Rudi Kollslíð vikarierer – på andet år – som administrerende overlæge på Medicinsk Afdeling på Landssygehuset i Torshavn, Færøerne. Hun er en af bare tre kardiologer på sygehuset og må derfor dele arbejdet mellem kontor og klinik.
6.00 Jeg står op til min anden døgnvagt i træk. Det er en bred, internmedicinsk vagt – ikke kun kardiologi, så mellemvagterne ringer til mig om alt. Der har heldigvis været stille i nat. Vi spiser morgenmad sammen – jeg, min mand og vores søn, som går i gymnasiet. Vi bor tæt på sygehuset, og da vejret er godt, går jeg på arbejde.
8.30 Efter morgenkonferencen på den internmedicinske afdeling, hvor vi er 26 læger – 13 overlæger og 13 yngre læger – holder vi røntgenkonference. Det gør vi her. Tre gange om ugen. Jeg er eneste kardiolog på arbejde i dag: En er på kongres, én på ferie.
9.00 Jeg går stuegang på Medicinsk Afdelings hjerte-lunge-afsnit, hvor der pga. pladsmangel også ligger andre internmedicinske patienter. Derefter et kort møde med den ledende sygeplejerske, som er helt ny på jobbet.
10.00 Den første patient er en akut indlagt kvinde i 60’erne, som har dissemineret lungecancer, selv om hun aldrig har røget. Hun er akut indlagt, da hun har intermitterende supraventrikulær takykardi med en puls op til 180. Derudover væske i pleura og i perikardiet samt infektion, lav blodprocent, og lave leukocytter pga. nylig kemobehandling. Vi laver en CT-skanning, tapper hende og får hjertefrekvensen under kontrol.
10.45 En kvinde i 50’erne er indlagt for akut koronarsyndrom. Hun har EKG-forandringer, men atypiske symptomer – ikkeklassiske smerter i brystet. Vi får afkræftet, at hun har koronarsyndrom, og hun bliver udskrevet og henvist til ambulant hjerte-CT-skanning. Patienter med STEMI behandler vi i øvrigt med trombolyse. Det er man helt holdt op med på danske sygehuse, men vi har ikke mulighed for at lave invasiv undersøgelse og behandling her. Efter trombolyse overflytter vi patienterne til Rigshospitalet i København inden for 24 timer. Vi har et rigtigt udmærket samarbejde med kardiologerne på Rigshospitalet.
11.15 En læge ringer fra en af øerne med et spørgsmål om en kvinde i 40’erne, som har venstresidig grenblok, og spørger, hvordan hun skal håndtere det. Jeg råder til, at patienten bliver hjerteundersøgt her hos os. Så er det frokost, som i dag indtages, mens vi holder fælleskonference for alle læger.
13.00 Møde med økonomiafdelingen plus en vicedirektør. Det ender som så ofte med, at vi klinikere er megafrustrerede. Vi ønsker at øge fagligheden, men det koster penge, og det er svært at få djøf’erne til at acceptere. Siden vi blev tre kardiologer, har der været et ønske om at oprette et kardiologisk vagtlag på Færøerne. Der er ikke en kardiolog i vagt 24/7 på noget hospital på Færøerne, og det mener vi ikke, lever op til nordisk standard. (Foruden Landssygehuset i Torshavn er der mindre sygehuse i Klaksvig og på Suderøy, red.)
15.30 Jeg går op på afdelingen og afslutter nogle af tingene fra i formiddags.
17.05 Jeg mødes – som sædvanlig lidt forsinket – med mine løbeveninder, som vi gør hver onsdag. Vi har nogle faste ruter, og om onsdagen har vi intervaltræning. Jeg løber med vagttelefonen i lommen.
18.30 Da jeg kommer hjem, er min mand begyndt på at lave aftensmad. Vi spiser sammen med begge vores børn og min niece, som er på besøg. Vi taler om den seksugers-interrail-tur, som min datter skal ud på gennem hele Europa. Jeg må lige sikre mig, at alt er i orden. Men de unge mennesker er jo fornuftige.
21.00 Jeg har vagt og bliver ringet op et par gange af mellemvagten, som vil diskutere nogle af de patienter, som er blevet indlagt i dagens løb. Så går jeg i seng omkring midnat.
02.00 Jeg er lige faldet i søvn, da vagten ringer og vil diskutere en terminal cancerpatient, som er blevet indlagt akut med voldsomme mavesmerter. Vi diskuterer behandlingsplanen og behandlingsloftet. Jeg falder i søvn igen og sover uforstyrret lige til kl. 6.00. À
