ELEKTRONISK PATIENTJOURNAL

Tilslutningen til Overlægeforeningens initiativ - EPJ-netværket - viser med al tydelighed, at den elektroniske patientjournal påvirker den kliniske hverdag for alle læger på landets sygehuse. Den medfølgende diskussion illustrerer lige så tydeligt, at der findes mange forskellige elektroniske patientjournaler eller fragtmenter af sådanne, og at udviklingen af dem er på et meget forskelligt stadium fra amt til amt eller fra sygehus til sygehus. En stringent drøftelse af problemstillingerne og en stringent holdning til, hvordan man skal og kan påvirke udviklingen, er en ganske svær opgave.

Adgangen til patientoplysninger direkte uden om den papirbaserede patientjournal har været visionen de seneste 30 år, som blev indledt med udarbejdelsen af det såkaldte »Røde System.« Og det var stadig visionen, da regeringen og Amtsrådsforeningen i 2001 indgik aftalen om, at alle amter og H:S skulle havde indført en elektronisk patientjournal senest i 2006.

Den dag, den elektroniske patientjournal er udviklet og gennemført, vil den medføre ændringer af arbejdstilrettelæggelsen i klinikken, sikre en højere patientsikkerhed og en bedre kvalitet i patientbehandlingen og give et bedre forskningsgrundlag. Derfor er Lægeforeningen og Foreningen af Speciallæger positive over for udviklingen og indførelsen af den elektroniske patientjournal, men meget kritisk over for måden, det sker på.

Forskellige EPJ-standarder

Lægeforeningen har gang på gang peget på, at det eneste rationelle i et gennemorganiseret samfund som det danske ville være et centralt initiativ til at udvælge eller udvikle en national elektronisk patientjournal. Det har der desværre ikke været tradition for. Al udvikling i det »Røde System«, det efterfølgende »Grønne System« og den senere it-udvikling er sket decentralt. Resultatet er, at alle amter på forskellig måde har udviklet en EPJ eller købt sig til udviklingen af netop deres EPJ. Det er yderst ressourcekrævende, når man mange steder skal bruge midler til den samme udvikling, og det største problem er, at det ikke på forhånd er givet, at et EPJ-system kan kommunikere med andre systemer, så brugen af dem kan i værste fald være meget lokalt og meget begrænset.

Denne fare har sundhedsmyndighederne dog været opmærksom på. Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og H:S sluttede sig sammen for at udvikle en standard, som alle lokale EPJ skulle opfylde for at sikre, at systemerne kunne kommunikere indbyrdes, og at der kunne rapporteres fra dem til centrale registre. Udviklingen af G-EPJ er et resultat af dette arbejde, som alle står bag, og arbejdet hermed frem til en endelig operationel standard ligger fast, fastslog Medicinaldirektøren på et møde den 1. marts i år.

G-EPJ

G-EPJ fastlægger standarder, der skal sikre en EPJ, der er tværfaglig og kan bruges uanset, hvilket faggruppe, der leverer indholdet - en EPJ, der er problemorienteret, så den kan støtte kvalitetsudvikling og -sikring, og en EPJ, der er forløbsorienteret som det kommende landspatientregister. Man kan være uenig i disse principper, men det er dem, der er valgt, og de har ligget til grund for det arbejde, der har stået på siden 2001, og som foreløbigt er nået frem til en klinisk validering, hvor amterne har vurderet og meddelt G-EPJ som en anvendelig standard i det faktiske kliniske arbejde.

Det er næsten for indlysende at konstatere, at der generelt opleves problemer med at lægge G-EPJ til grund. Dels er der kun få EPJ-systemer i amterne, der er gennemført, så de lever op til G-EPJ, dels er principperne i G-EPJ meget anderledes end den kliniske registrering, som hidtil er foregået i papirjournalerne. Men hvad er alternativet til G-EPJ? Alternativet vil være skræmmende, hvis den decentrale udvikling af EPJ-systemer ville fortsætte i 2-3 år eller mere uden en standard, der på sigt ville sikre, at systemerne kan kommunikere indbyrdes. Historiens dom vil blive endnu hårdere end Lægeforeningens kritik af den manglende sammenhæng i udviklingen af de mange EPJ-systemer. Men der er god grund til stadig at arbejde med G-EPJ for at sikre, at den er den nødvendige og tilstrækkelige standard og ikke giver flere bindinger end nødvendigt for at sikre den indbyrdes kommunikation med de mange EPJ'er.

Sundhed.dk er den portal, som Sundhedsministeriet og Amtsrådsforeningen er i færd med at udvikle som den samlede adgang for borgere, patienter og professionelle til alle individuelle, statistiske og faktuelle sundhedsinformationer. Sundhed.dk konstaterer da også, at de systemer, de skal udvikle for at kunne arbejde sammen med EPJ-systemer, laboratoriesystemer, røntgensystemer, medicin- og andre registre, patientregistre, ventetidsinfo og mange andre, må baseres på G-EPJ for ad åre at kunne spille sammen med alle systemer.

Det må konstateres, at der vil gå en rum tid, før alle systemer hænger sammen, for amterne er bundet til kontrakter med leverandører af de EPJ-systemer, som de har købt, og politisk set er det ikke realistisk, at systemer til mange millioner kroner opgives, fordi de ikke opfylder G-EPJ.

Faglige retningslinjer

G-EPJ er ikke den eneste standard, som det er nødvendigt at arbejde med. EPJ-systemer, som omfatter en løbende elektronisk journalisering, gør det indlysende at indlægge faglige retningslinjer i systemet, så man får en automatisk beslutningsstøtte i både diagnosticeringen og behandlingen. Disse faglige retningslinjer kan også være med til at forøge kvaliteten og sikkerheden for patienterne.

Udformningen af disse retningslinjer bør ikke være en opgave for hvert enkelt amt. Det ville være en gentagelse af forløbet, hvor hvert amt har udarbejdet hver sin EPJ. De kontraktlige forpligtelser, som amterne har indgået med EPJ-leverandørerne, gør det umuligt at afvente, at f.eks. Sundhedsstyrelsen eller selskaberne skal få udarbejdet sådanne nationale faglige retningslinjer. Derfor har FAS foreslået, at Sundhedsstyrelsen opretter en elektronisk opslagstavle for faglige retningslinjer, hvor alle amter og H:S forpligtes til at offentliggøre de sundhedsfaglige retningslinjer, som de har udarbejdet til deres EPJ. Herved skulle man delvis kunne undgå dobbeltarbejde, for hvem vil bruge årsværk på at udvikle retningslinjer, som man kan hente gratis på Sundhedsstyrelsens hjemmeside?

Den tredje standard, som bør udarbejdes, vedrører de anvendte klassifikationer i EPJ. Den elektroniske patientjournal er forløbsbaseret, og derfor skal den terminologi, der anvendes, være klinisk meningsfuld. I modsat fald bliver EPJ ikke et værktøj for klinikerne, men en yderligere arbejdsforpligtelse. Den nuværende klassifikation er primært udviklet til statistiske formål, dvs. man kan på tværs se, hvor mange patienter med en bestemt diagnose, der er behandlet, men ikke forløbet. Forløbsregistreringen kræver en anden klassifikation, som Sundhedsstyrelsen har i støbeskeen i lyset af, hvad andre europæiske lande er ved at indføre som fælles klassifikation.

Rationalisering og besparelser

Motiverne bag EPJ-systemerne er mange. Nogle ser dem som midlet til rationalisering og ressourcebesparelse, andre som vejen til kvalitetssikring og patientsikkerhed, og andre igen ser dem som midlet til et bed re grundlag for forskning og for planlægning. Alle disse muligheder eksisterer, men der er lang vej igen, før landet er dækket af sammenhængende EPJ-systemer, der gør mulighederne til realitet. I denne lange periode er der al god grund til, at lægerne er meget opmærksomme på indholdsdesignet og indførelse af EPJ på deres arbejdsplads. Lægernes arbejde bliver i høj grad påvirket af EPJ, og om resultatet totalt set opleves som et fremskridt eller ej, er helt afgørende for motiveringen hos overlægerne, der er afgørende for den kliniske praksis.

For sygehusejerne er EPJ et middel til at opnå større produktivitet. Det fremgår af mange udtalelser. Hvis en sygehusejers lokale EPJ giver bedre produktivitetsforbedring end en EPJ, der lever op til G-EPJ, er der noget i vejen med G-EPJ. Den konklusion kan FAS ikke skrive under på. Som nævnt er der mange andre hensyn end produktivitetsforbedringer, og det er vigtigt, at der arbejdes hen mod en standard, som ad åre vil sikre, at disse hensyn opfyldes for alle de EPJ-systemer, der indføres. Indtil da skal alle sygehusejere huske, at de kræfter og ressourcer, som bruges på den tekniske side af it-systemer er spildt, hvis man ikke bruger mindst det samme til at uddanne og motivere brugerne af dem.

EPJ-netværk

Overlægeforeningens EPJ-netværk et vigtigt initiativ, og medlemmerne af netværket bør betragtes som en ressourcegruppe af dem, der har ansvaret for udviklingen af de nødvendige standarder, og af dem der har ansvaret for gennemførelsen af de lokale EPJ-systemer.