Skip to main content

Embedslægerne - et selvstændigt væsen

Informationsmedarbejder Lisbeth Dahl, FAS

1. nov. 2005
7 min.

Embedslægevæsenet har siden januar 2003 ledelsesmæssigt været organiseret i fire regioner med en ledende embedslæge med øverste ansvar for både økonomiske og faglige forhold. Strukturen er kommet i stand efter et længere udredningsarbejde og imødekommer Sundhedsministeriets og Sundhedsstyrelsens længe efterspurgte ønske om en mere klar ledelsesstruktur i embedslægevæsenet.

»Tidligere udpegede vi selv en embedslæge, der havde det daglige drifts-ansvar. De nuværende fire ledende embedslæger er fordelt på fire regioner, og det har den fordel, at vi kan være funktionelt samarbejdende, vi kan trække på hinanden og udvikle specialisering og ekspertise på de tunge sagsområder. Det har dog bundet mange kræfter, og vi har lavet regionale kontaktfora, så man i de enkelte regioner får et kollegialt samarbejde omkring de forskellige sagsområder«, siger Niels Bloch Jesper-sen, formand for Embedslægeforeningen.

Selv om det har været en fordel at blive koblet tættere sammen og blive organiseret i større enheder, har de store geografiske enheder i tre af regionerne skabt problemer med den daglige ledelse og prioritering.

Region I består af institutionerne i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Ringkjøbing Amt og Århus Amt. Region II består af institutionerne i Vejle Amt, Ribe Amt, Sønderjyllands Amt og Fyns Amt. Region III består af institutionerne i Frederiksborg Amt, Roskilde Amt, Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt. Region IV består af institutionerne i Københavns og Frederiksberg Kommuner, Københavns Amt og Born-holms Regionskommune.

»I de tre første regioner er der store geografiske afstande, og en leder kan ikke være til stede 4-5 steder på en gang og samtidig bruge meget tid på opgaver i Sundhedsstyrelsen. Det kan derfor komme på tale at foreslå, at det daglige ledelsesansvar uddelegeres fra den ledende embedslæge til en af embedslægerne i den enkelte institution, så vi kan få genindført en synlig og daglig ledelse i institutionernes hverdag«, siger Niels Bloch Jespersen.

Beredskabsvagt

I det seneste år er det lykkedes af få afklaret embedslægernes funktion uden for normal arbejdstid. Her fra foråret er Danmark dækket af to formaliserede vagtberedskaber, et vest for Storebælt og et øst for Storebælt - hvor man døgnet rundt kan få fat i en embedslæge.

»Det er en vigtig ordning, som øger kvaliteten af vores indsats.

I en akut situation uden for almindelig kontortid skulle en overlæge tidligere have en liste fra den lokale embedslægeinstitution med de enkelte embedslægers private tlf.nr., og så kunne han eller hun begynde at ringe rundt i håbet om at træffe en, der var hjemme.

Afklaringen skal ses i lyset af bl.a. SARS-situationen og 11. september - hvor vi i en katastrofesituation har væsentlige opgaver«, siger Niels Bloch Jespersen.

Sundhedsstyrelsen har etableret kurser for de embedslæger, som er med i vagtordningen, om hvordan man håndterer akutte situationer, herunder terrorangreb og større katastrofer.

Lønefterslæb og rekrutteringsproblemer

En af de store udfordringer for embedslægerne er - ikke uden en vis ironi - ifølge Niels Bloch Jespersen at være ansat i staten med et stort lønefterslæb til følge i forhold til andre speciallæger, som arbejder i amtskommunerne.

»Vi har et stort arbejde i Embedslægeforeningen med at sørge for, at vi følger med i løn.

Allerede nu er det svært at rekruttere embedslæger, der er flere vakante stillinger, og vi får ikke mange ansøgninger. Der er normeret 60 stillinger i landet og kun godt 50 er besat«, siger Niels Bloch Jespersen.

Det er en situation, der i de kommende år vil forværres yderligere, som en kombination af følgende faktorer:

  • Skæv aldersfordeling, hovedparten af de nuværende embedslæger er over 50 år.

  • I forhold til efterspørgslen i og uden for Embedslægevæsenet er der i de senere år uddannet for få speciallæger i samfundsmedicin.

  • For få pladser på speciallægekurset.

  • Antallet af embedslægeassistentstillinger er for lille til at imødekomme efterspørgslen.

  • Mindst 50 pct. af speciallæger i samfundsmedicin finder varig ansættelse uden for embedslægevæsenet - bl.a. på grund af lønefterslæb og uklare signaler om væsenets fremtid.

Den lokale repræsentant

Embedslægerne er ansat under Sundhedsministeriet og hører fagligt under Sundhedsstyrelsen. De er ikke klinisk arbejdende, men arbejder inden for en public health-ramme - med sundhed i befolkningsgrupper, forebyggelse og med tilsyn af sundhedsvæsenet.

»Vi fungerer som sundhedsfaglige rådgivere i forhold til lokale myndigheder både kommunale, amtskommunale, det statslige og politi og retsvæsen. Vi giver en neutral uafhængig sundhedsfaglig rådgivning. Hvis en amtskommune har sundhedsrelaterede problemer med en miljøsag eller en social institution, vil vi blive trukket ind i det, og vi kan vurdere sagen uden at være en del af det lokale politiske niveau. Vi fungerer mest konsultativt,« siger Niels Bloch Jespersen.

Embedslægerne fortager desuden sagsbehandling i klagesager, hvor de indhenter oplysninger om hændelsesforløbet mv. og sender sammenfatning mv. til Sundhedsvæsenets Patientklagenævn.

Og de har netop med virkning fra den 1. januar 2001 med ændring af lov om social service fået pålagt at gennemføre et årligt uanmeldt sundhedsfagligt tilsynsbesøg på alle landets plejehjem og lignende boligenheder.

»I en tid med store strukturændringer handler det om at synliggøre vores måde at løse opgaver på og vores måde at arbejde på som læger med public health. Slagordene er kvalitetssikring og at bruge klagesagerne konstruktivt og være med til at implementere en statslig forebyggelsespolitik,« siger Niels Bloch Jespersen.

Fremtid

Selv om det kun er kort tid siden embedslægernes nye struktur blev sat i værk, ser det ud til, at de skal igennem endnu en omgang.

Fra ministeriet og Folketingets side efterlyses en mere proaktiv Sundhedsstyrelse, som skal kvalitetssikre og gå mere aktivt ind i forebyggelsen. Og i et arbejdsnotat fra Sundhedsstyrelsen fra slutningen af august i år, foreslås en integration af embedslægernes ressourcer i Sundhedssty-relsens, så flere opgaver løses centralt fra en styrket Sundhedsstyrelse.

»Vi skal selvfølgelig følge de ændringer, Strukturkommissionen lægger op til - men vi skal bevares som et selvstændigt væsen forankret i det lokale, det er vigtigt for vores gennemslagskraft, og såmænd også for Sundhedsstyrelsens muligheder for at få lokal indflydelse.

Hvis det ender med en reduktion - som alt tyder på - hvor antallet af sygehusenheder fra de nuværende 15 reduceres til måske 7 - synes jeg, vi hører til der. Jeg håber det ender med, at vi kan bevare Embedslægeinstitutionerne i lidt større regioner end de nuværende amter, men som en lokal instans.

Sundhedsstyrelsen overvejer for tiden, om vi skal have en fælles lovgivning med styrelsen. I dag har vi en selvstændig embedslægelovgivning, som sikrer os en vis selvstændighed. Retningslin jerne er selvfølgelig Sundhedsstyrelsens retningslinjer, som vi administrerer, men hvor vi agerer på en anden måde end en central administrativ enhed.

Embedslægevæsenet er i kraft af sine arbejdsopgaver lokalt forankret i de nuværende amtskommuner med et tæt lokalt samarbejde med kommuner og amter med sundhedspersoner og de administrative enheder, og det er vigtigt at bevare,« siger Niels Bloch Jespersen.

Solidarisk sammenhold

På Overlægeforeningens repræsentantskabsmøde i august måned lagde man op til en række ændringer i FAS' struktur, som bl.a. indebærer, at de små erhvervsforeninger selv skal forhandle overenskomst.

»For en lille organisation som os, er det vigtigt at have en stærk forening i ryggen - et stærkt sekretariat som kender sundhedsvæsenet bredt, men også at FAS har en stærk formand som i dag, der er valgt af repræsentantskabet. Små erhvervsforeninger har svært ved at slå igennem, hvis ikke vi har et solidarisk sammenhold blandt læger - alle vil tabe ved det, hvis ikke vi finder sammen,« siger Niels Bloch Jespersen og understreger, at han har stor forståelse for Overlægeforeningens ønske: »Men det er vigtigt, at vi udadtil står samlet som speciallægegruppe, selv om vi kan have forskellige punkter på dagsorden. Vi er som embedslæger speciallæger i samfundsmedicin - det er vigtigt, at vi står sammen om fagpolitikken i FAS - specielt for de små erhvervsforeninger, som FASKO består af. Indtil nu har det fungeret fint, og vi har brug for overlægerne i et solidarisk sammenhold. Det er vigtigt, at lønningerne følger med samfundsudviklingen, og når man har staten og Finansministeriet som modpart og er en lille gruppe, vil vi aldrig kunne stå alene,« siger Niels Bloch Jespersen.

Niels Bloch Jespersen er speciallæge i samfundsmedicin. Han har været embedslæge siden 1975 og siden 1979 i Frederiksborg Amt, hvor han også er ansat i dag.

Han har været medlem af byrådet og folketingsmedlem i 1999-2001 for Socialdemokratiet. Han var formand for Dansk Selskab for Samfundsmedicin i 1980'erne.

Han blev valgt som formand for Embedslægeforeningen i 2001 og er konstitueret formand for FASKO siden maj 2003 og herigennem medlem af FAS' bestyrelse.

Se mere om Embedslægeforeningen på www.fas.dk under Foreninger i FAS.