Engelsk syge - en sygdom, der burde høre fortiden til!

D-vitamin er i igen kommet i fokus både i den videnskabelige litteratur og i dagspressen. Den nye interesse skyldes ikke så meget de klassiske knoglerelaterede symptomer på svær D-vitamin-mangel som rakitis (engelsk syge) hos børn og osteomalaci hos voksne, men snarere, at D-vitamin-mangel sættes i forbindelse med en lang række ikkeknoglerelaterede alvorlige sygdomme specielt hos voksne [1]. Disse sygdomme omfatter bl.a. flere kræftformer, autoimmune sygdomme, hjerte-kar-sygdomme, visse infektioner og skizofreni. Den videnskabelige videns for en sammenhæng mellem disse sygdomme og D-vitamin-mangel er imidlertid stadig svag. Der mangler vel-gennemførte interventionsstudier, som kan bekræfte eller afkræfte en kausal sammenhæng. Når det gælder osteoporose, er sammenhængen med D-vitamin mere klar, som det fremgår af Sundhedsstyrelsens udmelding i Ugeskrift for Læger [2].

Bork et als artikel [3] i dette nummer af Ugeskrift for Læger viser os, at vi i vores interesse for de nye sammenhænge ikke må glemme de klassiske D-vitamin-mangel-sygdomme. Bork et al beskriver to tilfælde af rakitis hos børn i Danmark. De to tilfælde viser også, hvor forskellige symptomerne kan være [3]. Det er beskæmmende, at børn i Danmark skal lide af ernæringsbetinget rakitis - en sygdom, som let kan forebygges. De to principielt forskellige kilder til D-vitamin, solens UVB stråler (290-315 nm) og kosten er dog begge ofte usikre i praksis. I Danmark giver solen kun D-vitamin i sommerhalvåret, øget pigmentering, tildækning og solfaktorcremer reducerer produktionen, og derudover indeholder kun få kostkilder større mængder D-vitamin.

Nogle mødre har derfor ekstremt lave D-vitamin-niveauer, hvilket betyder, at børnene også fødes med meget lave D-vitamin-niveauer. Disse mødres modermælk indeholder endnu lavere mængder D-vitamin end modermælken hos mødre med tilstrækkelig D-vitamin-status. Det øger risikoen for rakitis hos barnet betydeligt. Begge de af Bork et al beskrevne børn var født af mørklødede forældre. En tidligere opgørelse fra 1990'erne [4] af børn, der var indlagt med rakitis, viste, at alle børnene var født af indvandrere. Men ernæringsbetinget rakitis findes også hos etnisk danske børn [5]. Disse studier viser desværre, at engelsk syge i Danmark ikke hører fortiden til! Det er derfor også velbegrundet, at Sundhedsstyrelsen for nylig har ændret anbefalingerne for D-vitamin-tilskud, så det anbefales, at alle børn får ti mikrogram pr. dag op til toårsalderen (tidligere op til etårsalderen), og det anbefales fortsat, at mørklødede børn får ti mikrogram pr. dag hele livet. Hvis anbefalingen følges, vil praktisk talt ingen børn, ej heller tildækkede piger i puberteten, få ernæringsbetinget rakitis. En sikring af de gravide mødres D-vitamin-status er en anden vigtig faktor i kampen mod rakitis hos spædbørn. Alle gravide anbefales at tage et D-vitamin-tilskud på ti mikrogram pr. dag, og desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle gravide med mørk hud eller meget tildækkende påklædning om sommeren, får bestemt plasma-25-hydroxy-vitamin D med efterfølgende behandling ved lav status.

Sundhedsvæsenet må sikre børnene mod rakitis ved at have fokus på både de udsatte gravide og børn; det vil først og fremmest sige mørklødede tildækkede kvinder (gravide som ikkegravide) og pubertetspiger samt disse kvinders mindreårige børn. Den kommunikative opgave at få alle, også indvandrere, til at følge anbefalingen er en udfordring, som skal kunne løses bl.a. for de udsatte børns skyld. Her er den praktiserende læge og sundhedsplejersken helt afgørende aktører.

Børn, der ikke følger anbefalingerne og får fulminant rakitis, bør behandles efter internationalt anerkendte retningslinjer. Det kan tage lang tid og store doser D-vitamin at fjerne alle symptomer på rakitis.

Korrespondance: Christian Mølgaard, Institut for Human Ernæring, LIFE, Københavns Universitet, Rolighedsvej 30, 1958 Frederiksberg C. E-mail: cm@life.ku.dk

Interessekonflikter: ingen