En afbureaukratiseringsreform

Velkommen tilbage i arbejdstøjet. Nu glæder vi os til at komme videre med arbejdet med kvalitetsreformen og det gennemgribende kvalitetsløft af det danske sundhedsvæsen. Vi opstillede under valgkampen en liste på ti punkter, der efter vores opfattelse skal med i dette arbejde. Valgkampen gav en række pejlemærker, ikke mindst i form af et ambitiøst udspil omkring fremtidens sygehuse, hvor det må være klart for selv de mest tonedøve politikere, at ikke alle regioner har leveret de intelligente mursten, som skal være med til at bringe os i verdensklasse. Det lykkedes også at få emner som forebyggelse, differentieret moms og lægeordineret heroin på dagsordenen.

Mod slutningen af valgkampen skete der også noget, der pludselig rettede lyskasteren mod et fundamentalt problem i organiseringen af sundhedsvæsenet. Den kraftige genklang, det gav hos vores medlemmer, afspejler dybden af problemerne. Måske druknede det noget i strømmen af andre budskaber. Lad os derfor lige skære det ud for vores politikere: vores hverdag i især sygehusvæsenet er præget af it-systemer, der fungerer dårligt og stjæler vores tid, og byrden af administrativt arbejde har nået smertegrænsen. Hvis læger fik lov at lave lægearbejde og havde velfungerende it-systemer, kunne vi løse i hvert fald noget af lægemanglen.

Vi har siden fået rigtigt mange eksempler på, at danske læger bruger tiden på alt andet end at behandle patienter. Naturligvis skal der administreres, forskes, undervises og uddannes, men det skal være relevant i forhold til lægegerningen. Vi ved fra OECD, at Danmark ligger i top med antallet af læger, men i bund med andet sundhedspersonale. En svensk undersøgelse gennemført i perioden 2001-2003 viser, at læger på vore breddegrader i dag kun bruger 35 procent af deres tid direkte på patienterne, 24 procent af tiden bruges til patientrelateret administration og resten til alt muligt andet. Omsat til danske forhold ville vi ganske givet se det samme mønster eller værre. Hvis blot nogle få procent blev flyttet, ville det bidrage til at mildne den mangel på speciallæger, som vi har.

Det er en del af regeringens kvalitetsreform for den offentlige sektor, at der skal gennemføres en afbureaukratiseringsreform. Den er i første omgang rettet mod kommunerne. Den skal også omfatte sygehusene. Det er her, vi skal sætte ind. Ikke ved bevidstløst at optage flere på lægestudiet.

Vi har allerede stort besvær med at få gjort speciallæger af de store årgange, der for tiden kommer ud fra universiteterne, så der er ikke tale om gustne fagforeningspolitiske overlæg om, at vi ikke vil have for mange ud på arbejdsmarkedet til at trykke lønnen, som nogen har beskyldt os for.

Den fælles nordiske lægeprognose, SNAPS, viser, at vi i Danmark optager langt flere på lægestudiet end vores nabolande, og at vi støt og roligt får flere læger per indbygger end f.eks. Sverige. Hver gang vi optager 10 på lægestudiet, optager de i Norge og Sverige 6,5. I Danmark fører det forventeligt til, at vi i 2015 har 4 læger per 1.000 indbyggere og fem år senere 4,2 mod i dag 3,6. I Sverige er de tilsvarende tal 3,6 og 3,7 mod i dag 3,3. Vi lader tallene stå et øjeblik ...