”En killer-vagt. Nu skal jeg have en ordentlig lur”.

9.00 Løbetur før morgenmaden og en dukkert ved stranden i Rungsted. Så hjem og vaske tøj, tjekke mails og andre praktiske småting før frokost ved 12-tiden.

13.45 Færdig med at smøre madpakke, og så tidligt af sted. Der er 20 km at cykle ad Strandvejen, hvor jeg bliver blæst godt igennem i det skønne sommervejr, og det er en dejlig tur.

15.00 Vi er tre læger, der møder ind. Jeg har funktionen som skadevagt, så jeg er i den medicinske akutklinik, mens de to andre har andre funktioner. Heldigvis kommer der en læge ned fra dagvagten og hjælper til, så vi er to læger frem til kl. 18. Det har været en travl dagvagt, og der ligger 10 patienter og venter, mens seks er meldt og hænger på tavlen. Så der er godt fyldt. Heldigvis er de fleste ventende med simple problemstillinger, der ikke kræver indlæggelse.

18.00 Min kollega er gået hjem. Og nu har en britisk kvinde henvendt sig sammen med sin datter, som hun er på besøg hos. Den 80-årige, meget velbevarede dame var vågnet forvirret op i nat og havde følt sig ’ved siden af sig selv’, tung i hovedet og med ukoordinerede bevægelser. I løbet af formiddagen udvikler hun nogle neurologiske symptomer, som delvist er forsvundet, da hun møder op her med sin datter. Vi får lavet CT-scanning af hendes hjerne og konstaterer et relativt friskt infarkt. Så vi får fat i Herlev, da vi ikke har en neurologisk afdeling i Gentofte. Vi får arrangeret en overflytning.

19.45 Vi får en række indlæggelser – tre i rap. Først en herre, som er henvist fra lægevagten med pneumoni, som han har været i behandling for, men uden godt resultat. Så en KOL-patient med forværring af sin KOL, der også kræver indlæggelse. Og derefter en mand med en fødevareallergisk reaktion. Manden, der ikke er kendt med allergi, har spist noget, der har fået munden og tungen til at hæve voldsomt op, så hans tale er helt sløret. Vi må kalde anæstesien, som får ham op på intensiv til observation.

22.00 Der ligger kun én patient og venter. Jeg pakker mine rugbrødsmadder ud i vagtstuen, og nu vil jeg forsøge at holde fast i, at der er en halv times pause.

22.30 Der er kommet to ambulancer ind. Den ene er en kvinde, som har taget en overdosis af blandet medicin i suicidalt øjemed. Hendes søn fandt hende. Vi giver hende aktivt kul, og efter at hun har kastet op, en antidot. Hun fortæller, at hun er besluttet på at tage sit liv. Hendes mand er gået fra hende for nogle måneder siden. Kvinden er i affekt og bliver mere og mere råbende, udadreagerende og vil forlade afdelingen. Efter konference med psykiatrisk afdeling på et andet hospital bliver vi enige om at indlægge kvinden på røde papirer. Da politiet kommer for at ledsage hende, falder der lidt ro over tingene.

02.00 Det var en langvarig sag. Nu er der kun lidt småtterier, der venter i skadestuen.

04.00 Der er ryddet op i skadestuen. Vi er jo kollegiale, så jeg ringer op til min kollega og hører, hvordan det går på AMA. Jeg går der op, og da vi er færdige, deler vi vagten, så vi alle kan få en lille times søvn.

06.00 Jeg vækkes af et kald til et venflon på afdelingen, og mens jeg er deroppe, bliver jeg kaldt til skadestuen igen, hvor der er kommet en ny patient med stofskiftesygdom, der havde fået symptomer efter opstart i ny medicin. Det blev ikke til meget søvn på den vagt.

8.00 Morgenkonference og vagtoverdragelse. Det er dejlig sommermorgen at cykle hjem i. Jeg elsker det, selv om det har været en killer-vagt. Nu skal jeg bare have en ordentlig lur.