ET DØGN MED - Anæstesilæge Søren Steeman Rudolph varetager denne aften teamlederfunktionen i Rigshospitalets Traumecenter. Det er sensommer i byen, og det er altid garanti for en travl nat.
15.00 Vagtoverlevering: Jeg får rapport om de igangværende operationer fra dagsprogrammet, det akutte program og de patienter, der ligger på vores sengeintensivafsnit.
15.30 Traumekald – en bygningsarbejder, som er faldet 5-6 m fra et stillads og klager over smerter i ryg og ben. Patienten ankommer. Det 12 mand store traumeteam arbejder hurtigt – undersøger ham fra top til tå og klargøre ham til traume-CT. Imens vi undersøger ham får vi melding om endnu en patient – en MC-kører, som er forulykket uden hjelm. Vi gør traumeleje 2 klart.
16.00 Da MC-køreren ankommer, får vi melding om en tredje patient – en kvinde med et meget svært åbent hovedtraume. Skanningen af den første patient er nu færdig, så vi kan flytte ham fra traumeleje 1 og gøre det klar igen. MC-køreren undersøges og CT-skannes. Den unge kvinde ankommer. Hun er bevidstløs – skaderne er åbenlyst meget svære. Neurokirurgen skønner dog, at der er chancer for overlevelse, så vi fortsætter. Kort efter får hun hjertestop – vi starter hjertelungeredning, blodtransfusion og undersøger sideløbende den udløsende årsag for hjertestoppet. Da der er genetableret kredsløb, fortsætter vi behandlingen med blodtransfusion og vasoaktive stoffer, til hun er stabiliseret nok til at blive CT-skannet.
17.10 Skanningerne fra de to første patienter viser kun minimale skader, så begge kan videresendes til ortopædkirurgerne. Jeg har en kort alvorlig samtale med forældrene til den hårdt kvæstede kvinde. Hendes CT-skanning viser, at hun udelukkende har skader på hovedet og halshvirvlerne, og hun skal overflyttes til Neurokirurgisk Operationsgang. Jeg følger med for at overdrage hende til min kollega.
18.30 Jeg spiser aftensmad. Neurokirurgen ringer. Den unge kvinde står desværre ikke til at redde.
19.15 Traumekald – et 11-årigt barn, som er faldet ned fra et træ. Der er mistanke om brud på rygsøjlen. Traumeteamet er suppleret med en børnelæge. Barnet fejler umiddelbart ikke noget alvorligt, men skal CT-skannes. Jeg sender min kollega op for at fortsætte med det akutte operationsprogram. Barnets CT-skanning er normal. Jeg overdrager barnet til børnelægen og smutter forbi ortopædkirurgisk semi-intensivafsnit til en kort aftenstuegang.
20.50 Endnu et traumekald. En cyklist, som er blevet fundet bevidstløs ved sin cykel. Han ankommer intuberet, men er ellers stabil. CT-skanningen viser to epiduralblødninger. Der skal handles hurtigt for at undgå alvorlig hjerneskade. Han bliver hurtigt overflyttet til Neurokirurgisk Operationsgang.
21.05 Jeg ringer hjem og siger godnat til ungerne.
22.00 Akutkald – en patient med STEMI, som var på vej til perkutan koronarintervention, har fået hjertestop i ambulancen. Han bliver kørt ind under igangværende hjerte-lunge-redning. Vi får ham genoplivet efter få stød, og da vi ved, hvad der er galt, sender vi ham direkte op til kardiologerne til ballonudvidelse. Jeg følger med og overdrager til kollegaen fra thoraxanæstesien.
23.30 Aftenens sidste planlagte bedøvelse går i gang. En motorcyklist, der kom ind i formiddags og har fået multiple sår og skrammer, der skal renses op. Derefter går jeg på vagtværelset for at få lidt søvn.
7.46 Efter en nat med flere telefonopkald er jeg oppe igen til et traumekald. En ung kvinde, som er fundet neden for en altan, kun iklædt undertøj. Hun er bevidstløs, har kramper og ankommer intuberet. Undersøgelse og skanning viser flere alvorlige intrakranielle blødninger og kraniebrud. Jeg ringer til en træt neurokirurg.
09.00 Jeg bliver afløst. Smutter forbi bageren på vej hjem.
