En lille en kan skade barnet i mors mave

Alkohol er et afhængighedsskabende og potentielt kræftfremkaldende stof [1]. Det er danskere generelt ikke bevidste om, og de fleste fokuserer i stedet på de glæder, man kan opnå ved at drikke alkohol. Men alkohol øger risikoen for en række fysiske, psykiske og sociale skader, i reglen i takt med forbrugets størrelse. Alkohol er årsag til 60 sygdomme og tilstande, herunder skader og ulykker, sinds- og adfærdsmæssige lidelser, mave-tarm-lidelser, kræftsygdomme, såsom kræft i spiserør, lever og mammae, hjerte-kar-sygdomme samt lidelser i immunsystemet [2].

I et par årtier har Sundhedsstyrelsen i uge 40 sat fokus på alkohols skadelige virkninger, og man har i alle årene rådet voksne kvinder til at drikke 14 genstande og voksne mænd maks. 21 genstande om ugen. I 2010 blev dette råd omdøbt til højrisikogrænsen, idet Sundhedsstyrelsen kom med en udmelding om lavrisikoforbrug: Du har en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et forbrug på syv genstande eller mindre om ugen for kvinder og 14 genstande eller mindre for mænd. Godt 24% af danskerne over 15 år drikker over denne lavrisikogrænse.

For det ufødte barn er alkohol særlig giftigt. Den skadelige virkning afhænger af moderens indtag og hendes evne til at omsætte og nedbryde alkohol. Udsættelse for alkohol i fostertilstanden kan i svære tilfælde medføre føtalt alkoholsyndrom, mens børn, der i fostertilstanden er blevet udsat for mindre mængder alkohol, kan udvise reduceret intellektuel funktion, herunder nedsat sproglig indlæring, forsinket reaktionstid, nedsat balance samt påvirkning af andre kognitive og motoriske færdigheder [3]. Nogle vanskeligheder synes at forværres eller bliver måske først opdaget, efterhånden som barnet vokser op. Noget tyder på, at alkohol især i de første tre måneder af graviditeten kan øge risikoen for spontan abort, lav fødselsvægt, for tidlig fødsel og forsinket udvikling i livmoderen - selv ved et lille forbrug [4].

At afgrænse de rette anbefalinger for alkoholindtag til befolkningen er vanskeligt. Det gælder også anbefalinger til gravide. I 1980'erne og frem til 1999 havde Sundhedsstyrelsen en restriktiv holdning til alkoholindtagelse i graviditeten og rådede gravide til slet ikke at indtage alkohol. I perioden 1999-2007 lød anbefalingen, at gravide så vidt muligt skulle undgå alkohol og ikke drikke mere end en genstand i døgnet. I 2007 kom de nuværende anbefalinger, hvor Sundhedsstyrelsen anlagde et forsigtighedsprincip, fordi der nu er data, der peger på, at alkohol selv i meget små mængder kan skade et foster [4]. Samtidig anbefales kvinder, der planlægger at blive gravide, at undgå alkohol for en sikkerheds skyld.

Kesmodel et al viser i en lille undersøgelse i dette nummer af Ugeskrift for Læger, at de praktiserende læger har taget det nye alkoholråd til sig. Andelen af praktiserende læger, der personligt mente, at afholdenhed hos de gravide var det bedste råd, var steget fra 29% i 2000 til 51% i 2010, og andelen, der anbefalede det til de gravide, var steget fra 21% til 53% [5]. Om det er glædeligt, at godt halvdelen af de praktiserende læger følger anbefalingerne fra sundhedsstyrelsen, eller det er problematisk, at knap halvdelen ikke gør, kan naturligvis diskuteres. Men undersøgelsen dokumenterer, at flere læger, end det er tilfældet i dag, bør informere gravide om anbefalingerne. De fleste kvinder, der indtager alkohol, før de bliver gravide, stopper faktisk med at drikke eller reducerer deres indtag kraftigt, når de erfarer, at de er gravide. Unge kvinder i den fertile alder har dog et relativt højt forbrug af alkohol, og mellem en tredjedel og halvdelen har haft en eller flere episoder med et højt alkoholforbrug på én gang, når de erfarer, at de er gravide - typisk 3-4 uger efter undfangelsen. På det tidspunkt kan deres alkoholforbrug allerede have skadet fosteret.

Vi ved, at systematisk alkoholrådgivning generelt er svært at gennemføre for mange sundhedsprofessionelle, og at såvel rådgivning som forebyggelse og behandling er vigtige indsatsområder. Almen praksis bør fortsætte den gode udvikling Kesmodel et al har vist her, således at vi om få år kan dokumentere, at alle gravide får den rådgivning, som de og deres ufødte børn har behov for.

Korrespondance: Else Smith, Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S. E-mail: esm@sst.dk

Interessekonflikter: ingen