nok til at gøre det«, siger han til Nature. Alt tyder derfor på, at om vi vil det eller ej, får de første genmodificerede mennesker, Lulu og Nana, snart selskab, og menneskehedens fylogenetiske træ får nye grene.