En appetitvækker til toksikologiens og medicinhistoriens spændende verden

Bogen er en underholdende og letlæst beskrivelse af dels berømte gifte og forgiftningstilfælde og dels gifte, som har fundet anvendelse inden for medicinen og andetsteds.

Arsenik har fået et helt kapitel. Stoffet brugtes meget i 1800-tallet og kunne købes frit hos købmanden. Anvendelsen var først og fremmest over for skadedyr, men også mange mennesker måtte lade livet med alle symptomer på arsenikforgiftning, dels i forbindelse med uheld dels i forbindelse med giftmord. Pga. den udbredte anvendelse af arsenik tog retstoksikologien et tigerspring fremad med nye kemiske metoder til påvisning af dette stof og andre interessante giftstoffer.

Giftstoffer kan også gøre nytte. I midten af 1800-årene foretoges den første æterbedøvelse i forbindelse med operationer, og senere udvikledes kloroform. Problemet var imidlertid, at skulle man udføre f.eks. abdominaloperationer, måtte bedøvelsen være meget kraftig for at forhindre, at patienten spændte sine mavemuskler og derved vanskeliggjorde operationen. Så kraftig bedøvelse kunne imidlertid indebære livsfare. Det var derfor et meget stort fremskridt, da man opdagede, at en særlig, indiansk pilegift, kurare, kunne afslappe patientens muskler i forbindelse med operationer. Mekanismen bag dette fænomen blev opdaget af den berømte franske fysiolog Claude Bernard.

Et kapitel beskriver udviklingen af giftgas til brug i krig. Fritz Haber var den tyske kemiker, som udviklede nogle af de første giftgasser. Gasser, som tyskerne som de første anvendte i første verdenskrig. Det anslås, at disse opfindelser forlængede krigen med tre år og dræbte omkring 1,3 mio. soldater. Hans liv er værd at læse om, fordi efterfølgende opfandt han kunstgødning, som reddede millioner af menneskers liv, fordi det muliggjorde mere effektivt landbrug. Dette skaffede ham Nobelprisen. Det er blodig ironi, at han, der var jøde, under sit fortsatte arbejde i 1930’erne opfandt giftgassen zyklon B, som jo fandt sin helt egen rædselsfulde anvendelse under anden verdenskrig.

Bogen er fint illustreret og kan varmt anbefales som en appetitvækker til toksikologiens og medicinhistoriens spændende verden.