En smule optimisme – og fortsat rigtig mange udfordringer

Et lille flertal er blevet mere optimistiske efter fremlæggelsen af tiårsplanen for psykiatrien og det økonomiske boost til området, der udmøntes de kommende år. Men knap en tredjedel deler ikke den optimisme.

Og mens 35% oplever forbedringer i psykiatrien, oplever næsten lige så mange – 33% – slet ikke nogen forbedringer.

Desuden oplever mange fortsat besparelser, kapacitetsproblemer og personalemangel, der betyder afvisning af henvisninger og fører til genindlæggelser.

26% af har således oplevet nedskæringer eller ansættelsesstop i personaleressourcer på deres arbejdsplads de seneste to år. Og 61% af dem, angiver, at det har handlet om lægestillinger.

Det er nogle af overskrifterne i den nye udgave af Lægeforeningens medlemsundersøgelse foretaget blandt læger ansat i psykiatrien. Her bliver lægerne spurgt ind til deres vurdering og oplevelse af kvalitet og kapacitet, og den giver dermed også et indblik, hvordan lægerne ser på implementeringen af tiårsplanen.

Medlemsundersøgelsen bliver præsenteret, samtidig med at Lægeforeningen fremlægger en række forslag til, hvordan man fastholder og styrker den positive bevægelse, tiårsplanen umiddelbart satte i gang. Se mere her.

Men selv om der er mange hår i suppen, kan der også læses en forsigtig optimisme ud af tallene i medlemsundersøgelsen:

52% af lægerne i undersøgelsen giver således udtryk for en øget optimisme på psykiatriens vegne på baggrund af de nye økonomiske rammer for psykiatrien, der fulgte af tiårsplanen.

30% erklærer sig ikke optimistiske, og 33% har »slet ikke« oplevet forbedringer de seneste to år, og 17% angiver, at vilkårene »hverken er blevet værre eller bedre«.

Sammenlignet med resultaterne i den tilsvarende undersøgelse i 2024 viser den nye undersøgelse dog tegn på en positiv udvikling:

I 2024 oplevede blot 22%, at der var sket forbedringer af »vilkårene for at levere en behandling af høj faglig kvalitet« i de foregående to år. Det tal er i den nye undersøgelse steget til 35%.

»Resultaterne peger dermed på, at den negative udvikling er bremset, og at der fortsat er et stort forbedringspotentiale i psykiatrien«, som det nøgternt konstateres i opsummeringen af undersøgelsens hovedresultater.

Det rammer patienterne

Det bliver også ganske tydeligt, når man ser på lægernes tilbagemeldinger om de punkter i undersøgelsen, der handler om hverdagen med og behandlingen af de psykiatriske patienter.

80% erklærer sig således »uenig« (31%) eller »meget uenig« (49%) i, at »der er kapacitet til at sikre hurtig udredning og behandling af psykisk sygdom i psykiatrien«.

Andre 80% er »uenig« (31%) eller »helt uenig« (49%) i udsagnet om, at »der er nok sengepladser til alle patienter med behov for indlæggelse«. 67% af lægerne angiver desuden at være »uenig« (32%) eller »helt uenig« (35%) i, at der er kommet flere sengepladser de seneste to år. Det har kun 5% oplevet.

49% oplever mindst månedligt at måtte afvise henvisninger til psykiatrisk behandling på grund af manglende kapacitet. Hele 19% oplever det dagligt og 17% ugentligt og 13% månedligt. Kun 7% oplever det aldrig.

I alt vurderer otte ud af ti læger i undersøgelsen, at der mangler kapacitet til at sikre hurtig udredning og behandling af mennesker med psykisk sygdom. Og det har stor betydning for patienterne:

81% mener, at »en betydelig andel patienter ville have haft et mindre alvorligt sygdomsforløb, hvis behandlingen var startet tidligere«.

Og 84% angiver, at manglende personale betyder dårligere kvalitet i både diagnostik og behandling.

Rekruttér – og fasthold

Der mangler sengepladser – men der mangler altså i den grad også flere kolleger i psykiatrien, viser undersøgelsen. Mere personale er alfa og omega, påpeger 85% af lægerne i undersøgelsen.

Det er først og fremmest flere speciallæger i psykiatri, men også sygeplejersker og psykologer, der efterspørges. 96% peger således på, at der er behov for flere psykiatere, 71% på flere sygeplejersker og 41% på flere psykologer. På fjerdepladsen efterlyses flere fysio- og ergoterapeuter (34%)

Næstefter ønsket om flere kolleger står færre administrative opgaver (62%) og derefter bedre muligheder for kompetenceudvikling (53%) på lægernes liste over, hvad der skal til for at forbedre mulighederne for at levere høj kvalitet i behandlingen. Derefter peger 41% på et behov for bedre ledelse.

Når flere kolleger så er fundet, skal de også fastholdes. Og her er der en udfordring, mener lægerne i undersøgelsen:

50% mener ikke, at arbejdspladsen gør nok for at rekruttere og fastholde kollegaer – 37% mener, at den indsats er i orden.

Samtidig erklærer hele 70% sig enten »meget enig« (36%) eller »enig« i udsagnet om, at » jeg kender slet ikke til, at vi har en rekrutterings-/fastholdelsesstrategi i afdelingen«, og 81% mener, der »ikke er tilstrækkeligt politisk fokus på rekruttering og fastholdelse i regionen«.

På den politiske front er et flertal på 52% enige i den politiske beslutning om at udfase langtidsvikariater, og 47% i den politiske beslutning om at integrere psykiatri og somatik.

54% bakker op om en øget knækgrænse for de praktiserende psykiatere, mens specialloftet i psykiatrien får en nedadvendt tommelfinger fra 68% af lægerne i undersøgelsen.

Find hele undersøgelsen »Status i psykiatrien 2026« på laeger.dk