Skip to main content

En god læge skal kunne samle en LEGO-BIL

Journalist Kirsten Winding, winding@newmail.dk
20. jun. 2008
06 min

Det ligner nærmest et velorganiseret stafetløb: Syv unge mennesker står uden for hver sin dør og læser en instruks, der er hængt op på døren. Så lyder en høj hyletone, dørene åbnes, og de går ind. Otte minutter efter lyder hyletonen igen, de kommer ud og skynder sig over til den næste dør. Her står de så igen i to minutter og læser en ny opgave, inden de går ind ad den næste dør.

Vi er i klinikbygningen på Odense Universitetshospital, og der er optagelsesprøve for kvote 2-studerende til næste års medicinstudium. I alt 140 ansøgere er denne onsdag formiddag til den sidste prøve, der skaffer omkring halvdelen af dem adgang til medicinstudiet. Samme eftermiddag sluses andre 140 håbefulde ansøgere ind til den samme prøve.

»Det er et større logistisk arbejde«, bekræfter Birgitta Wallstedt fra Syddansk Universitet (SDU). »Efterhånden som deltagerne på formiddagsholdene er færdige med prøverne, bliver de sluset over i et lokale, som de først må forlade, når eftermiddagsholdet er kommet i gang. De må nemlig ikke kunne videregive fif eller andre oplysninger til de andre ansøgere. Derfor er der også vagter på hele tiden, der holder øje med, at ingen informationer om prøven slipper ud«.

Forud for denne optagelsesprøve har 1.200 personer indsendt ansøgning om optagelse på SDU's medicinstudium som kvote 2-ansøgere; 1.000 af disse opfyldte de formelle adgangskrav, som er et miks af karaktergennemsnit og matematik, fysik og kemi på det rette niveau. De 1.000 blev inviteret til en multiple-choice-test med 95 spørgsmål for tre uger siden, og de 280 bedste af ansøgerne er dem, der kommer med til testen i dag. Af disse optages cirka 125.

Kun på SDU optages der lige mange medicinstuderende fra kvote 1 og kvote 2. Kvote 1 er de studerende, der kommer ind på studiet udelukkende på grund af et højt gennemsnit. Kvote 2 er den gruppe, der også optages efter andre kriterier.

Syv test

De syv test er meget forskellige. To af dem går specifikt på kommunikation, og det er her, at deltagerne skal lege med LEGO. Her testes de to og to. De sidder ved hver sit bord med ryggen til hinanden, og den ene skal så med LEGO-instruktionen i hånden forklare den anden, hvordan hun skal samle LEGO-figuren.

På den måde tester man både ansøgernes evner til samarbejde, deres evner til at forklare sig, og deres evner til at modtage instruktion.

En anden test handler om etik, og opgaven lyder: »Når patienter får hjertestop, søger man normalt at genoplive dem. Det er imidlertid alment udbredt praksis på de danske sygehuse, at man ikke genopliver særligt dårlige patienter«. Ingen Genoplivning Ved Hjertestop (IGVH) er således en hyppigt brugt lægelig ordination i Danmark, som anvendes for at undgå meningsløs livsforlængende behandling. I en nylig undersøgelse, publiceret i Ugeskrift for Læger i 2007, viser det sig, at 81% (138) af de adspurgte danske medicinske afdelinger ikke har nogen skriftlig instruks for IGVH.

Ansøgerne skal nu diskutere de etiske problemstillinger i denne fremgangsmåde med intervieweren.

»Det er vigtigt at teste ansøgerne så bredt som muligt«, forklarer læge Anne Lindebo Holm, der har været ansvarlig for at planlægge indholdet i prøverne. »Vi har forsøgt at gøre det så mangfoldigt som muligt. Den tid er jo forbi, hvor man kunne bruge erhvervserfaring eller rejser til at kvalificere sig og komme ind på den måde. Det var jo heller ikke i sig selv en garanti for, at man var egnet til studiet, eller at man ville blive en god læge«.

»Gennem denne testmetode prøver vi at finde frem til dem, der har størst sandsynlighed for at gennemføre studiet. Og dermed også at skabe en profil på de studerende, vi gerne vil have«.

En af testene er mere faglig. Her skal ansøgeren læse en svær medicinsk test på engelsk og snakke med intervieweren om indholdet i den. I en anden test skal ansøgeren diskutere, hvordan loven om højst en måneds ventetid på behandling kan påvirke hospitalsvæsenet. Og i en anden igen hvordan problemer med overvægt bør tackles globalt. Endelig skal ansøgerne også selv gøre rede for, hvorfor de søger ind på medicinstudiet.

Afprøvet i udlandet

»På flere universiteter i Canada har man brugt denne form for optagelsesprøve på medicinstudiet siden 2002«, forklarer Anne Lindebo Holm. »Og metoden bruges også i Australien og enkelte andre lande. Den er velbeskrevet og gennemtestet videnskabeligt, så man ved, at den kan forudsige noget om, hvordan en ansøger senere klarer sig på studiet og i klinikken. Derfor regner vi med at få et meget godt billede af både ansøgernes motivation, deres kognitive formåen, deres personlige integritet, hvor gode de er til at kommunikere og arbejde sammen, samt hvor solidt etisk funderede de er«.

»En svaghed ved metoden er selvfølgelig, at det er individer, der taler med og bedømmer individer«, indskyder hun. »Men idet alle kommer rundt til syv forskellige interviews, minimerer vi risikoen for, at testpersonen og intervieweren kommer skævt ind på hinanden, eller at kemien mellem dem ikke er god«.

Dem der interviewer, er enten læger, der repræsenterer et bredt udvalg af specialer, eller ph.d.-studerende og studerende fra Det Sundhedsvidenskabe-lige Fakultet, og de er instrueret i, at formålet med samtalen er at få de studerendes evner frem, at få dem i tale og at lytte til dem. Det er ikke som til en eksamen, hvor der findes rigtige og forkerte svar.

Tidligere kom kvote 2-ansøgerne også til samtaler, men de blev kun interviewet af to personer og i kortere tid. Interviewet var heller ikke så struktureret, så der kunne være stor forskel på, hvad ansøgerne blev spurgt om.

Fordele

»Det gode ved denne testmetode er, at ansøgerne ikke bedømmes på, hvor gode de er til at fremstille sig selv, men på konkrete udfordringer«, forklarer Anne Lindebo Holm. »Og så er der flere om at bedømme den enkelte. Interviewerne giver dem point, og dem med den højeste sammenlagte score i alle syv test kommer ind på medicinstudiet.

Det interessante er jo, at de seneste års statistik viser, at frafaldet er væsentligt mindre blandt kvote 2-ansøgerne. Mens næsten hver fjerde i kvote 1 faldt fra, var det kun omkring hver ottende fra kvote 2. Formålet med det her er jo både at spare samfundet for de udgifter, der er, når studerende falder fra, men sandelig også at spare ansøgerne selv for det personlige nederlag, det er at måtte skifte studie«, tilføjer Holm.

Prøveformen ligner meget den, man allerede kender fra den medicinske embedseksamen ved SDU, OSCE, hvor de studerende også udsættes for mange bedømmere i konkrete situationer. Men det er allerførste gang, metoden med Multiple Mini Interviews (MMI) afprøves til en optagelsesprøve i Europa. I øvrigt optager også Biomekanik og Idræt på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med MMI-test fra i år.

Fakta

Med en ny type optagelsesprøve, Multiple Mini Interview, håber Syddansk Universitet at blive endnu bedre til at finde frem til de studerende , der både egner sig til studiet og gennemfører det.

Det er første gang Multiple Mini Interview-metoden afprøves i Europa, men man forventer, den vil blive mere og mere udbredt fremover.

Et højt gennemsnit til studentereksamen er ikke nødvendigvis en garanti for, at man bliver en dygtig læge. Faktisk har det vist sig, at kun halvt så mange ansøgere fra kvote 2 falder fra. I Odense optager man i forvejen lige mange fra kvote 1 og kvote 2.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen