En døgnvagt i Nuuk

06.40: Jeg står op og vækker vores søn på tre. Forsøger at vække datteren på 12. Det er ikke så nemt. Vi spiser morgenmad, og da madpakkerne er klar, kører vi til børnehave, skole og til arbejde. Min mand arbejder også
på Sundhedscenteret. Ind og få kittel på og til morgenkonference. Vi gennemgår kort nattens vagt og dagens program, og hvem der har hvilke funktioner.

08.15: Vi går i gang med lægetelefonen. Vi er otte læger og sygeplejersker, der visiterer i call center. Pga. coronaen giver vi kun lægetider på dagen og vurderer, om folk skal podes for corona først, om de overhovedet skal ind eller kan vente, til vi engang får lov at booke tider. Henvendelserne handler om alt: Luftvejssymptomer, ondt i maven, halsbetændelse. Folk med depression og angst. Vi selekterer i, hvem der skal have lægetider, og hvem der skal ses akut i skadestuefunktionen.

09.55: Efter en kort kaffepause tager jeg telefoner igen, til der ikke er flere på listen. Så skulle der være supervision, men det er aflyst pga. møde andetsteds i huset. Så jeg kan gå i gang med min egen telefonliste. Der er ting fra sidste uge, jeg skal følge op på.

12.30: Efter frokost starter mit almen praksis-program. Der er ni patienter: synkesmerter, rygsmerter, kronisk bihulebetændelse, en med mavesmerter. Noget, som kan være noget belastningsreaktion eller depression.

13.30: En kvinde i 50’erne, som i længere tid har haft bihulegener og har forsøgt behandling. Hun har i otte måneder haft tilstopning og pussekretion fra næsen. Hun har været i behandling med binyrebarkhormon som næsespray, men det ophørte for nogle uger siden, og generne er kommet igen. Jeg synes, vi skal begynde med næsespray igen, til hun har fået mindst tre måneders behandling. Men derudover skal vi henvise hende til øre-næse-hals-lægerne og høre, om de ikke har et kirurgisk tilbud.

14.30: En midaldrende herre har mavesmerter og diarré, der kommer kort tid efter fødeindtag. Han har været her før og afleveret afføringsprøver, som er uden parasitter. Vi overvejer sammen, om det kan være kostrelateret – f.eks. laktoserelateret. Han har haft opstød og har taget syrepumpehæmmer med nogen effekt. Ved en objektiv undersøgelse er der egentlig ikke noget at komme efter, og vi vælger at tage inflammationsparametrene i en ny afføringsprøve og blodprøver. (Den viser sig senere at være positiv, og jeg henviser ham til udredning for inflammatorisk tarmsygdom).

15.15: Efter de ni patienter har jeg telefonopfølgninger fra to af sidste uges patienter, som skulle tilbage på job efter en tur med arbejdsrelateret stress. Inden jeg skal videre til skadestuevagten, tjekker jeg indbakken for blodprøver og røntgensvar, som jeg håber at nå senere. Jeg tager dem med i tasken.

16.00: Jeg rykker over i skadestuen, hvor den første, jeg møder, er en dame, som tidligere har haft en dyb venetrombose, og som jeg selv talte med i telefonen i morges. Hun har hævelse og smerter i højre underben, og vi tager blodprøver, som ikke giver mistanke om en ny DVT. Jeg giver hende smertestillende og sender hende hjem med en UL-henvisning, som kan vise, om der kan være en rumperet cyste bag knæhasen.

16.40: En herre med mavesmerter, som har mange henvendelser og kommer igen med den samme problematik. Ikke noget nyt, så hjem med ham igen.

17.00: En mand i 50’erne, som har haft brækket højre håndled for fem uger siden. Han har fjernet sin gips selv og har nu smerter og hævelse i sin hånd og nedsat bevægelighed. Undersøgelsen viser ikke tegn på nogen fraktur, men da han har bevægeindskrænkning og hævelse i hele underarmen, giver jeg ham en forbinding og henviser ham til ergoterapi. Derudover skriver jeg til håndkirurgen om at se ham.

17.15: En ældre kvinde, kendt med KOL, som igen har fået tiltagende vejrtrækningsbesvær, hoste og ekspektoration over nogle dage. Jeg ender med at indlægge hende pga. KOL-eksacerbation. Og patienterne kommer stadig: En kvinde med mulig blindtarmsbetændelse, men vi mistænker nyresten. Bagefter indhenter jeg skrivearbejde, laver planer for prøvesvar og ser en patient, der kommer fra alderdomshjemmet med en urinvejsbetændelse, som jeg sætter ham i behandling for.

21.15: Jeg har endnu ikke spist og tænker, at jeg vil køre hjem. Men min mand har taget bilen, og jeg ringer efter en taxa. Sætter mig i sofaen med en ret fra mikroovnen og tænker på at gå i seng, da jeg bliver ringet op om en dreng, de har fået ind, og som har slået sig ved et fald. Jeg kører ned og vurderer ham, og han bliver sendt hjem igen. Jeg kører også hjemad, men på vejen bliver jeg ringet op og må vende om for at se en patient, der kramper. Han kramper ikke, men har nogle underlige rykninger. Han kan ikke redegøre for, hvad der er sket. Jeg mistænker, at han er forgiftet med et eller andet, så efter diverse prøver bliver han indlagt til observation.

01.00: Jeg er hjemme igen og i seng, men bliver ringet op efter en time om en patient med en allergisk reaktion. Ikke kredsløbspåvirket, men med fornemmelsen af at læberne hæver. Hun har fået den relevante behandling, og de vil bare vide, hvad de ellers skal gøre. Det klarer vi over telefonen.

04.08: Telefonen ringer. Jeg skal ned på sygehuset igen og vurdere en patient, som er faldet. Ti minutter senere er jeg fremme. En dame, som er faldet, men som egentlig ikke har ondt. Men hun har nedsat luftskifte på venstre lunge, og jeg bestiller en akut røntgen af thorax og undrer mig over, hvad jeg ser. Jeg mistænker en stor aorta-aneurisme, som er uerkendt, så jeg indlægger hende til videre udredning.

04.55: Da jeg er færdig med at dokumentere, kører jeg hjem igen og undrer mig over, så mange mennesker, der er ude at løbe så tidligt om morgenen. Jeg skal ikke nyde noget, men skal hjem i seng. Da jeg lægger mig, vågner min mand og spørger: Er du lige kommet hjem? Ja, og nu lægger jeg mig til at sove, for lige om lidt skal vi op igen, og jeg skal ind og overlevere vagten.