En fjerdedel af de praktiserende læger i Danmark er 60 år eller derover

En fjerdedel af de praktiserende læger er i dag 60 år eller derover, viser en ny analyse fra PLO, Praktiserende lægers Organisation. Hver tiende er over 65 år.

Det betyder ifølge PLO, at en stor del af de praktiserende læger forventes at stoppe indenfor de næste 5-10 år.

Siden 2007 er antallet af praktiserende læger faldet med 300, viser analysen. I dag er der 3.365 praktiserende læger med et ydernummer.

Ifølge Christian Freitag viser den nye undersøgelse med al sin tydelighed, hvor elendige politikerne har været til at planlægge udviklingen af almen praksis og mængden af praktiserende læger.

”Det står sort på hvidt, at der har været 15 år, hvor man har kigget den anden vej og har lagt energien andre steder. Der står vi nu. Antallet af læger over 65 er alt for stort. Det er dejligt, når læger bliver ved længe, men det er helt forkert at tro, at vi kan satse på at bære almen praksis igennem ved hjælp af ældre læger.”

Christian Freitag mener, at de mennesker, der står for planlægning, har fejlet.

”Nu står vi på brændende platform uden læger, at det er gået op for selv de sidste, at der skal gøres noget. Det er bare 10-15 år for sent. Vi er glade for initiativer i sundhedsreformen, men det med planlægning og kunne se ud i fremtiden med hvor mange læger vi har brug for, har slet ikke levet op opgaven.”

40 pct. over 65 år

Analysen indeholder også en fremskrivning, som viser, at 42,6 pct. af de nuværende læger vil være 65 eller derover i 2030. I dag er blot 10 pct. over 65 år.

”Vi håber på, at den del af regeringens aftale bliver en realitet, så der kommer de ekstra pladser, og så vi undgår den skræmmende udvikling,” siger Christian Freitag

Regeringen vil med Dansk Folkeparti oprette 320 ekstra introduktionsstillinger og 160 nye hoveduddannelsesforløb i almen praksis frem mod 2020.

PLO-formanden peger på, at der har været en politisk linje i sundhedsvæsenet i mange år, hvor politikere har været optaget af en anden del af sundhedssektoren.

”Jeg under sygehusene den politiske opmærksomhed, men det er sært, at man samtidig har underprioriteret almen praksis. At det er blevet enten eller. Nu vender det med sundhedsreformen, men det er underlige bølgedale, vi skal igennem. Vi skal til at øge med et stort antal uddannelsespladser i en årrække, og det bliver en udfordring.”

Freitag peger på, at det kræver tid og kræfter at uddanne nye læger, og det ville have fungeret bedre, hvis man havde oprettet det ekstra antal stillinger, imens de kommende tutorlæger havde været yngre.

”Vi vil gøre en målrettet indsats for at udfylde pladserne både med unge og med de ældre, der skal være tutorlæger. Havde man gjort det for 10 år siden, havde man ikke behøvet at øge med op til 100 om året, her havde 30-40 måske været nok.”

Han uddyber, at de praktiserende læger har en udfordring i, at mellemgruppen af læger, de 45-60-årige, er relativt lille.

”Vi kommer til at trække på de ældre læger. Nogle af dem havde måske forestillet sig, at de skulle ned i tid, men dem vil vi forsøge at lokke til at uddanne nye. Men det er ikke optimalt, for det kunne have været en mindre belastning tidligere. Vi kommer til at spænde buen hårdt.”

Gennemsnitsalder falder

De praktiserende lægers gennemsnitsalder er gennem de seneste 20 år steget fra at være 50,6 år i 1999. Den toppede i 2011 på 54,4 år. I dag er den på 51,8 år, viser PLO’s analyse.

Den faldende gennemsnitsalder er ifølge analysen et udtryk for, at flere unge læger vælger at nedsætte sig, samtidig med at flere ældre læger går på pension

”Vi skal sørge for, at nogle af de ældre læger bliver. Det har enorm virkning. Det er nogle af de læger, der sidder i områder, hvor det er svært at skaffe læger. Men vi skal finde gode løsninger, der gør, at lægerne kan se sig selv i jobbet. Flere på min alder, i mellemgruppen, siger fra på grund af arbejdspres og finder en anden levevej. Det skal vi også ind at se på, det er fx i vores overenskomst.”

Ifølge PLO-formanden er det også nødvendigt at tage højde for, at de nye almenmedicinere har andre prioriteter end et hårdt arbejdsliv.

”Nogle vil gerne arbejde meget, være iværksættere, men der er også yngre læger, som skal have det til at hænge sammen med familie. Vi må sammen med Danske Regioner se på, hvordan de nedsætter sig, fremfor de turnerer rundt som vikarer eller forsvinder i helt andre jobs,” siger Freitag.

Derudover kan man forsøge at tiltrække nogle af de almenmedicinere, der arbejder på fx sygehusene. Det er også et punkt i sundhedsaftalen, at man ved hjælp af orlovsordninger og fleksible ansættelser kan stifte bekendtskab med almen praksis og få lyst til at nedsætte sig.

”Hvis der kan gøres noget specifikt, skal vi det, men jeg tror, at mange er for optimistiske, Nogle er i udlandet, andre arbejder i psykiatrien, andre har fundet ud af, at de ikke skal være i almen praksis. De har måske været på sygehuset i mange år og har skabt sig en identitet i det job. Når 700 bliver nævnt, er det langt færre, der er realistisk. Måske kan 50 flyttes fra fast sygehusstilling ud i almen praksis, men ikke mange flere.”