En europæisk enhedsorganisation

Danmark vil på det næste møde i Nordisk Lægeråd komme med et udspil om etablering af en egentlig europæisk lægeforening, EMO, European Medical Organisation. Den danske Lægeforening mener, at etableringen af en enhedsorganisation for europæiske læger er en naturlig konsekvens af

den fortsatte udvikling af stadig mere politik på europæisk niveau, også på sundhedsområdet. Den nuværende organisering omkring CPME og organisationer efter søjletilhørsforhold giver dobbeltarbejde og risiko for modstridende udmeldinger. Det stiller lægerne svagt, når der skal gennemføres EU-lovgivning, der har indflydelse på europæiske lægers hverdag.

For øjeblikket er der et utal af lægelige organisationer på europæisk niveau. Foruden paraplyorganisationen CPME, den stående komité for europæiske læger, findes der de fire søjleorganisationer, PWG for yngre læger, AEMH for overlægerne, UEMO for de praktiserende læger og UEMS for specialeselskaberne. Men der findes bl.a. også det Paris-baserede CEOM, der beskæftiger sig med autorisationsforhold og IAMRA, der er forum for tilsynsmyndighederne etc. De færreste er uenige i, at det svækker lægernes indflydelse på europæisk niveau, at lægerne taler med så mange stemmer. Idéen om en European Medical Organisation er blevet behandlet og godkendt i Lægeforeningens Internationale Udvalg. Den danske idé er en blandt flere, der har været drøftet de seneste måneder, hvor bl.a. også den britiske lægeforening har spillet ud om en europæisk enhedsorganisation.

Vi mener, at EMO skal være en egentlig politikskabende interesseorganisation, hvor ressourcerne i langt højere grad anvendes til lægelig interessevaretagelse over for eksterne parter som EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og andre organer på europæisk plan. En enhedsorganisation skal baseres på én generalforsamling, én bestyrelse og ét forretningsudvalg. Arbejdet med politikskabelse skal ske i ad hoc-arbejdsgrupper, nedsat af medlemmerne og i samspil med sekretariatet. Generalforsamlingen sætter de overordnede rammer for arbejdet, som bestyrelse og forretningsudvalg medvirker til at udfylde i et tæt samspil med arbejdsgrupperne, der drøfter og skaber politik.

Fordelene ved en sådan enhedsorganisation er for det første, at den umiddelbart vil blive opfattet som lægestandens stemme i Bruxelles og derved få en langt bedre adgang til at blive hørt. Det være sig gennem lobbyvirksomhed, deltagelse i møder, seminarer eller etablering af alliancer med relevante stakeholders. På den måde vil den give lægerne større indflydelse og derfor give de nationale lægeforeninger mere for deres kontingentkroner. Den vil åbne op for en mere langtidsholdbar kontingentstruktur, der kan spare de mange og lange diskussioner om vedtægter, kontingentnøgler og medlemmer i restance, der for øjeblikket plager de europæiske lægeorganisationer.

Kunststykket bliver at rumme de nuværende forskellige interesser inden for samme organisation. Dannelse af en enhedsorganisation medfører ikke, at overlæger, yngre læger eller praktiserende læger ophører med at have særinteresser. Men i stedet for egentlige organisationer med egne formelle strukturer kunne der i stedet skabes europæiske netværk for læger med fælles interesser. De første drøftelser om, hvordan der kan dannes en europæisk enhedsorganisation med en struktur, hvor de enkelte lægelige grupper kan genkende og genfinde sig selv, vil finde sted på et møde i Bruxelles til april næste år.