En fager ny sygehusverden

Om 5-10 år vil der være færre sygehuse, end vi har i dag. Til gengæld vil de, der er tilbage, være nye eller topmoderniserede. Det handler dette tillæg om.

I alt bliver der i disse år investeret 41,4 mia. offentlige kr. i sygehuse. Regionerne skyder 16,4 mia. kr. ind, og resten - 25 mia. kr. - kommer fra den statslige kvalitetsfond. De første kroner rullede ud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse (Sundhedsministeriet) i dette forår. De gik til det sygehus, der er nået længst i planerne, nemlig DNU: Det Nye Universitetshospital i Aarhus.

Selvom der knytter sig særlige forhold til det projekt, fordi det var planlagt, før der blev sat statslige penge af til sygehusene, giver et kig på det projekt en pejling af, hvad der er i vente for lægerne, der skal arbejde i de nye omgivelser.

Og det bliver vist både lækkert, anderledes og udfordrende.

Lækkert, fordi der er prestige i at bygge godt og flot, og det er de fremmeste arkitektnavne, der deltager i konkurrencerne.

Anderledes, fordi sygehusene bliver organiseret på nye måder, hvor patientens forløb bliver styrende. Også anderledes, fordi de nye akutmodtagelser medfører færre senge på specialeafdelingerne, ligesom man flere steder ikke længere vil have senge øremærket et bestemt speciale.

Udfordrende, fordi posen med de statslige penge er forsynet med en seddel, hvor der står: »Må kun bruges, hvis I samtidig effektiviserer«. I DNU's tilfælde betyder det bl.a., at de elektive funktioner vil have længere åbent end i dag. Det bliver en arbejdsmæssig og en forhandlingsmæssig udfordring.

Vi har samlet et overblik over alle 16 byggerier længere fremme i tillægget. Her fremgår det, at de fleste sygehuse skal effektivisere mellem 6 og 8 pct., når de tages i brug. Nogle noget mindre.

Hvis der findes et overordnet motto for byggerierne, må det være: »Byg fleksibelt«. Det hænger selvfølgelig sammen med, at det er svært at vide, hvad der er det rigtige for et sygehus i 2020.

Men det ekspertudvalg, som den tidligere regering satte til at vogte pengekisten, har meldt krav ud, der skal overholdes. Der skal f.eks. i 2020 være 20 pct. færre senge end i dag. Operationsrum, ambulatorier, skannere m.v. skal også udnyttes bedre end i dag.

Der er historisk mange statslige penge på spil på én gang. Der er en del lokal opmærksomhed på de lokale projekter. Men ikke meget national. Det skal dog nok komme, hvis en byggeskandale er under opsejling. Sundhedsministeriet bliver da også fulgt årvågent af Rigsrevisionen, der allerede én gang - i december sidste år - har klandret ministeriet for utilstrækkelig kontrol med pengene. Nu frigives pengene for et kvartal ad gangen og med nøje instrukser om regnskabet.

Må det faglige blive vægtet og vogtet lige så nidkært.