En pakke med patientsikkerhed

En ny pakke skal styrke patientsikkerheden. Det var budskabet for en uges tid siden, hvor sundhedsministeren præsenterede en række forslag, som indbyrdes er meget forskellige, men som i større eller mindre omfang handler om patienternes sikkerhed.

Hos Lægeforeningen er der ikke mindst glæde over, at regeringen vil stramme kravene til medicinsk udstyr. Det er et område, som i høj grad reguleres af EU, og derfor er der langt igen, inden der er den nødvendige sikkerhed for, at eksempelvis implantater, som skal fungere i patienters krop i årevis, er tilstrækkeligt afprøvet. Men det er et skridt på vejen, at medicinsk udstyr fremover skal indfases gradvist og overvåges tæt, og at netop brug af nye implantater skal foregå protokolleret, dvs. som ved videnskabelige forsøg.

Den nye patientsikkerhedspakke lægger også op til at styrke overvågningen af bivirkninger ved lægemidler, skærpe kontrollen med falske lægemidler og foretage registeranalyser af de bivirkninger, der indregistreres - eksempelvis for at indkredse sjældne, men farlige bivirkninger.

Det er positivt, at regeringen vil overvåge lægemiddelområdet tættere. Det gør det endnu mere oplagt at oprette et uafhængigt lægemiddelinstitut - som Lægeforeningen har foreslået - og samle ekspertisen om lægemidler ét sted. Der er i høj grad brug for et stærkt og uafhængigt institut, der kan samle viden om lægemidler og give råd og information til læger, politikere og sundhedsmyndigheder.

Ministeren lancerer også et såkaldt »whistleblower-initiativ«, som skal skabe øget opmærksomhed blandt læger om at vægte hensynet til patientsikkerheden højere end »hensynet til mulige kollegiale hensyn«. Det drejer sig om situationer, hvor andre lægers arbejde kan true patientsikkerheden.

Det er vigtigt, at det initiativ kommer rigtigt fra start. Hvis det bliver lanceret som om, at læger skal være sladrehanke og rapportere enhver banal fodfejl hos travle kolleger, der gør deres bedste, har det ingen gang på jorden, og så må Lægeforeningen tage afstand fra det.

Allerede i dag skal læger og andre sundhedsprofessionelle indrapportere utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase, og de skal selvfølgelig henvende sig til deres chef og evt. også embedslægen, hvis kolleger varetager deres job på en måde, som udgør en fare for patienterne. Sådan skal det være, og hvis der er behov for at oplyse mere om det, deltager Lægeforeningen gerne i det samarbejde om en oplysningskampagne, som sundhedsministeren inviterer til. Forhåbentlig vil kampagnen også betyde, at Sundhedsstyrelsen reagerer hurtigt og professionelt, når den så får henvendelser om, at en læge eller anden sundhedsprofessionel truer patientsikkerheden. Sker der ikke, mister kampagnen mening.

Ikke alle elementer i pakken er lige vellykkede eller tunge. Nogle har mere karakter af småjusteringer efter presseomtale af uheldige enkeltsager. Det er også vigtigt at huske, at det ikke er i ministeriets korridorer, at kampen om større patientsikkerhed primært skal kæmpes. Det er på arbejdspladserne. Afgørende er ledelsernes opbakning til at indføre sikrere procedurer, til at indkredse fejl og til få rettet op på dem. Det kan man ikke lovgive sig til. Men derfor er det nu alligevel værd at rose sundhedsministeren for udspillet, og hun kan regne med Lægeforeningens opbakning til at prioritere patientsikkerhed.