Enestuer giver mere tid til faglig kvalitet

Hospitalspatienter har ligget side om side i de næsten fyrre år, Torben Vilhelm Stjernebjerg har arbejdet i hospitalsvæsenet. Men sidste år blev den virkelighed vekslet til 24 nybyggede enestuer på Lungemedicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus, hvor den specialeansvarlige overlæge arbejder. Det har givet ham mere tid med hver patient, uden at stuegangen er blevet længere. Samtidig har det givet et faglig løft, som han er svært begejstret for.

»Det er et fagligt kvantespring, når det kommer til at gå stuegang på en medicinsk afdeling«, siger han.

Han peger især på den øgede fortrolighed mellem læge og patient, når der er mulighed for at tale privat sammen om livssituation, udredning og behandling. Det betyder, at han både stiller andre spørgsmål og får langt mere uddybende svar af patienterne.

En patient, der er indlagt for lungebetændelse, får sat ord på, hvordan han opfatter sin situation.

»I yderste nødstilfælde, vil jeg gøre ligesom min mor. Hun sagde, at hun ikke gad mere og holdt op med at spise. Ni dage senere var hun død«, siger patienten igennem sine anstrengte vejrtrækninger.

Torben Vilhelm Stjernebjerg og sygeplejersken, der er med på tværfaglig stuegang, tager sig tid til at lytte, og sammen når de frem til, at der er patienten ikke endnu. Men tidligere er det ikke sikkert, at patienten overhovedet ville være kommet ind på det sårbare emne.

»Sådan en samtale er det, der giver særlig mening ved enestuerne. Jeg har mulighed for at vise nærhed. Det giver en større følelse af at gøre en forskel«, siger Torben Vilhelm Stjernebjerg.

Stuegang foregår på stuen
På Lungemedicinsk Afdeling følges sygeplejerske og læge ad på tværfaglig stuegang på de 24 enestuer på afdeling, når det kan lade sig gøre. Det kan det ni ud af ti gange, ifølge Torben Vilhelm Stjernebjerg. Det er med til hurtigt at skabe et mere komplet overblik for både patient og personale. På hver stue er der også en arbejdsstation, hvor lægen kan tjekke prøvesvar og løbende skrive journalnotater. Og patienten kan følge med undervejs.

»Vi kan dreje skærmen og vise blodprøvesvar, røntgen- og skanningsbilleder, så både patient og pårørende bedre kan være med i samtalen. Det betyder, at vi meget bedre kan leve op til kravet om medinddragelse, og jeg tror, at patienterne får meget mere ud af kommunikationen på denne her måde«, siger Torben Vilhelm Stjernebjerg.

Under stuegang bliver der tid til at tale om både pårørende, situationen på plejehjemmet og den videre behandlingsplan samt til at komme med en opfordring.

»Det er vigtigt, at du kommer op at sidde, det er en væsentlig del af behandlingen sammen med medicinen, når man har lungebetændelse«, forklarer Torben Vilhelm Stjernebjerg.

For ham er den nye hverdag, hvor stuegang bliver afviklet fra start til slut inde på stuen hos patienten med til, at han som læge føler, at han bedre kan udøve sit fag.

»Jeg har større mulighed for at komme hele vejen rundt om patienten. En 360-gradersevaluering af den medicinske, multimorbide patient, der betyder, at jeg i langt mindre grad overser symptomer, fordi jeg ser og behandler hele patienten«, siger overlægen.

Imens han taler med patienten om hans pårørende, tjekker sygeplejersken urinposen på siden af sengen. Der er fortsat urin i blodet, og Torben Vilhelm Stjernbjerg forklarer med det samme patienten, at han bliver henvist til nyreafdelingen på Roskilde Sygehus.

Ikke mere tidskrævende
Selvom Torben Vilhelm Stjernbjerg har en klar oplevelse af, at han og hans kollegaer bruger mere tid sammen med den enkelte patient, betyder det dog ikke, at tidsforbruget i alt er steget. En stuegang på enestuer tager den samme tid som en stuegang tog dengang, der lå tre eller fire patienter på hver stue. Det har han en god forklaring på.

»Da jeg sad ved computeren væk fra patienten, blev jeg nemmere forstyrret af andre ting. Nu er jeg i et lukket rum uden forstyrrelse«, siger han og fortsætter:

»Før var vi måske kun ganske kort ved patienten med fokus på det absolut akutte, i stedet for at komme i dybden. Men det kræver faktisk ikke hverken flere ressourcer eller mere tid«.

Den næste patient er meget optaget af netop tid. Nærmere betegnet hvor lang tid der går, før hun kan komme hjem. Hun har en god sygdomsforståelse, så både overlæge og sygeplejersker går i dialog med hende om nedtrapning af ilt. Da de vurderer, at hun kan skifte til en anden type iltmaske, indkasserer de et stort smil.

»Har humøret det lidt bedre nu? Jeg hørte, du var ked af det i morges?«, spørger Torben Vilhelm Stjernbjerg ind til dagsformen.

Sværest for de yngste læger
Patient, pårørende, sygeplejerske, prøvesvar og sundhedsplatform er for en erfaren læge som Torben Vilhelm Stjernbjerg ikke svært at holde styr på, men det kan det være.

»Det kan være sværere for de yngre læger at overskue patientens sygdomsforløb, prøvesvar, behandlingsplan og samtidig skrive notater, imens de er inde ved patienten. Det kræver øvelse og nogen grad af forberedelse, inden man går derind. Mere for yngre end for seniore læger«, siger han.

På vej ud af en stue har han overskud til lige at give en besked til de pårørende, der har ventet på gangen, og beviser dermed sin egen pointe.

Han ved godt, at selvom udgangspunktet er, at alting skal foregå på patientstuen, er der stadig læger, der bestiller prøver og røntgenbilleder og skriver notater, når de er alene ved en skærm. Rollen som multitaskende læge er en, man skal tilegne sig gennem erfaring.

»Den her type stuegang kræver, at man er fortrolig med it-systemet og sikker, når det kommer til kommunikationen med patienterne. Jeg kommer til at stå med ryggen til patienten, når jeg står ved computeren, men jeg gør mig meget umage med at se patienterne i øjnene, når vi taler om deres sygdom. Den balance er vigtig«, forklarer Torben Vilhelm Stjernbjerg om sin egen tilgang.

Når lægerne er meget mere alene med patienterne, er de mindre sammen med kollegaer. Derfor har de på afdelingen indført en middagskonference, der giver alle mulighed for supervision. Hver dag hen over madpakkerne mødes lægerne og drøfter hver enkelt patient fra behandlingsplan til behandlingsloft. På den måde er ingen alene.

Den næste patient er heller ikke alene, for med ham på stuen venter to pårørende, der gerne vil have svar på, hvorfor flere genindlæggelser på kort tid har være nødvendige. Torben Vilhelm Stjernbjerg læser journalen igennem og medgiver, at det ikke har været optimalt.

»Vi beholder ham en dag eller to ekstra denne gang«, forsikrer han.

Bedre patientkontakt
»Jeg har aldrig været så længe ved patienterne, som jeg er nu. Det betyder, at både jeg og patienterne stiller mange flere spørgsmål«, siger Torben Vilhelm Stjernbjerg om den afgørende forskel, som enestuerne har for kontakten med patienterne.

»Da patienter lå på stuer med to, tre eller fire senge, var der ikke det samme rum af fortrolighed til at tale om sygdom, livsvaner og uvaner. Nu kan vi tale sammen på en respektfuld og værdig måde«.

Patienten, som han er inde ved nu, er lidt svær at få i snak, men det betyder ikke noget, for Torben Vilhelm Stjernbjerg har masser af spørgsmål på hylden. Han har brug for en bedre fornemmelse af den almene tilstand.

»Hvad har du lavet i dit liv?« er et stort spørgsmål at stille til en mand i 80’erne, men det får endeligt løsnet patienten lidt op. De pårørende byder ind, hvor hukommelsen ikke helt slår til.

For den kliniske diagnose er det uvæsentligt, at patienten er tidligere landmand, pedel og vognmand, men for lægen giver det endnu et parameter.

»Jeg bruger min viden til at skabe et billede af en unik patient. De fleste her er multimorbide og har en infektion, men sygdomshåndtering, niveau og forudsætninger er forskellige. Så når jeg spørger til en patients liv, er det for at få et indblik i de kognitive funktioner og viden om, hvilken støtte de har derhjemme«, forklarer Torben Vilhelm Stjernbjerg.

For ham er der ingen tvivl om, at enestuerne på Lungemedicinsk Afdeling har givet et løft i kvaliteten for de akut indlagte medicinske patienter.

»Jeg vil ikke idyllisere noget, men jeg har svært ved at se, at der skulle være decideret negative sider ved enestuerne«.

Læs også den videnskabelige statusartikel: Sygehusbyggerierne medfører nye arbejdsrutiner, muligheder og udfordringer