Efterårsnummeret af Bibliotek for Læger sætter blandt andet fokus på psykiatri

Evidens, logik og forståelse for videnskab. Det er kvaliteter, som vi har dyrket og udviklet gennem vores studietid og videre igennem hele vores karriere. Det er helt centrale værdier i vores fag, og det kendetegner vores stand. Gennem århundreder har vi med disse værdier drevet faget frem med banebrydende forskning inden for sygdomsbekæmpelse og gjort kæmpe fremskridt inden for diagnostik, behandling og pleje af vores patienter.

Men selvom vi som læger har med mennesker at gøre og ikke bare sygdomme, er det ikke nok, at man som læge har sin naturvidenskabelige dannelse på plads. Patienterne udfordrer os med problemstillinger og sætter os i faglige og etiske dilemmaer, hvis løsninger man ikke kan slå op i »Medicinsk kompendium« eller i den gældende retningslinje.

Lægelivet kræver andet og mere end stærke naturvidenskabelige kompetencer. Evnen til etisk refleksion. Forståelse for samspillet mellem patienten og samfundet, arbejdspladsen eller familien. At se det hele menneske bag sygdommen. Det er evner, der i det daglige arbejde er mindst lige så vigtige at have fokus på som den medicinske faglighed.

Det er Bibliotek for Lægers ambition at stimulere disse ikkenaturvidenskabelige kompetencer. At være et refleksionsrum for læger og andre med interesse for sundhedens historie, kultur og etik.

Det træder også frem i dette nummer af Bibliotek for Læger med et højaktuelt hovedtema om psykiatri. Bo Møhl skriver om Ovartaci, kunsten, selvskade og de svære identitetsproblemer og omkring køn og seksualitet, som Ovartaci sloges med. Poul Videbech giver et tankevækkende billede af sin hverdag.

Det er velkendt, at visse befolkningsgrupper er betydeligt underrepræsenterede i klinisk forskning. Katla Heðinsdóttir beskriver etiske problemer og dilemmaer forbundet med manglende diversitet i forsøgspopulationer. I artiklen beskriver hun, hvordan eksklusion af sårbare grupper fra forskning har resulteret i ulighed og manglende viden om den bedste behandling til mange af disse grupper. De mennesker, man forsøgte at beskytte, er man uforvarende endt med at skade. I artiklen er der et bud på en mulig vej frem.

Etik handler som bekendt ikke om, hvad vi kan, og hvad vi vil gøre, men om hvad vi bør gøre. Centralt for dette står fordringen om, at patienten ikke skal føle sig svigtet. Ole Hartling beskriver i sin artikel om nærhedsetik, hvorfor det i grunden er sådan, at vi bør vælge det gode for og med medmennesket.

Alt dette og meget mere får du i dette nummer af Bibliotek for Læger.

Læs mere på Bibliotek for Lægers hjemmeside