Overlæge Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed på H:S Bispebjerg Hospital: Udviklingen ikke kan standses. Den vil måske medføre, at flere får angst for sygdomme, men den medfører ikke nødvendigvis flere decideret hypokondere.
Overlæge og psykiater Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed ved Bispebjerg Hospital, mener ikke, at den megen fokusering på sygdom betyder flere hypokondere:
»De har altid været der, og de vil altid være der. Hypokondri er en psykisk lidelse, og det er vel at mærke en lidelse, som vi kan behandle. Derimod tror jeg, at vi får – og allerede har fået – flere af dem, der ikke har det så slemt, at de skal have behandling hos os, men som er bekymrede for deres helbred og indimellem bange for, at de skal få en sygdom. Vi bombarderes jo konstant med oplysninger om sygdomme, og der tales meget om forebyggelse og om at konstatere sygdomme i tide. Det får ellers raske mennesker til at fokusere på sygdom, og det medfører en urealistisk bekymring. Det er bagsiden af medaljen, og den skal vi være opmærksomme på. Vi kan ikke vende udviklingen, for både samfundet og den enkelte vil i stigende grad have fokus rettet mod sundhed og det gode liv. Det kan i sig selv være godt og rigtigt. Men vi skal vide, at denne fokusering har nogle følgevirkninger, og at den får rigtig mange mennesker til at gå meget op i sundhed og helbred. Måske også for meget …«.
Nyt sygdomsbegreb
»Sundhedsvæsenet har jo utroligt mange tilbud til den enkelte i dag. Får man problemer med knæet, skiftes det ud, får man problemer med hjertet, laves det – eller udskiftes. Alt kan lade sig gøre. Sådan da. Mens man før i tiden for mange sygdommes vedkommende konstaterede, at ‚nå, nu fik jeg så den sygdom‘ og så indstillede sig på konsekvenserne, så vil man i dag have noget gjort ved det.
Det har resulteret i en helt anden indstilling til begrebet sygdom, og derfor holder vi i langt højere grad øje med vores helbred«, siger Morten Birket-Smith.
Mange interesser
Han mener, at den udvikling, vi nu ser med fokus på helbred og sygdom, ikke kan standses, ligesom man ikke uden videre standser damptoget i fuld fart frem. Vi bliver bedre og bedre til at behandle og forebygge, og vi vil jo alle sammen behandles, hvis vi bliver syge. Der er så mange aktører i sundhedssystemet, så mange, der har interesse i en fokusering på sundhed og sygdomme, at det vil fortsætte.
»Jeg tror, vi skal erkende, at det er en udvikling, der er enestående på mange måder, men som også fører ulemper og udgifter med sig. Og det kan da godt være, at vi en dag skal gennemføre en anden form for kampagne, der skal få folk til at slappe lidt af og ikke gå helt så meget op i deres helbred«, siger Morten Birket-Smith.
På Liaisonpsykiatrisk Enhed har man afgrænset hvilke patienter, man behandler:
Hypokonderen skal have haft angst for at fejle en eller flere alvorlige sygdomme i mindst et halvt år. Problemet skal være så stort, at det er svært at fungere i dagligdagen, og den pågældende skal søge læge ofte, selv om undersøgelser ikke påviser en fysisk sygdom.
»Der vil være en gruppe oven over denne hårdt ramte gruppe, som ikke ligefrem har behov for behandling, men som har spørgsmål, de vil have besvaret, og undersøgelser, de vil have udført. De fylder i de praktiserende lægers praksis, og i resten af sundhedsvæsnet. Og denne gruppe vil sandsynligvis vokse yderligere«, siger Morten Birket-Smith.
Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk
Overlæge og psykiater Morten Birket-Smith, Liaisonpsykiatrisk Enhed ved Bispebjerg Hospital, mener ikke, at den megen fokusering på sygdom betyder flere hypokondere:
»De har altid været der, og de vil altid være der. Hypokondri er en psykisk lidelse, og det er vel at mærke en lidelse, som vi kan behandle. Derimod tror jeg, at vi får – og allerede har fået – flere af dem, der ikke har det så slemt, at de skal have behandling hos os, men som er bekymrede for deres helbred og indimellem bange for, at de skal få en sygdom. Vi bombarderes jo konstant med oplysninger om sygdomme, og der tales meget om forebyggelse og om at konstatere sygdomme i tide. Det får ellers raske mennesker til at fokusere på sygdom, og det medfører en urealistisk bekymring. Det er bagsiden af medaljen, og den skal vi være opmærksomme på. Vi kan ikke vende udviklingen, for både samfundet og den enkelte vil i stigende grad have fokus rettet mod sundhed og det gode liv. Det kan i sig selv være godt og rigtigt. Men vi skal vide, at denne fokusering har nogle følgevirkninger, og at den får rigtig mange mennesker til at gå meget op i sundhed og helbred. Måske også for meget …«.
Nyt sygdomsbegreb
»Sundhedsvæsenet har jo utroligt mange tilbud til den enkelte i dag. Får man problemer med knæet, skiftes det ud, får man problemer med hjertet, laves det – eller udskiftes. Alt kan lade sig gøre. Sådan da. Mens man før i tiden for mange sygdommes vedkommende konstaterede, at ‚nå, nu fik jeg så den sygdom‘ og så indstillede sig på konsekvenserne, så vil man i dag have noget gjort ved det.
Det har resulteret i en helt anden indstilling til begrebet sygdom, og derfor holder vi i langt højere grad øje med vores helbred«, siger Morten Birket-Smith.
Mange interesser
Han mener, at den udvikling, vi nu ser med fokus på helbred og sygdom, ikke kan standses, ligesom man ikke uden videre standser damptoget i fuld fart frem. Vi bliver bedre og bedre til at behandle og forebygge, og vi vil jo alle sammen behandles, hvis vi bliver syge. Der er så mange aktører i sundhedssystemet, så mange, der har interesse i en fokusering på sundhed og sygdomme, at det vil fortsætte.
»Jeg tror, vi skal erkende, at det er en udvikling, der er enestående på mange måder, men som også fører ulemper og udgifter med sig. Og det kan da godt være, at vi en dag skal gennemføre en anden form for kampagne, der skal få folk til at slappe lidt af og ikke gå helt så meget op i deres helbred«, siger Morten Birket-Smith.
På Liaisonpsykiatrisk Enhed har man afgrænset hvilke patienter, man behandler:
Hypokonderen skal have haft angst for at fejle en eller flere alvorlige sygdomme i mindst et halvt år. Problemet skal være så stort, at det er svært at fungere i dagligdagen, og den pågældende skal søge læge ofte, selv om undersøgelser ikke påviser en fysisk sygdom.
»Der vil være en gruppe oven over denne hårdt ramte gruppe, som ikke ligefrem har behov for behandling, men som har spørgsmål, de vil have besvaret, og undersøgelser, de vil have udført. De fylder i de praktiserende lægers praksis, og i resten af sundhedsvæsnet. Og denne gruppe vil sandsynligvis vokse yderligere«, siger Morten Birket-Smith.
