Sundhedsstyrelses chef tog selv beslutningen om, at et afsnit om ressource-mangel i redegørelse om omstridt psykiater skulle fjernes. Også Per Okkels bekræfter forløbet. Desuden konstaterer Else Smith, at det er en politisk beslutning om det ændrede tilsyn skal have flere penge.
Det var Sundhedsstyrelsens øverste chef, adm. direktør Else Smith, der sidste år tog beslutningen om, at udelade et afsnit i styrelsens redegørelse i tilsynssagen om psykiateren Arne Mejlhede.
Afsnittet handlede om, at tilsynssagen havde trukket ud, fordi tilsyns-området lå underdrejet af nedskæringer og prioriteringer af andre omfattende sager. Men Else Smith vurderede ikke, at afsnittet hørte hjemme i netop den redegørelse.
Fakta
”Det er mig, der bad om, at afsnittet skulle udgå, og det var mig, der tog beslutningen. Da jeg genlæste redegørelsen, synes jeg, at afsnittet tog fokus væk fra de mange andre elementer, der havde relevans for, hvorfor sagen trak så meget ud. Og så synes jeg helt grundlæggende ikke, at dokumentationen var stærk nok til at konkludere, at mangel på ressourcer var den udløsende faktor for fejlene,” siger Else Smith.
Efter en række kritiske historier i begyndelsen af 2013 om psykiateren Arne Mejlhede, bad daværende sundhedsminister Astrid Krag Sundhedsstyrelsen om en redegørelse for sagen. Da den endelige redegørelse blev offentliggjort den 14. maj 2013, var dette afsnit fjernet:
”Grunden (til den manglende prioritering, red.) hertil skal findes i de generelle nedskæringer af ressourcer, der siden foråret 2010 er pågået i Sundhedsstyrelsen, samt en prioritering af behandlingen af en række store offentlige sager, såsom bl.a. mammografi-sagen, Herlev-sagen (samtykke til genoplivning) og Omniscan-sagen samt en række sager om læger, der var til akut fare for patientsikkerheden og skulle stoppes.”
Det er hverken første eller sidste gang, vi ændrer i en redegørelse i samarbejde med ministeriet. Else Smith, adm. direktør i Sundhedsstyrelsen
Beslutningen om at fjerne afsnittet var ifølge en intern mail i Sundhedsstyrelsen den 8. maj blevet ”besluttet efter en drøftelse med Per Okkels.” Else Smith mindes ikke at have modtaget en sådan mail, men hun understreger, at var hende, der tog beslutningen om, at ressource-afsnittet ikke længere skulle stå i redegørelsen, og der er intet odiøst i, at en redegørelse ændrer karakter i processen, siger Else Smith.
”Det er hverken første eller sidste gang, vi ændrer i en redegørelse i samarbejde med ministeriet. Jeg blev ringet op af en af mine medarbejdere, der gjorde mig opmærksom på, at jeg skulle kigge ekstra på dette afsnit. Så læser jeg redegørelsen igennem, træffer beslutningen og ringer til Per Okkels og siger, at vi sender dem en endelig redegørelse,” siger Else Smith uden dog at kunne sige, om det er styrelsen selv eller ministeriet, der i første omgang rettede opmærksomhed på afsnittet.
Også Per Okkels, departementschef i Sundhedsministeriet, oplyser i et skriftligt svar til ugeskriftet.dk, at det var Sundhedsstyrelsen selv, der tog beslutningen.
”Det er rigtigt, at vi i departementet har talt med Sundhedsstyrelsen om de problemer, der har været med styrelsens tilsyn i Mejlhede-sagen. Og i den forbindelse har vi drøftet, om det ville fjerne fokus fra de væsentlige årsager til prioriteringerne, hvis spørgsmål om ressourcer skulle stå så firkantet i redegørelsen. Sundhedsstyrelsen besluttede så efterfølgende at lade det spørgsmål udgå af redegørelsen,” udtaler Per Okkels.
Hele passagen rejste tvivl om, hvorvidt der er nok ressourcer til tilsynet i Danmark, og det fik flere politikere i sidste uge til at kalde sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i samråd.
Men bare rolig, vi fejer ikke noget ind under gulvtæppet, understreger Else Smith.
”Få måneder efter Mejlhede-redegørelsen står jeg over for den daværende minister og sundhedsførerne til et møde og gør opmærksom på styrelsens ressource-udfordringer. Så selvfølgelig er det noget, vi diskuterer,” siger styrelsens adm. direktør.
Hvorvidt der så er reel mangel på ressourcer i styrelsen til at gennemføre de varslede ændringer i tilsynet, vil de planlagte analyser kunne give et svar på, siger Else Smith. Men overordnet kan ændringerne ske på forskellig vis med eller uden ekstra penge, siger hun.
”Hvis vi både skal udføre de samme antal tilsyn på eksempelvis plejehjem og indføre et risikobaseret tilsyn, vil det kræve flere ressourcer. Men får vi de ønskede lovændringer, kan vi indføre et risikobaseret tilsyn inden for de eksisterende økonomiske rammer. Men det er klart, at hvis vi havde en liste over sager med størst risiko for patientsikkerheden kan vi måske kun nå de seks øverste, mens tilsynet i Norge kan nå de 20 øverste, fordi de er flere ansatte. Vi har selvfølgelig det tilsyn, vi betaler for, men det ændrer ikke ved, at vi kan lave et tilsyn baseret på en analyse af, hvor patientrisikoen er størst,” siger Else Smith.
Desuden vil styrelsen også internt forsøge at lette tilsyn-området for opgaver, som ikke giver mening og dermed ad den vej ruste tilsynet ved at flytte opgaverne internt.
”Men hvor snittet skal være i forhold til de økonomiske midler, der afsættes, er op til politikerne at bestemme,” siger Else Smith.
Læs også: Ordfører kræver klarhed om pengemangel i Sundhedsstyrelsen
Læs også: Ministerium fjernede ømtålelig passage i redegørelse af omstridt psykiater
