Skip to main content

Emnet døden skal nu også handle om livet

Michael Bjørnbak Martensen, freelancejournalist

2. nov. 2005
6 min.

Forståelsen for palliativ behandling og hvordan man rent praktisk kan arbejde med området, er sat på dagsordenen i alle landets amter. Regeringen satte i 2001 et treårigt arbejde i gang, hvor målet er at satse bredt - og hvor især primærsektoren er fremhævet. Som udgangspunkt for dette arbejde blev der udarbejdet en rapport »Hjælp til at leve til man dør«, der kortlagde status, men også kom med anbefalinger til den fremtidige udvikling. Om den »moderne palliative indsats« står der, at den indeholder delene: Behandling, pleje og omsorg, og der henvises til de erfaringer, der er indhøstet i England gennem de sidste 30 år.

Fra den 17. til den 21. april tog en række danske læger til Bristol i det sydvestlige England, hvor forsker i palliativ medicin i almen praksis, speciallæge i almen medicin Birgit Åbom, Syddansk Universitet, også deltog. Bag workshoppen stod Lægeforeningens uddannelsesudvalg. Formålet med besøget var både at samle nøglepersoner fra hele Danmark med interesse i det palliative område for at stimulere den palliative faglighed - og at studere en aktiv teammodel med praksissektor, hjemmesygepleje og hospice som deltagere.

Birgit Åbom opfatter kurset i England som vigtigt af flere grunde.

- Mange sætter lighedstegn mellem palliativ behandling, kræftpatienter og smertebehandling. Palliativ behandling er mere end det. Derfor er opgaven nu at udvide begrebsapparatet, hvor hele det eksistentielle område kommer på linje med smertelindring, hvor det ikke bliver et enten-eller men et både-og. Palliativ behandling, når den er bedst, udgør derfor en ny selvstændig faglighed, hvor der skal tænkes bredt - fra ekspertviden, hospice, palliative afdelinger og den primære sektor, hvor teamindstillingen er vigtig. Alene holdningen til det at arbejde fagligt med døden, mener jeg er en af de vigtige opgaver i dette arbejde. Derfor vil denne nye faglighed givet tage nogle år at få opbygget, siger Birgit Åbom.

At behovet for palliativ behandling eksisterer her i landet, er Birgit Åbom ikke i tvivl om.

- Den døende ønsker ofte at blive i hjemmet så længe som muligt og også ofte at dø i eget hjem, såfremt den rette hjælp er til stede. Det viser engelske undersøgelser, som jeg mener, vi sagtens kan sammenholde med danske forhold. (se også Ugeskrift for Læger den 24. juni 2002, nr. 26 »Den terminale kræftpatient i hjemmet«). Ventetid på at komme på sygehus er også et problem. Så samlet set handler det derfor om at udvikle kvalitative tilbud, hvor primærsektoren er et vigtigt omdrejningspunkt.

Ny struktur

Behovet for en styrkelse af primærsektoren var også tydelig i England, hvor en af gruppens konklusioner er, at en »højnelse af primærsektorens håndtering af palliative/ terminale forløb vil sikre, at kun de, der har brug for højteknologisk palliativ bistand, optager sekundærsektorens sengepladser.«

Inspireret af besøg på Hospice Sct. Peter, Bristol Cancer Help

Centre, praksisbesøg i Bristol og foredrag af Professor M.A. Richards, National Cancer Director og Direc-tor James Rimmer, Cancer Network Programme og de efterfølgende diskussioner, siger Birgit Åbom:

- Det står helt klart for mig, at det her drejer sig om et langt sejt træk med uddannelse og efteruddannelse på alle niveauer. Og lige så klart er det, at strukturen skal tilpasses, så de involverede opfatter sig selv som et team og er i stand til at fungere som sådan.

- I vore store byer kan en praktiserende læge, som det er i dag, samarbejde med op mod 100 forskellige hjemmesygeplejersker. Og med en sådan struktur har teamsamarbejdet ikke en chance. Derfor skal strukturen tilpasses, så lægen som ankermand, kender de folk, han skal samarbejde med.

Vigtigt med bred fleksibel indsats

Praktiserende læge Asbjørn Ziebell fra Roskilde, formand for arbejdsgruppen, der arbejder med vejledning i palliation, under Dansk selskab for almen medicin, DSAM, deltog også på kurset. Han underviser desuden på kurser i palliation på Amtssygehuset i Roskilde, hvor han med tilfredshed ser, at de praktiserende læger er meget interesserede i disse kurser. Kurserne tilbydes også fremover.

- Den praktiserende læge skal have viden om dette specielle område. Det er vigtigt, at lægen kender fagområdet, for palliativ behandling i hjemmet har en række helt oplagte fordele. Patienten kan i eget hjem selv bestemme, hvornår han ønsker at få besøg og han kan klappe sin hund - hvad der ikke lader sig gøre på et sygehus. Alt sammen forhold, hvor hans sociale kontakter vedligeholdes og alt sammen forhold, der hører med til at respektere det enkelte menneske som betydningsfuld og levende. Behandlingen er lavteknologisk, og den kan derfor sagtens klares i primærsektoren, siger Asbjørn Ziebell som føjer til, at samarbejdet med sygehusenes palliative afdelinger er vigtig.

- Både på sygehusene i Roskilde og i Køge er der nu palliationsafsnit med udgående funktioner, hvor patienten så tilbydes

kontakt med en lang række fagpersoner f.eks. psykolog, læge, palliationssygeplejerske og fysioterapeut. Det kræver både en høj grad af fleksibilitet af de faglige personer fra sygehusene, som også er et vigtigt punkt - og det kræver en lyst til at arbejde tværfagligt. Og her er det vigtigt at nå frem til en struktur, alle bakker op om.

Asbjørn Ziebell tilføjer, at DSAM kommer med en vejledning i foråret 2003, der er opbygget med »best practice«-eksempler.

Der skal flere penge til

En anden af deltagerne i kurset, der også var med til at arrangere det, var praktiserende læge Ivar Østergaard fra Århus. Han har arbejdet med det palliative område i mere end 20 år. Han deltager også i et udredningsarbejde i Århus Amt, hvor han repræsenterer P.L.O. i Århus Amt. Han siger:

- Status er, at der arbejdes med det palliative område i stort set alle landets amter, men desværre er situationen den, at der ikke er sat tilstrækkelige midler af til formålet. Den positive vilje skal man naturligvis hilse velkommen, men uden målrettet indsats kan der desværre ske det, at vi kommer til at opbygge forskellige systemer, der senere hen kan komme i et modsætningsforhold. Uddannelse og efteruddannelse er vigtige elementer, men uden idé om, hvilken organisering og struktur det skal virke i, kan arbejdet og udvikling blive vanskelig. Det er noget af det vi arbejder for her i amtet, siger Ivar Østergaard.

Efter kurset i England er der oprettet en mailingliste, hvor deltagerne - og andre interesserede - er velkomne. Henvendelse skal ske til Douglas Henderson, Lægehuset i Vodskov, Vodskovvej 22, 9310 Vodskov - eller mail: doug@dadlnet.dk

Til efteråret vil Birgit Åbom sammen med læge Douglas Henderson og to forskere afholde en kursusdag på Lægedage i Bella Centret vedr. cancerpatientens forløb i almen praksis fra diagnose til det terminale stadie.


  1. »Hjælp til at leve til man dør« E-publikation fra Amtsrådsforeningen, maj 2001 http://www.arf.dk/netpublik ationer/palliativ_indsats.pdf
  2. Hospice Sct. Peter: www.stpetershospice.org
  3. Bristol Cancer Help Centre: www.bristolcancerhelp.org
  4. Århus Amt - Indsatsen på det palliative område: http://www.aaa.dk/sundhedsplan/hospice.htm

Referencer

  1. »Hjælp til at leve til man dør« E-publikation fra Amtsrådsforeningen, maj 2001 http://www.arf.dk/netpublikationer/palliativ_indsats.pdf
  2. Hospice Sct. Peter: www.stpetershospice.org
  3. Bristol Cancer Help Centre: www.bristolcancerhelp.org
  4. Århus Amt - Indsatsen på det palliative område: http://www.aaa.dk/sundhedsplan/hospice.htm