En kærkommen følgesvend

Indledningen om den kirurgiske journal er, som den kirurgiske journal i sig selv, kort og fokuseret. Herefter udfolder bogen sig i de forskellige symptomer, der præsenterer sig inden for den akutte kirurgi. Fra almen praksis-siden har især denne del været gavnlig, da det støtter ens kliniske beslutning og hjælper med at føre ens hånd i retning af den korrekte videre diagnostik.

Hvis man som jeg synes, det kan være svært at skelne de forskellige typer ondt i maven fra hinanden, er der en solid støtte at finde i siderne om smerte. De behandler både karakter, lokalisation og vandring af smerter. For dem med begrænset erfaring i abdominalkirurgi, som undertegnede, er de få sider guld værd. Bogen rummer dog de fleste skærende specialer i kondenseret version. Ortopædien er blandt andet primært repræsenteret ved 20 (lommevenlige) siders gennemgang af ATLS-principperne i traumatologi.

Bogen bryster sig af at være præcis og opslagsvenlig. I daglig brug af bogen over et par uger kan jeg kun stemme i her. Der selvfølgelig kapitler (bl.a. Om fremmedlegemer i GI kanalen) der ikke har den store relevans i almen praksis, men omvendt er det netop de samme kapitler, der kommer til sin fulde ret for den nyslåede kirurgiske forvagt. Og for netop den forvagt, der kender sit eget felt godt, men kan komme på dybt vand differentialdiagnostisk, er subspecialiserede kapitler om akut gynækologi, akut karkirurgi og lignende kærkomne.

Det sidste kapitel med korte opsummeringer af kliniske procedurer fik mig, heldigvis, til at indse, at der findes bedre måder end min egen at tage en A-gas på. Et vigtigt point i min bog vandt bogen også ved et kapitel om det akutte barn, både fordi det er hundesvært, men også fordi børn ikke er små voksne.

Den er hverken høj, bred eller tyk, men indholdet rammer plet. Om den kan ligge i en kittellomme, ved jeg ikke, men den ligger rigtigt godt på et skrivebord ved siden af en praksislæge. Jeg har fået mig en ny ven, når en patient melder sig med »avs i mavs«.