Engelsk lægeforening rasende over reformer af sundhedsvæsenet

Debatten om det engelske sundhedsvæsen er på kogepunktet i disse uger, hvor en vedtagelse af en vidtrækkende reform af sundhedsvæsenet nærmer sig.

Reformen vil markedsgøre store dele af sundhedsvæsenet og har mødt stor modstand fra de engelske lægeforeninger, som flere gange har opfordret regeringen til slet og ret at tage lovforslaget af bordet.

Ikke mindst de praktiserende lægers organisation er heftige i deres kritik af reformen, der vil øge konkurrencen mellem lægepraksis bl.a. ved at praksislæger skal slå sig sammen i store konsortier, der skal købe ydelserne fra hospitaler og øvrige samarbejdspartnere, hvis tilbud så til gengæld skal konkurrenceudsættes. Lægekonsortierne kommer også til at fungere som sælgere af deres ydelser, der således skal finde frem til konkurrencedygtige priser på de varer, de har på hylderne.

Det er ikke så meget ideen med at købe ydelser, som fagfolk advarer i mod. Det er der allerede. Men regeringen vil skrue yderligere på markedsgørelses-knappen. Og det, frygter den engelske lægeforening, vil medføre for meget fokus på konkurrence og det vil medføre et betydeligt bureaukrati, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Læger peger også på, at det kan ende med, at sammenhængen i sundhedsvæsenet bryder sammen i den nye struktur. Det er en gåde for dem, hvordan relationen mellem praksis, kommunale sundhedstilbud m.v. og sundhedsministeriet og regionale og nationale myndigheder skal skrues sammen - og derfor en kilde til bekymring.

Ikke bare læger, men også andre sundhedspersonalegrupper er bekymrede over de konsekvenser, som reformen vil få for hele det engelske sundhedsvæsen. Redaktøren af British Medical Journal har sammen med sine kolleger fra sygeplejerskernes fagblad og et andet tidsskrift for sundhedsvæsen i fællesskab skrevet en leder, der går stærkt i rette med reformen.

Den vil, hedder det i lederen, udgøre en fare for selve grundsubstansen i det engelske sundhedsvæsen, som er social retfærdighed, udbredt patienttilfredshed og effektivitet.

Massive besparelser

Hensigten med reformen er ikke mindst at bringe sundhedsvæsenet igennem den finansielle krise, som betyder, at væksten i sundhedsvæsenet skal fastfryses. Der meldes om historisk store besparelser oven i.

Avisen The Guardian konstaterede i en leder forleden, at sjældent har lægelige fagfolk været så enige i sin kritik som i dette tilfælde. Bladet konstaterer dog også, at selv en enig faglig opinion kan overvindes politisk. Værre er det, når man som lovgivere har vælgerflertallet imod sig. Og det har de, viser flere meningsmålinger, voldsomt, endda.

Den massive modstand betyder derfor, at der nu, hvor en politisk forhandling og vedtagelse af loven nærmer sig, skrives og ændres på livet løs i forslaget. Det har skabt en ny frygt: Man spørger, om nogen overhovedet har et overblik over, hvad reformen endelig kommer til at indeholde. Og man frygter at det endelige forslag bliver ugennemtænkt og præget af febrilske redninger for at få det igennem.

Alt i alt mener de sundhedsfaglige lederskribenter at det eneste gode, de kan se ved reformen, er, at den vil fremtvinge en ny - tiltrængt - reform af NHS inden for de næste fem år - simpelthen fordi denne er så ringe.

Men først bliver det nye system indført. Det skal være implementeret om godt og vel et år.

Forsker: God reform

Jakob Kjellberg sundhedsøkonom ved Dansk Sundhedsinstitut, DSI, pointerer, at markedsgørelsen af det engelske sundhedsvæsen ikke er ny. De praktiserende læger har siden Margaret Thatcher dannet konsortier eller trusts, i vekslende størrelser.

"Den nye reform videreudvikler linjen, så almen praksis i høj grad kommer til at definere hvilke ydelser, de offentlige hospitaler skal levere og hvilke ydelser, fx private foretagender skal levere.

Det kan der være alle mulige problemer i. Men grundtanken i reformen er god. Det betyder nemlig ud fra en sundhedsøkonomisk betragtning, at de praktiserende læger bliver stærke efterspørgere, når de får så meget selvbestemmelse og styrke i store konsortier, at de skal definere hvilke ydelser, der er brug for. Det giver et godt udgangspunkt for, at de søger omkostningseffektive tilbud. Der vil så være patientrettigheder og NICE (der bl.a. definerer kliniske retningslinjer, red.) til at sige, hvad patienterne har krav på."

Ifølge Jakob Kjellberg er det økonomisk fornuftigt i forhold til et sundhedsvæsen, hvor det er udbuddet, altså dem, der leverer ydelserne, sygehusene, laboratorierne osv, der styrer. "Nu sætter man en stærk efterspørger ind," konstaterer han.

Jakob Kjellberg synes grundlæggende, at reformens tanke er god.

Han mener dog også, at lægernes advarsler kan være velbegrundede:

"Der kan sagtens være, at der kommer for meget privatisering og at der vil være ulemper ved at konsortierne blive for selvstændige. Men det er erfaringer, man må gøre hen ad vejen, " siger han.