En guldgrube af informationer

Hvor længe sidder ungerne i Herlev dagligt ved en computer? Hvor mange børn i Albertslund cykler til skole? Hvor mange gør det i Lyngby-Taarbæk? Og hvordan påvirker det i øvrigt deres sundhed? Disse og mange andre spørgsmål om børns sundhed har de styr på i de tre kommuner. Siden 2003 har kommunallæge Jo Coolidge i Herlev og hendes kolleger Eva Bøcher Herner i Albertslund og Susanne Bülow i Lyngby-Taarbæk på eget initiativ samlet en lang række sundhedsdata om kommunernes børn - dels ved førskoleundersøgelsen i seksårsalderen og dels ved udskolingsundersøgelsen i 15-års-alderen. Resultaterne har af og til været overraskende, af og til forudsigelige - men altid uhyre brugbare.

»Jeg fandt eksempelvis ud af, at halvdelen af børnene i Herlev er udsat for røg i hjemmet. I indvandrerfamilierne endda to tredjedele. Det afstedkom en debat i lokalpressen om rygning. Efterfølgende er der taget initiativ til flere rygestopkurser og indført rygeforbud på alle offentlige arbejdspladser i kommunen,« fortæller Jo Coolidge, som tillige er formand for Sundhedskomitéens børneudvalg.

Projektet vokser - på trods

Netop dokumentation er en afgørende faktor i arbejdet med forebyggelse - også i kommunerne. For at vide, hvad der virker, må man have brugbar statistik at gå ud fra. De tre kommunallæger mente, at der var grund til at følge børnenes udvikling på flere områder - blandt andet omkring fedme. De ønskede brugbare tal, som også kunne bruges til at sammenligne kommuner imellem, og det var udgangspunktet for registreringen. I øjeblikket vokser ideen, og kommunallæger i 11 kommuner er indtil nu med i det pilotprojekt, som de tre kommunallæger satte i gang for snart fire år siden. Projektet er støttet af Sundhedskomitéen, og data samles foreløbig hos læge og lektor ved Institut for Almen Medicin på Aarhus Universitet, Carsten Obel.

»Vi har hele tiden ønsket at dette skulle ind i en større sam-menhæng, og vi har forsøgt i mange omgange at få et samarbejde i gang med forskellige instanser - blandt andet Sundhedsstyrelsen - med henblik på monitorering af børnesundheden. Men det er gået mere end trægt. Hidtil har der ikke været nogen, der ville gå ind i det,« siger Eva Bøcher Herner.

Hun og Jo Coolidge ærgrer sig derfor over, at det projekt, som KL og Sundhedsstyrelsen nu har sat i gang, er barberet ned til fire meget banale indikatorer, og at arbejdet med at finde frem til relevante faktorer i realiteten er sprunget over, selvom PLO, FAKL og Lægeforeningens børneudvalg på papiret er inviteret med i en arbejdsgruppe omkring projektet.

»Der har simpelthen ikke været nogen seriøs debat om det. Det hele handler om teknik - fagligheden ser de stort på«, mener Jo Coolidge.

I de tre kommunallægers eget pilotprojekt arbejder de med opgørelse af forskellige diagnoser, blandt andet astma og udviklingsforstyrrelser, og med livsstil og fysisk aktivitet. Men mange flere indikatorer kan føjes til, mener de, og indskolings- og udskolingsundersøgelserne hos kommunallægen er oplagte kilder til informationerne, fordi børnene uhyre sjældent bliver væk fra dem. Svarprocenten er langt over 90 procent, og dermed sikrer man sig på bedste vis, at også udsatte børns data bliver registreret. Og det er af helt afgørende betydning, mener kommunallægerne. De undrer sig over, at der ikke for længst er udarbejdet et system, som opsamler den viden, man har så let adgang til.

Data til hjælp for alle

De indsamlede data kan nemlig ikke alene bruges af politikerne til at iværksætte overordnede initiativer på landsplan og i kommunerne. De kan også bruges af andre aktører mere lokalt. Eksempelvis kan skoler sammenligne sig og lære af hinandens initiativer. Institutioner med »ja til slik og kager« kan sammenlignes med dem, der har en mere restriktiv madpolitik, og man kan måle resultatet på børnenes sundhed.

»Den slags oplysninger er faktisk værdifulde helt ned til den enkelte forælder, som kan sammenligne sit barns sundhed med andre børn i kommunen. Og de kan bruges af den enkelte skoleleder. Hvis en skole eksempelvis kan se, at 35 procent af deres børn dropper gymnastiktimerne, mens det kun er ti procent i naboskolen - så er der virkelig noget konkret at arbejde med,« siger Eva Bøcher Herner.

Så på trods af at KL og Sundhedsstyrelsen nu iværksætter et »konkurrerende« landsdækkende projekt, fortsætter kommunallægerne med den detaljerede registrering i Herlev, i Albertslund - og efterhånden i flere og flere kommuner, som kan se logikken. Og derfor ved Eva Bøcher Herner eksempelvis også, at 72 procent af børnene i 1. klasse i Albertslund cykler til skole, mens kun 55 procent af børnene i Herlev vælger cyklen. Hvorfor? Jo. I Albertslund er der gjort en masse ud af cykelstier. Det kan de muligvis lære noget af i andre kommuner.