Skip to main content

Engelske praksislæger presses på åbningstider

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

14. dec. 2007
5 min.

LONDON. Lyset fra vinduerne i engelske lægepraksis brænder længe. Ofte er den otte om aftenen, før lægen kan lukke og slukke og gå hjem.

Den typiske engelske praksislæge har to daglige konsultationsrunder. Den første fra kl. 8-8.30 til 11.30-12. Herefter er det tid til administration og hjemmebesøg hos gamle og meget syge patienter og frokost. Kl. 15 er konsultationen igen åben, typisk indtil kl. 18-18.30, om fredagen eventuelt kun til kl. 17.

»Bagefter er der papirarbejde, der skal ordnes. Så det ender med, at jeg arbejder til kl. 19 eller 20 de fleste dage,« siger praktiserende læge Chaand Nagpaul, der har praksis i det nordlige London.

Han er tillige forhandler for de engelske praksislægers fagforening, BMA's GP Committee. Som sådan har han for tiden travlt med at forhandle med regeringen om dens nye krav. Krav, der går på tværs af den kontrakt, lægerne ellers har med regeringen.

»Kravet har hidtil været, at praktiserende læger skal være til at få fat i mellem kl. 8.30 og 18.30. Men det er de altså ikke længere tilfredse med,« konstaterer Nagpaul.

Det fremgår af et regeringsudspil, som sundhedsminister Ara Darzi lagde frem i oktober, og som skal bringe det engelske sundhedsvæsen, NHS, i »verdensklasse«. Udspillet lægger blandt andet op til en endnu længere åbningstid i almen praksis. Patienter skal kunne gå til læge om aftenen frem til kl. 19-20, lyder det. Også i weekenden skal det være muligt, for eksempel lørdag formiddag, mener Darzi.

Forslaget er modtaget med bekymring af praktiserende læger.

»Vi er ikke glade for det. Vi synes, at vi allerede har lange åbningstider, og at det er tilstrækkeligt at være tilgængelige til 18.30,« siger Chaand Nagpaul.

Hensyn til pendlere

Regeringen har taget initiativet af hensyn til landets mange pendlere. De har svært ved at nå til lægen med de nuværende åbningstider og er nødt til at lade være eller gå fra arbejdet for at komme til læge, konstaterer udspillet.

Men lægerne finder, at det er et populistisk initiativ, der kommer på et tidspunkt, hvor valget nærmer sig.

»De gør det for at glæde en mindre gruppe middelklassependlere. I virkeligheden kan de fleste godt gå fra arbejde lidt tidligt for at gå til læge,« siger Nagpaul og fortsætter: »Det groteske er, at regeringen selv for nylig har undersøgt borgernes tilfredshed med blandt andet de praktiserende læger. En undersøgelse, der har kostet 11 mio. pund. Der blev sendt breve hjem til to mio. patienter, og svarene viste, at 84 pct. er tilfredse med de nuværende åbningstider.

Kun otte procent ønskede længere åbningstider. Syv procent ønskede, at de kunne gå til lægen i weekenden.«

Lægerne føler sig frustrerede over, at regeringen på trods af dette vil tilfredsstille en mindre middelklassegruppe.

Chaand Nagpaul slår på, at hvis lægerne havde åbent til kl. 20, ville det medføre reduktion af åbningstiden om dagen, hvilket ville gå ud over svage patientgrupper, såsom børn og voksne. »Det ville være synd for børnene, hvis de skulle være oppe længe og gå trætte til lægen og for de gamle, som ikke tør gå ud, når det er mørkt,« siger han.

Problemet er, at regeringen har bundet sig selv op på at love, at 50 pct. af landets lægepraksis vil få længere åbningstider.

»Derfor må vi prøve at finde en løsning. Vi har accepteret en ugentlig dag med lange åbningstider til 20. Eller to dage med åbent til kl. 19. Det ville tilfredsstille pendlerne. Men det skal være frivilligt. Og det skal betales. Men det vil regeringen ikke. Vores udspil er, at vi kompenseres fra andre dele af budgettet,« siger Chaand Nagpaul.

Lægemangel

England mangler praktiserende læger. Regeringsinitiativet sætter da også penge af til at opnormere antallet af uddannelsesstillinger inden for almen praksis. Regeringen forsøger desuden at løse lægemangelen ved flere steder at lade sygeplejersker overtage praksis - til lægernes utilfredshed.

Hverdagen i praksis er presset på grund af mangelen, fortæller Nagpaul. Han oplyser, at de kun kan overleve ved at have mange patienter. 2.000 per læge. Til sammenligning er der 1.600 i Danmark. Lægen har ti minutter til hver patient. Det er for nylig blevet sat op fra syv.

»Regeringen har sat ti minutter pr. patient som en kvalitetsstandard. Mere kan heller ikke lade sig gøre. Satte vi det op til 15-20 minutter, ville der være en ventetid på 3-4 uger. Men det er næppe kvalitet, for det er et ekstremt pres med ti minutter, fordi det kan være svært at nå det, man skal. Dertil kommer, at der også skal puttes data ind på pc'en inden for de ti minutter,« siger Chaand Nagpaul.

I Danmark er varigheden af en konsultation ikke fastsat i overenskomsten, men de fleste læger har fastsat den til 15 minutter, oplyser PLO, Praktiserende Lægers Organisation.

Praktiserende læger i England

Har typisk daglig konsultation mellem 8-8.30 og 11.30-12. Og igen fra 15 til 18-18.30.

I Danmark skal der ifølge overenskomsten være en daglig åbningstid indtil kl. 16. Og en ugentlig konsultation efter kl. 16.

I gennemsnit arbejder engelske praktiserende læger ni timer om dagen. 45 timer om ugen er den gennemsnitlige arbejdstid for en GP.

De har hver 2.000 patienter. Hver patient har ti minutters konsultationstid. Det er et centralt kvalitetsmål.

De praktiserende læger belønnes for at opfylde et kvalitetsmål om, at alle patienter skal have en tid inden for to dage. Lønnen gradueres alt efter, om målet opfyldes 90 procent, 80 procent osv. Lægerne er til en vis grad tilfredse med den ordning. Men den flytter fokus fra andre ting, eksempelvis kan der blive mindre fokus på at give en akut patient en tid samme formiddag, som han ringer, siger dr. Chaand Nagpaul.

En praktiserende læge tjener i gennemsnit fra 80.000 til 90.000 pund om året.

De lønnes bedre i dag end for tre år siden og er »nogenlunde tilfredse«, siger Chaand Nagpaul.