Eliteløber, rekordholder og medicinstuderende: »Løb er mit frirum«

To timer, syv minutter og 51 sekunder.

I den tid kunne den 29-årige medicinstuderende Jacob Sommer Simonsen fra Aarhus Universitet formentlig have tygget sig gennem 20 sider i »Medicinsk kompendium« – eller 30, hvis han supplerede med en god kop kaffe.

Men bøgerne er ikke blevet slidt så meget i den seneste tid, hvor Jacob Sommer Simonsen har trænet op til Berlin Marathon 29. september – løbet, hvor han i rekordtiden 2.07.51. slog den ikoniske danmarksrekord, som Henrik Jørgensen satte for næsten 40 år siden ved London Marathon i 1985. Endda særdeles komfortabelt.

Ugeskrift for Læger har interviewet den rapfodede medicinstuderende om, hvordan han formår at kombinere et tidskrævende universitetsstudie med maratonløb på eliteplan – og i øvrigt også får tid, plads og overskud til at være far til en dreng på to år og en pige på knap en måned.

Et offer

I øjeblikket går Jacob Sommer Simonsen på niende semester og er cirka midtvejs i et otte uger langt klinikophold på Afdeling for Hjertesygdomme på AUH i Skejby.

»Det er lidt ærgerligt, at klinikopholdet falder sammen med den intense periode, jeg har haft op til Berlin Marathon. Der har været dage, hvor jeg har misset at være på AUH, fordi jeg skulle træne så meget eller deltage i stævner. Jeg har da haft noget fravær«, siger han.

»Det er ikke særlig fedt at være nødt til at melde fra, og det er da et offer. For jeg synes, at det er ret unikt, at jeg lige nu har mulighed for at være på en af de mest specialiserede hjerteafdelinger i landet, og jeg har bare lyst til at suge så meget til mig som overhovedet muligt i den tid, jeg er på AUH. Det harmonerer bare rigtig dårligt med, at jeg lige nu også gerne vil kunne løbe rigtig hurtigt«.

I de tre uger op til Berlin Marathon trænede Jacob Sommer Simonsen 1-2 gange dagligt og løb 185 kilometer om ugen. Selv om han ikke er så lang tid om at løbe de mange kilometer som almindelige dødelige, kræver det både tid, koncentration og kræfter.

»Jeg har sagt til mig selv, at det er tre uger, hvor jeg ikke kan få det maksimale ud af klinikopholdet. Jeg må gå på kompromis og så til gengæld give den en skalle og byde mig til i de uger, jeg nu har tilbage. De er vildt gode til at lære fra sig på hjerteafdelingen og har også vist stor forståelse for min situation op til løbet«, siger Jacob Sommer Simonsen.

Fra You Tube-videoer til medicin

Jacob Sommer Simonsen spillede som barn fodbold, men i 2006, da han var 11 år, begyndte han at løbe i AGF Atletik, der stadig er hans klub. En kombination af skadesperioder og You Tube-videoer vakte tidligt hans interesse for medicinstudiet.

»Dengang jeg var 15-16 år og for alvor var begyndt at løbe seriøst, blev jeg meget optaget af anatomi og af, hvordan kroppen fungerer. Jeg var tit skadet, og i de perioder sad jeg og så videoer på You Tube for at finde ud af, hvorfor jeg havde ondt, og hvad jeg kunne gøre for at få det bedre. Den der gådeløsning har jeg altid syntes, var spændende« siger han og tilføjer:

»Der er faktisk ret mange løbere, der studerer medicin, og jeg tror, at det handler om, at vi gennem vores løb får en grundlæggende interesse for fysiologi og for, hvad kroppen kan«.

Jacob Sommer Simonsen har været seriøs løber i adskillige år, men det er først på det seneste, at hans niveau for alvor har taget et gevaldigt spring frem i den europæiske elite. Det er lykkedes, fordi han har undgået de skader, som tidligere satte hans løbekarriere noget tilbage.

Kontinuiteten og evnen til at holde til den voldsomme træningsmængde har givet pote. Den 15. september i år blev han dansk mester på halvmaraton ved CPH Half, og 14 dage senere kom danmarksrekorden i maraton så i hus i Berlin. I Berlin Marathon kom han i mål som nummer 21 og som næsthurtigste europæer.

Kan du leve af at løbe?

»Nej, jeg har fået noget støtte af min klub. Men jeg har en fornemmelse af, at den performance, jeg havde i Berlin, kan give mig nogle bedre muligheder i form af sponsorater og måske en professionel kontrakt«.

Som elitesportsudøver er Jacob Sommer Simonsen tilknyttet AU Elitesport, der giver studerende mulighed for bl.a. at forlænge studierne og – for de medicinstuderendes vedkommende – at få dispensation til at have klinikophold på AUH i stedet for på Gødstrup.

»AU Elitesport sikrer, at vi elitesportsudøvere kan dyrke vores idræt på et højt plan. Hvis jeg f.eks. skulle til Gødstrup på klinikophold, ville det være svært at få det til at hænge sammen med de store træningsmængder. Så ville der være otte uger, hvor jeg ikke kunne nå at træne nok og restituere«, siger han.

Mit frirum

Da Jacob Sommer Simonsen løb sit rekordløb i Berlin, holdt hans mellemtider sig på 3.00-3.05 minutter pr. kilometer.

Hvad tænkte du på undervejs?

»Jeg tænkte på at holde fokus; småting som at fokusere på at få nok væske og tage den korteste bane kan hjælpe lidt med at holde koncentrationen. Jeg løb efter en pacer, og det at følge ham hjalp mig også med at holde fokus hele vejen. Men det er lang tid at være så koncentreret, og jeg lod da også tankerne vandre; der er klart nogle momenter, hvor jeg koblede helt fra og kom lidt i zen«.

Hvad så på de lange træningsture – bruger du dem til at repetere og høre medicinske lydbøger og den slags?

»Njaaah. Det kommer an på semestrene. Anatomisemestret kan f.eks. være lidt af en ,killer’, og så kan stoffet godt blive ved med at køre lidt i hovedet, når man er færdig med at læse, og tingene kan ligesom lagre sig, mens jeg løber. Men jeg lytter ikke til alle mulige lægefaglige repetitionsting, mens jeg løber. Jeg bruger mit løb til at koble fra alt det, jeg skal nå i min hverdag, og alle de stimuli, jeg får på studiet. Løb er mit frirum fra alt det andet, jeg skal nå«.

Jacob Sommer Simonsen er forlovet og har to små børn. Den yngste er ikke fyldt en måned endnu og blev født, netop som træningen op til Berlin Marathon kulminerede.

»Det er ret vildt lige for tiden. Man kan nok regne ud, at det er min kæreste, der trækker det helt store læs herhjemme. Hun støtter mig kolossalt meget; hvis hun ikke gjorde det, kunne jeg ikke løbe på det niveau, jeg gør nu«, siger Jacob Sommer Simonsen.

Fremtiden

Løb, studier og familien fylder Jacob Sommer Simonsens liv så rigeligt ud i disse år. Han brænder for det hele, men passer på ikke at brænde ud.

»Jeg har indset, at jeg ikke kan alting 100%. Så for tiden er mit liv opdelt i perioder, hvor jeg fokuserer på enten løb eller studier. Op til vigtige løb er jeg rigtig meget løber, og det er der, mit fokus ligger. Det gør, at jeg må gå på kompromis i forhold til mit studie, men det prøver jeg at kompensere for i de perioder, hvor jeg ikke har de store løb. Så læser jeg meget intenst der«.

Hvad er dine ambitioner som løber?

»Jeg vil rigtig gerne med til OL i 2028. Det er et stort fokus for mig og familien, så i årene op til kommer jeg nok til at udnytte den mulighed, jeg har som elitesportsudøver til at have nogle lidt lettere semestre med mindre load, og så fokusere mere på løb, træningslejre osv. Hvis man er af sted en måned på træningslejr, er det jo svært at passe sine forelæsninger«.

Jacob Sommer Simonsen begyndte på medicinstudiet i 2018. Han forventer først at blive færdig i 2027 – og det kan sagtens være, at det bliver skubbet yderligere.

»Jeg er markant længere tid om medicinstudiet end andre. De, der begyndte samtidig med mig, blev færdige i sommer eller bliver det til jul. Det er ikke optimalt, og jeg kan godt mærke, at det er lidt træls. For hvis man læser mere komprimeret, husker man det bedre. Nogle gange kan jeg godt mærke, at det er meget lang tid siden, jeg har læst noget teori, og så er jeg nødt til lige at læse op på det igen. Men det er jo prisen«.

Har du gjort dig tanker om, hvilken slags læge du gerne vil være?

»Jeg synes, at rigtig mange specialer er spændende på hver sin måde, og jeg er glad for, at der er noget tid til, jeg skal bestemme mig. Som sportsudøver har jeg nok altid haft en forestilling om, at jeg også som læge skulle vælge noget, hvor jeg blev rigtig skrap og specialiseret inden for ét meget afgrænset område«, siger Jacob Sommer Simonsen.

»Men nu er jeg ikke så sikker. Jeg har i nogle år arbejdet som medicinstuderende i en almen praksis her i midtbyen i Aarhus i de perioder, hvor jeg ikke har studeret så meget. Det har jeg primært gjort, fordi det er en god måde at holde mig skarp på og samle erfaring og en masse patientkontakt og den slags.

Og det synes jeg er megafedt; det her med at være det første filter og være den, der skal prøve at finde ud af, hvad patienten kan fejle. Det kan bestemt også noget, og jeg er blevet superglad for at arbejde i almen praksis. Det kan også være det, jeg kommer til at lave engang«.