Skip to main content

En sikker formand

Journalist Christian Andersen, ca@dadl.dk

31. okt. 2005
5 min.

Jesper Poulsen, Lægeforeningens netop afgåede formand, nærmest opfandt begrebet patientsikkerhed i Danmark

I dag er det blevet almindeligt i sundhedsvæsenet at møde ord som risikomanager, kerneårsagsanalyser, utilsigtede hændelser og mantraer som »det er ikke lægens skyld, når der sker en fejl, men systemets«.

Hvis der findes én person i det danske sundhedsvæsen, som har været primus motor bag indberetningssystemet for utilsigtede hændelser, bag Dansk Selskab for Patientsikkerhed og selve kulturændringen i væsenet fra en hysterisk, hermetisk, skyldbetynget holdning over for at lave fejl mod en mere laid back og åben tilgang til problemet, er det Jesper Poulsen.

På det internationale område, både lægepolitisk og mere bredt sundhedspolitisk, har Jesper Poulsen også været en markant spiller.

Kulminationen på hans internationale karriere er Luxembourg-Deklarationen for patientsikkerhed. Den blev vedtaget i sidste måned på en konference arrangeret af EU-Kommissionen og det luxembourgske formandskab.

Deklarationen, som flere lande allerede har tilsluttet sig, var i det store og hele forfattet af Jesper Poulsen.

Som en pittbull

Lisette Ingwerda-Tiddens, generalsekretær i den europæiske sammenslutning af lægeforeninger CPME (Comité Permanent des Medecins Européens), hvor han var næstformand, siger om hans efterhånden mangeårige arbejde som international lægepolitiker:

»Hans største fortjeneste er patientsikkerhedskonferencen i Luxembourg, som var hans initiativ. Fordi han med stor entusiasme havde bragt emnet på dagsordenen igen og igen på møderne i CPME, blev vi til sidst så overbeviste, at alle var enige om, at det var en god ide med en konference.

Og det var i dén grad et kompliment, at det lykkedes os at bringe konferencen op på et EU-niveau. Det er en fornem måde at ende sin karriere på inden for CPME - en karriere som i det hele taget var fornem.

Når han bliver entusiastisk eller involveret i noget, bliver han som en pitbull; han slipper ikke taget og det er en god kvalitet, for i en organisation som denne er der behov for folk som ham, der konstant peger på, hvad der er vigtigt og hvorfor det er vigtigt. Som vicepræsident har han altid været politisk klar i mælet. Man ved altid hvor man har ham. Han mener hvad han siger, og siger hvad han mener.«

Et politisk dyr

Erik Jylling, Yngre Lægers tidligere formand, som i sin tid kraftigt promoverede Jesper Poulsen som ny formand for Lægeforeningen i et i øvrigt close race med tre andre kandidater ved blandt andet at sige, at »han er ikke så rød, at det gør noget, og han er heller ikke så meget yngre læge, at det gør noget« vurderer Jesper Poulsens indsats:

»I forhold til Lægeforeningens placering i sundhedsdebatten, især på områderne kvalitetssikring og patientsikkerhed, er det gået godt. Han har været med til at fastholde Lægeforeningen som en offensiv og troværdig spiller i sundhedsdebatten. Jeg vil rose ham for at være et politisk dyr. Han kender den politiske virkelighed og vælger sine kampe med omhu.«

Arne Cyron, formand for Lægekredsforeningen for Roskilde Amt, som roser Jesper Poulsen for arbejdsomhed og målrettethed, er ikke imponeret over gennemslagskraften i medierne hos den afgåede formand.

»Hans evne til at brage igennem medierne er blevet bedre, men han har ikke den store medietække. Han er som de fleste læger, alvorlig. Lidt humor og selvironi kunne jeg godt ønske.«

Arne Cyron understreger Jesper Poulsens samarbejde med medicinalindustrien, som senest har resulteret i Infomatum, selskabet som fremover skal stå for en fælles lægemiddelinformation.

»Det er rigtigt godt gået, at han har indgået samarbejdsaftaler med Lægemiddelindustriforeningen. Han har sat fokus på den medicinalsponsorerede forskning, uden at han har skåret hænderne af medicinalindustrien. Vi holder stadigvæk hinanden i hånden«, udtaler Arne Cyron.

En åben forening

Jan Mainz, formand for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren og projektleder i Det Nationale Indikatorprojekt, fremhæver Jesper Poulsens arbejde med kvalitet fra day one som formand for DADL og nævner, at det kun på grund af Jesper Poulsens anseelse og evne til at manøvrere i det internationale miljø lykkedes for Lægeforeningen og Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedsvæsenet at trække en af de helt store konferencer om kvalitet til Danmark sidste år: European Forum for Quality in Health Care.

Jan Mainz mener, at Jesper Poulsen ikke blot har kæmpet for generel åbenhed og gennemsigtighed i sundhedsvæsenet, men også er blevet eksponent for åbenhed i selve Lægeforeningen.

»Jespers periode viser, at lægeprofessionen har været en af de allermest åbne professioner overhovedet. Der har ikke været nogen ting, som har skullet fejes ind under gulvtæppet. Tværtimod har han arbejdet for, at tingene bliver meget tilgængelige og gennemskuelige.

Alle de sædvanlige myter om en lukket lægestand og et helligt broderskab har Jesper gjort til skamme ved at være en stor fortaler for, at vi som et rationelt sundhedsvæsen skal dokumentere kvaliteten og være parat til at formidle kvaliteten til den enkelte borger«, mener Jan Mainz.

Karsten Skawbo-Jensen, formand for Patientforeningen Danmark, er delvis enig:

»Jeg har sympati for Jesper Poulsens forsøg på at skabe mere åbenhed, omkring at der begås fejl i sundhedsvæsenet. Lægeprofessionen har en hundredårig lukkethedskultur, som man ikke lige ændrer fra dag til dag, men Jesper Poulsen tog i sin formandstid et lille skridt fremad.«

International fremtid

En række centrale aktører i sundhedsvæsenet, som Ugeskriftet har været i kontakt med, tilkendegiver, at de ikke tror, at Jesper Poulsen i fremtiden vil »nøjes« med en stilling som administrerende overlæge, som den han netop har fået på Amtssygehuset i Gentofte.

Jan Mainz siger:

»Jeg håber, at vi stadigvæk skal opleve Jesper i enten dansk eller international regi som fortaler for patienters rettigheder og patientsikkerhed. Det er der, at hans største fortjeneste ligger. Arbejdet trænger til at blive fulgt op. Jeg forestiller mig ham i en ledende post i en betydningsfuld international organisation som fx WHO, WMA eller de europæiske lægeforeninger, hvor de tanker, han har gjort sig til talsmand for, kan trives og vokse.«