Gerhard Tiwald er sammen med Kitten Engell Weber på to ugers ophold ved Beth Israel Deaconess Medical Center, Emergency Department i Boston. Begge er speciallæger på danske akutafdelinger. På Beth Israel er der store forskelle – men også visse ligheder - i forhold til det danske akutsystem.
6.00 Vi står op og gør klar. Det er svært at skaffe en ”rigtig” morgenmad, en banan og en flaske vand må gøre det. Derefter af sted til faculty meeting. Afdelingens speciallæger drøfter sammen med ledelsen stort og småt, som f.eks. samarbejde med primærsektoren og kandidater til nye stillinger. Nogle deltager i mødet online eller via mobiltelefon.
8.00 Morbidity and Mortality Conference: Vi lytter til læger, der fremlægger vanskelige patientforløb. Foredragssalen er fyldt til sidste plads. En ældre dame, indlagt med dehydrering, har udviklet hemiparese, hendes EKG har forandret sig. En troponin, målt senere i forløbet, var høj. Andre forløb omhandler øsophagusvarice-blødning og problemer med urinkateter. Principperne i akut medicin bliver gennemgået: Worst case scenario, fejler min patient noget livstruende?
9.00 Didactic Lecture: En gang om ugen er der inviteret en ekstern underviser. I dag er der et foredrag om tiamin, som - lidt overraskende - var spændende og inspirerende: Kan det virkelig have en så stor betydning hos kritisk syge med laktatacidose?
10.00 Møde med den forskningsansvarlige læge i Akutafdelingen. De fleste af deres hoveduddannelseslæger laver forskning. I deres sidste år kan de få et fellowship, blandt andet i ultralyd, public health, toksikologi eller disaster medicine. Nogle tager en master, andre en Ph.d.
11.00 Vi møder Richard Wolfe, som er ledende overlæge og dansk gift. Emergency department på Beth Israel har et tæt samarbejde med flere danske regioner, kører projekter og sender læger og sygeplejersker til Danmark for at coache akutafdelingers udvikling.
11.30 Lunch break. Vores sandwiches virker friturestegte og der er poser med kartoffelchips. Heldigvis er der også salat med blue cheese.
12.00 Klinisk observation med Matthew, en reservelæge i sit sidste år af uddannelsen. Han er kompetent og struktureret og svarer tålmodigt på alle spørgsmål. Bemandingen på akutafdelingen består af interns (som vores KBU), residents (hoveduddannelseslæger) og speciallæger. Interns og residents i deres 1. år ser ikke så mange patienter per vagt. Arbejdsbierne er residents i deres 2. og 3. år af uddannelsen, som vi ikke har i Danmark. Alle patienter bliver også set af en speciallæge.
15.00 Vi går tilbage til hotellet. Det er lunt og tørt og 10 grader. Om eftermiddagen er der tid til at arbejde med vores projekter. Kitten beskriver overgangen fra at være almen mediciner til at blive akutlæge. Man skal lære akut-sproget: ABC, triage, visitation, beredskab. Færdigheder som ultralyd, avanceret genoplivning og ”skadestuekirurgi” skal være på plads. Jeg er uddannelsesansvarlig for 16 læger i klinisk basisuddannelse. Emnet er ”adding value to internship (klinisk basisuddannelse)”, lægerne skal have mere akutmedicinsk input, blive hurtigere dygtige.
18.00 Journal Club på Fugakyu, en fin sushirestaurant i nærheden af hospitalet. En fond fra afdelingen står for beværtningen. De fleste residents og mange speciallæger møder velforberedt op og diskuterer diagnose og behandling af akut koronart syndrom på baggrund af fire publikationer, udsendt per mail i forvejen. Med til mødet er nogle af de 1050 ansøgere til 13 uddannelsesstillinger på afdelingen. 170 skal til jobinterview. Akutmedicin er et af de mest populære specialer i USA.
