»En mønsterpatient, som gør alt rigtigt …«

6.45 Jeg står op og spiser morgenmad, så jeg kan komme af sted. Jeg cykler ad omveje fra Nørrebro på en dirtjumpcykel og leger lidt på den undervejs til Steno i Gentofte.

8.00 Omklædt til morgenkonference, hvor vi taler om de patienter, som de yngre læger har brug for at konferere, og om, hvorvidt vi skal være særligt opmærksomme på nogle af de patienter, der kommer i dag, mht. blodtryk, kolesteroltal, blodsukker osv.

8.15 Vi er i dag to, der deler yngre-læge-listen i ambulatoriet, i alt 25 patienter. Men det bliver en ret atypisk dag. Vi plejer at have meget travlt mandag, men flere patienter udebliver, og vi joker med, at det skyldes den kraftige regn.

10.00 Jeg genser en ellers stærk og frisk 71-årig mand, som jeg i sidste måned måtte fortælle, at han havde forandringer i sit ekg, der kunne tyde på, at han havde haft en blodprop. Den første henvisning til kardiologerne gik ikke igennem, tilsyneladende pga. bøvl med Sundhedsplatformen, så jeg genhenviste ham. Nu har han været til udredning på Herlev Hospital, hvor de råder ham til at få indopereret en ICD (defibrillator, red.). Han vil lige høre, om jeg synes, det er en god idé. Vi får ikke talt meget om diabetes, men får en god snak om liv, død og livskvalitet, og jeg råder ham til at tage imod tilbuddet.

12.30 Frem til frokost var de fleste patienter rutine: Se på blodsukker, justere insulin osv. Eftermiddagens første patient er en kvinde, der foruden type 2-diabetes også lider af en uafklaret reumatologisk lidelse. Hun er i et jobafprøvningsforløb og har søgt førtidspension. Hun er i behandling med en gammel insulintype og metformin. Allerhelst vil hun tage så lidt insulin som muligt, men har ikke råd til at købe de nyere tabletpræparater. Jeg må desværre give hende den triste nyhed, at selv om hun har gjort alt, hvad hun skulle mht. livsstil, er hendes langtidsblodsukker faktisk steget lidt, og vi må øge insulindosis. Vi regner os frem til, at hendes budget lige præcis rækker til en nyere langtidsvirkende insulin.

13.30 En 71-årig kvinde kommer ind til en årskontrol. Vi har ikke set hende i et par år. Siden hun faldt for den obligatoriske 70-årsgrænse på sit nu tidligere arbejde, har hun været nede i et »sort hul«. Nu har hun det lidt bedre – kan komme lidt ud og passe sin sygdom bedre. Desværre har hun fået øjenkomplikationer.

14.45 En mønsterpatient, som gør alt rigtigt: Måler blodsukker før og efter alle måltider og til sengetid. Han er 41 år, og når man ser på hans langtidsblodsukker, skulle man tro, at han ikke har diabetes. Sådan har han kørt i otte år – en virkelig succeshistorie. Mange har svært ved at overskue det hele, men denne patient kan justere sit insulin ud fra, om han skal dyrke motion, og hvad han spiser – en mønsterpatient, som vi ikke ser mange af. I den anden ende af spektret er der dem, der helt ignorerer, at de har diabetes, selv om de er unge og kommer med svære øjenforandringer, eller protein i urinen, når de er 28 år gamle.

16.00 Jeg cykler hjem, hvor min kæreste og lille datter sidder nede i gården. Jeg har lige stillet cyklen, da det begynder at regne, så vi går op og begynder at lave aftensmad. Vi spiser og sidder og snakker om dagen. Min kæreste er på barsel og afrapporterer, hvordan dagen er gået.

19.00 Jeg tager en tur på skatebanen i Fælledparken, hvor man er velkommen på BMX, for at køre med en ven, jeg ikke har set i flere måneder.

20.15 Jeg kører hjem, hvor jeg forsøger at bade min datter, men hun vil ikke være med til det og bliver sur, så jeg ender med bare at putte hende.

22.30 I seng, efter at have set et DR-program om screening, »Sygdom søges«. Jeg er langtfra ukritisk over for screening – men programmet er for unuanceret og biased i retning af, at screening er dårligt. Der er meget, man kan diskutere, men her blev det for propagandaagtigt og reduktionistisk – virkelig ærgerligt, for jeg tror, der sidder mange tilbage, som er forvirrede.