Content area

|

»En 40-årig motorcyklist med svært benbrud …«

Ortopædkirurg Jan Duedal Rölfing fra Ortopædisk Rekonstruktion ved Aarhus Universitetshospital har en helt almindelig operations-onsdag.
Ortopædkirurg Jan Duedal Rölfing. Foto: Jesper Balleby
Forfatter(e)
Klaus Larsen, kll@dadl.dk

6.15: Vækkeuret ringer. Min kone og børnene snuer lidt videre, mens jeg tager et bad og går morgentur med hunden. Jeg tjekker, om der er emails, som der skal svares på akut. Udenfor er der sort is. Jeg glider og er lige ved at falde og tænker, at mine kollegaer, der har vagt, får en travl dag. Min dag er i forvejen planlagt med to store operationer og to møder.

8.15: Efter morgenkonferencen er der afsat fast tid til onsdagsundervisning til kl. 9. Jeg mødes med vores tværfaglige rekonstruktionsteam med deltagelse af sekretærer, sygeplejersker, fysioterapeuter og lægekollegaer i kaffestuen, hvor vi evaluerer 2021 og drøfter planer for 2022. Lige efter mødet, er der tjek ind af den første patient – en kvinde midt i 20’erne med kroniske smerter pga. en svær fejlstilling i anklen.

9.10: Mens vi venter på operationen, mødes vi med hoftekirurger for at diskutere og lægge en fælles plan for en 15-årig patient, som har meget skæve ben. Derfor er hendes hofte, trods hendes unge alder, meget slidt. Hele fundamentet og de akser, der går gennem benet skal være i orden – ellers varer det ikke længe, før knæene og andre dele skal skiftes. Vi bliver enige om at indkalde hende og forældrene til en fælles forundersøgelse og at 3D-printe hendes knogler, så vi kan være bedst muligt forberedt.

10.10: Operationsstuen er klar, så vi kan begynde på ankelopretningen. Mangel på plejepersonale og COVID-19 har medført, at hendes operation er blevet aflyst flere gange. Den ene gang lå hun allerede på operationsbordet, hvilket nærmest er umenneskeligt. Hun blev omvisiteret til privathospital, men afvist, fordi problemstillingen er for kompleks.

12.20: Operationen gik planmæssigt. Der er ikke planlagt middagsmøde, så der er lige tid til at spise en sandwich sammen med min kollega Juozas, som jeg oftest opererer sammen med om onsdagen. Vores problemstillinger er ofte komplekse og derfor er det rart med fire øjne og fire hænder. Vi snakker om operationen og om løst og fast fra hverdagen.

13.00: Dagens anden planlagte operation er en 40-årig motorcyklist med et svært benbrud, som ikke heler. Vi oprenser pseudartrosen og tager fem biopsier for at fastslå, om det skyldes betændelse, at bruddet ikke heler. Vi behandler ham med et knoglesubstitut, lokal og systemisk antibiotika og retter fejlstillingen gradvis op ved hjælp af en ringfiksator. Forhåbentlig heler bruddet i løbet af et halvt til trekvart år.

17.10: Operationen er gået, som den skulle, og jeg er færdig med at diktere. Der er et hav af opkald og e-mails, men det må vente. Min kone har bestilt bord på en sushi-restaurant kl. 17.45. Jeg skynder mig hjem og henter hende og vores børn på ti og otte år, og vi kører ud for at spise.

19.50: På vej hjem har vi handlet hurtigt ind. Vi smører madpakker og putter børnene. Mens jeg lufter hunden, snakker jeg i telefon med min gode ven og forskningspartner Björn fra Münster.

21.00: Jeg ser nyheder – der er ikke sket noget særligt, så med laptoppen på skødet glider jeg langsomt ind i at rette en artikel til, lægge abstracts til den kommende europæiske børneortopædkirurgiske kongres i København på forskningsgruppens hjemmeside og opdaterer nyheder på Dansk Ortopædisk Selskabs hjemmeside – herunder selskabets holdning til differentieret behandlingsgaranti. Imens ser min kone fjernsyn. Klokken nærmer sig midnat, da vi går til ro.

Blad nummer: 

Right side

af Peter Gjersøe | 21/05
3 kommentarer
af Mia Gall Grandahl | 20/05
1 Kommentar
af Bahast Biuk | 19/05
1 Kommentar
af Jesper Kolbeck | 16/05
3 kommentarer
af Sven Refslund Poulsen | 15/05
5 kommentarer
af Jacob Nielsen | 14/05
5 kommentarer
af Thomas Tagmose Thomsen | 13/05
1 Kommentar