»En af mine forcer er at komme på bølgelængde med patienterne«

Egentlig er han fra Nordsjælland, og medicinstudiet har han taget på Københavns Universitet. Alligevel er det Fyn, der indtil videre er blevet Sebastian Leicht von Huths skæbne. Det er således her, han har købt hus, og her han følger sin datter på to et halvt år i vuggestue. Ikke at han og hans hustru er gået målrettet efter en fremtid på Fyn, men da hun som nyuddannet psykolog fik drømmejobbet her, og han et års tid senere fik en KBU-stilling i henholdsvis Fælles Akutmodtagelse (FAM) på Odense Universitetshospital og i en praksis uden for byen, krydsede de Storebælt og købte hus i udkanten af Odense. 

Det var her, under sin KBU og sit første rigtige virke som læge, at han blev sporet ind på, hvilket speciale der fremover skulle være hans.

»På FAM blev jeg rigtig godt introduceret til det infektionsmedicinske og fik lyst til at snuse mere til det, og da jeg var i praksis, fik jeg også lyst til at blive børnelæge. Så jeg søgte introduktionsstilling begge steder og endte med at få på Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital«, fortæller Sebastian Leicht von Huth.

Ph.d-studie med bump på vejen

Vi sidder i et mødelokale på Institut for Molekylær Medicin på Syddansk Universitet. Her har Sebastian Leicht von Huth sin daglige gang og har haft det de sidste godt to år, hvor han har arbejdet på sit ph.d.-projekt. Et projekt, der fra begyndelsen var planlagt til at skulle omhandle et immunologisk protein, der sidder i tarm og lunger. Der skulle laves celleforsøg, dyreforsøg og til sidst undersøgelser af det pågældende protein i mennesker.

Men det ellers veldisponerede projekt blev ramt af adskillige vanskeligheder undervejs – blandt andet gik der sygdom i de mus, der skulle bruges til forsøg, og Sebastian Leicht von Huth har derfor måttet sadle om. Nu står han i stedet med et projekt, der har såkaldt global approach, hvor han blandt andet skal undersøge, hvilke gener der spiller en rolle i forhold til parasitinfektioner. Det har givet den unge ph.d.-studerende mange ærgrelser, at han måtte skippe store dele af det oprindelige projekt, som han og hans vejleder havde glædet sig til at skulle bruge tid på. Men han er kommet videre og har genfundet gejsten. ###sebastian12###

»Jeg har været noget nede i kulkælderen over, at tingene ikke flaskede sig. Men nu har jeg fundet et mere moderne og hot emne, som er uudforsket land, og jeg er rigtig glad for, at jeg nu ved, hvordan vi kommer videre. Min vejleder har også sagt, at han sjældent tidligere har oplevet så mange vanskeligheder, ligesom han har rost mig for selv at tage meget initiativ i forhold til de nye aspekter i projektet«, siger han.

Det mellemmenneskelige møde

Trods udfordringer med sit ph.d.-projekt har Sebastian Leicht von Huth bevaret lysten til at forske.

»Jeg valgte forskervejen, fordi jeg var nysgerrig. Jeg vil gerne bidrage og udforske det ukendte, og jeg tænker, at det er en karrierevej, jeg vil forfølge. Min helt store forhåbning er at bevare min tilknytning til det her institut«, siger han.

Men selvom forskning er en del af Sebastian Leicht von Huths fremtidsplaner, er det ikke ambitionen, at laboratoriet skal være hans primære arbejdsplads. Sin hovedfunktion vil han gerne have i klinikken, og så vil han gerne bygge bro mellem praksis og forskning og blive det, han let smilende kalder »fritidsforsker«.

»Noget af det, jeg savner her under mit ph.d.-projekt, er at få lov at tale med gud og hvermand. Det med at møde mange skæbner, det synes jeg er spændende. Jeg føler også, at en af mine forcer er at spore mig ind på, hvor mennesker er i deres liv, komme på bølgelængde med dem og snakke med dem«, siger han.

Det er dog også netop i mødet med patienter, at han ser en af de største, fremtidige udfordringer for hele lægestanden. Sebastian Leicht von Huth mener, at læger generelt er ved at miste den naturlige autoritet, de havde tidligere. Og fremover kan ingen læge regne med, at patienten har ukritisk tillid til lægen og følger dennes anvisninger.

De store mængder information på internettet betyder, at patienter i dag i vid udstrækning er velinformerede og har gjort sig mange tanker om deres symptomer inden mødet med lægen. På den positive side stiller denne udvikling høje krav til lægernes faglighed og forudsætter, at de kontinuerligt opdaterer deres viden. Samtidig fremhæver Sebastian Leicht von Huth det problematiske i udviklingen.

»Man taler om det postfaktuelle samfund, hvor lægens ord lige pludselig ikke er mere værd end en tilfældig YouTube-video. Vi har set det f.eks. med HPV-vaccinen, og jeg tror, at patienter i fremtiden i højere grad vil søge alternative informationskilder. Til at løse den udfordring håber jeg, at jeg kan gøre brug af den medmenneskelige kunnen, som jeg bilder mig ind, at jeg har. Men jeg tror, at det bliver en kæmpe udfordring, og at det vil kunne opleves frustrerende nogle gange«, siger Sebastian Leicht von Huth.

Den svære work-life-balance

Med drømme om både klinikarbejde og forskning er Sebastian Leicht von Huth udmærket klar over, at han fremover vil komme til at arbejde noget mere end 37 timer om ugen. Det er også et emne, som han og hans hustru af og til taler om. For det er en udfordring at få arbejds- og privatliv til at balancere, når man har en lille datter, hus og have og så lidt mere end to fuldtidsjob oveni.

»Min kone har lige nu konferencer, nogle gange i den anden ende af landet, hvor hun også må overnatte. Lige nu klarer vi det, fordi jeg ikke indgår i et vagtskema, men den dag jeg måske sidder i Kolding og ikke kan gå som planlagt kl. 15.30, hvem henter så lige vores datter? For os kan det lade sig gøre, fordi vi har nogle gode bedsteforældre tæt på. Mine svigerforældre henter allerede ofte, og når mine forældre inden længe går på pension, vil de også gerne komme og hjælpe, selvom de bor i Nordsjælland«, siger han og fortsætter: »Men det er selvfølgelig ikke optimalt, at man er afhængig på den måde. Allerede nu kan det være rigtig hårdt de dage, vi må hente sent. Hvis vi en dag først kan hente kl. 16.00, og vores datter så allerede skal i seng kl. 19.30, så er det ikke megen vågentid, man har sammen«, siger Sebastian Leicht von Huth.

Han insisterer dog på at se på muligheder frem for begrænsninger og påpeger, at der også er fordele ved at indgå i et vagtskema, fordi der vil være hverdage, hvor man har fri og kan hente børn tidligt.

»Men vi har fået vores datter og vil få fremtidige børn for at være sammen med dem, og idealet hjemme hos os er ikke en au pair-pige. Vi har talt om, at min kone måske engang kan gå ned i tid – det bliver bare ikke lige nu. For mit eget vedkommende tænker jeg ikke deltid – det, tror jeg, ville blive rigtig svært. Men så må vi i stedet være gode til at få kvalitetstid, når vi så har fri«, siger Sebastian Leicht von Huth.

Læs alle artiklerne fra sommertillægget i Ugeskriftets arkiv