»En mand kommer vaklende ind med sine tarme i hænderne«

6.00 Vi står op og spiser morgenmad på kollegiet med de andre udenlandske læger. Derefter med bus de 600 meter til hospitalet. Man går ikke her i Hillbrow-distriktet, et af de hårdeste distrikter i en af verdens mest kriminelle og voldelige byer. Vi er omgivet af elektrisk hegn med advarende skilte: »Armed Response«.

7.00 En times morgenundervisning med indlæg fra forskellige sektioner på traumeafdelingen. Folk går ind og ud, der snakkes i mobiltelefon og er almindelig uro. Vi er vel en 14-15 stykker fra mange lande.

8.00 Stor stuegang for alle - yngre læger, afdelingslæger og overlæger. Meget medtagne patienter - mange med hiv og aids, og mange med tuberkulose, alkoholisme og hepatitis. På grund af immunsvækkelse, dårlig komplians og alment ringe forhold har op mod 40 pct. infektioner som følge af læsioner og kirurgi.

9.30 Et traumekald. Vi går ned i modtagelsen - det er en kvinde, som er faldet ned fra 4. sal. CT-skanneren er i stykker, så vi klarer os med en ultralydundersøgelse af maven, diagnostisk peritoneal lavage og en Lodox-helkropsrøngten, som viser brækket bækken og lårben. Professoren fortæller, at Lodox-skanneren er en sydafrikansk opfindelse, som man brugte til at skanne minearbejderne for stjålne diamanter ved minen i Kimberley. Til forskel fra i Danmark er det organkirurger, der tager imod i traumeafdelingen, men jeg får lov at tage mig af det skeletmæssige og lægger en bækkenslynge.

10.30 To patienter ind sammen. Partners in crime: Under et væbnet røveri er de kommet op at skændes og har stukket hinanden ned. Den ene vågen og beruset, den anden respiratorisk insufficient. Lodox på begge - vi ser fire sammenfaldne lunger. Der konkurreres høfligt om at komme til, men der er nok til alle. Jeg lægger pleuradræn. Det må gøre ondt, men han reagerer ikke. Der kommer over 1.200 ml blod, som hepariniseres og gemmes til senere. Så vender vi ham, og jeg lukker syv knivstik i ryggen med grove suturer, inden han køres til operationsgangen for at få set sine tarme efter.

13.00 Til frokost. Vi er vildt mange nationaliteter: sudanesere, ghanesere, sydamerikanere, australiere, danskere, svenskere og sydafrikanere. Her hersker en herlig expat-stemning, og man er meget lige, uanset om man er afdelingslæge fra Danmark eller stud.med. fra Sudan.

14.30 Det er fredag, og i aften vil der være gang i den i traumemodtagelsen. Jeg skal ikke i vagt i aften men går med en kollega, dr. Berend, for at se til nogle traumepatienter fra de foregående dage. De har fået lavet damage control surgery først. Og efter nogle dage tjekker man så, om læsionerne er stabile og pæne.

16.00 Nyt traumekald. En mand kommer vaklende ind med sine tarme i hænderne. Fuld, gennembanket og med knivstik i maven. Lodox viser infiltrater på lungerne og hudforandringer: miliær tuberkulose og Kaposis sarkom og altså aids i udbrud. Han opereres, får skyllet og lukket defekten i tarmen og vil formentlig snart blive udskrevet.

18.00 Lidt atypisk for en fredag er tingene stilnet lidt af. Jeg og kæresten har vagtfri, og sammen nogle kolleger tager vi i byen for at spise og høre afrikansk jazz. Og når man skal ud om aftenen, er det med taxa til et af de pænere kvarterer i denne enorme by.

24.00 Vi tager hjem - igen med taxa, da der trods byens størrelse ikke er sikker offentlig transport, man kan stole på.