Eksplosiv stigning i antallet af syfilistilfælde

Syfilis har været kendt i Europa i over 500 år. Den italienske læge Girolamo Fracastoro skildrede i 1530 i et digt sygdommens symptomer hos hyrden Syphilus , som efterfølgende har lagt navn til sygdommen. Syfilis, der i Danmark ligeledes blev kendt som den franske syge, den galliske syge og pokker, bredte sig hurtigt som en dødelig epidemi over hele Europa [1]. Dette er i korte træk den spændende historiske beskrivelse, og syfilis så i 1990'erne også ud til hovedsageligt at være en sygdom af historisk interesse, da lidelsen nærmest blev betragtet som udryddet i Danmark og mange andre vestlige lande. I 1994 blev der således blot anmeldt 24 tilfælde af syfilis herhjemme. I de seneste ti år er der imidlertid sket en eksplosiv stigning i antallet af syfilistilfælde. I 2011 blev der anmeldt 480 tilfælde, hvilket svarer til en stigning på 2.000% i forhold til 1994. Hovedparten af de smittede er danske mænd, som har sex med mænd, og omkring en tredjedel af dem er hiv-positive [2]. Hiv og syfilis er en dårlig kombination, da de hver især kan facilitere smitten af den anden. I de seneste år har der været en lille stigning blandt heteroseksuelle, og man kan derfor frygte, at vi er ved for alvor at få reintroduceret syfilis i befolkningen. Siden den 1. januar 2010 er alle gravide blevet tilbudt test for syfilis, hvilket har vist sig at være en god ide, for, som det fremgår af statusartiklen om syfilis hos gravide i denne udgave af Ugeskrift for Læger, er syv gravide blevet diagnosticeret med syfilis i det første år med screening [3]. Derudover blev der i 2010 påvist to tilfælde af kongenit syfilis [3].

Stigningen i antallet af tilfælde gør, at syfilis igen er aktuel som differentialdiagnose til talrige sygdomme, da syfilis kan afficere samtlige organsystemer. I de senere år er der i Ugeskrift for Læger publiceret kasuistikker om uvulitis, otitis og dødfødsel som følge af infektion med Treponema pallidum hos patienter i Danmark [4]. Derfor er det, som forfatterne til de to kasuistikker i dette nummer af Ugeskrift for Læger beskriver, vigtigt at udspørge patienterne om deres seksuelle adfærd og at foretage screeningsundersøgelser for syfilis hos patienter med ukarakteristiske symptomer [4, 5]. Dette ville i det patientforløb, som beskrives af Pedersen et al , have afkortet sygdomsforløbet og unødvendiggjort en række undersøgelser [5]. Neurosyfilis kan medføre blivende sequelae, som det ser ud til at være tilfældet for den patient, som Linnebjerg & Wetke beskriver i deres kasuistik [4]. Sequelae kan ikke altid undgås, men risikoen mindskes ved tidlig diagnose.

Udredningen bygger stadig på serologien, som den blev beskrevet af den tyske læge August von Wassermann i 1906. Men med en polymerasekæde-reaktionsanalyse af en sårpodning er det nu muligt at påvise T. pallidum og visse andre relevante bakterier i suspekte genitale sår. Analysen, der udføres på Statens Serum Institut, gør det lettere at stille diagnosen i første stadie, hvilket vil medvirke til, at flere får stillet diagnosen i et tidligt stadium, så risikoen for sensyfilis mindskes.

Glædeligt er det, at penicillin stadig er en effektiv behandling, og at der ikke er fundet penicillinresistente T. pallidum -stammer. Primær, sekundær og latent syfilis behandles med depotpenicillinet benzathinpenicillin, som gives intramuskulært 1-3 gange med én uges mellemrum afhængig af varigheden af infektionen. Behandlingen er tilgængelig på alle de dermatovenerologiske og flere af de infektionsmedicinske afdelinger i Danmark. Alternativt kan tablet doxycyclin i 14-28 dage anvendes. Neurosyfilis behandles med intravenøs benzylpenicillin i 2-3 uger. Ved penicillinallergi kan man give ceftriaxon intravenøst.

Meget tyder på, at incidensen af syfilis vil fortsætte med at stige i de kommende år. Under alle omstændigheder bevirker det nuværende årlige antal af smittede, at mange læger i Danmark vil støde på sygdommen og dens mangfoldige symptomer og senkomplikationer. Derfor er syfilis en historisk interessant sygdom, som igen er højaktuel.

Korrespondance: Kristian Kofoed , Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital, 2900 Hellerup. E-mail: kkofoed@hotmail.com

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk