Er danske læger dumme?

Er danske læger dumme? Det spørgsmål har mange nydanskere stillet sig selv, når de går ud ad døren til en dansk lægekonsultation. Danske læger spørger om alt muligt, der ikke kommer sagen ved. Om mad, motion og privatliv. Hvis man kommer med ondt i knæet, risikerer man at få at vide, at man skal gå en halv time hver dag. Hvorfor kommer man aldrig til MR-skanning? Og hvorfor skal danske læger altid bladre i bøgerne? Har de ikke gjort deres uddannelse færdig?

Iranske Mehrangiz Jahandari nikker genkendende til spørgsmålene. Dem har hun stillet sig selv flere gange.

»Når lægen ikke lever op til mine forventninger, oplever jeg det, som om han ikke er så dygtig. Hjemme skal man bare sige, hvor man har ondt, så ved lægen, hvilken behandling man skal have. Men det handler nok meget om kulturforskelle. En konsultation går selvfølgelig bedre, når man forstår hinanden.«

Vietnamesiske Trang Dai Le nikker. Som tolk oplever hun ofte, hvordan lægens og patientens forventninger er forskellige: »I Vietnam er det dyrt at gå til læge, og det giver nok en anden form for respekt for lægen. I Vietnam er lægen som en far eller en mor, og patienten er som en baby: Det er lægen, der bestemmer, og han ved præcis, hvad patienten fejler. I Danmark kan man komme med sin egen mening hos lægen, ligesom man kan i skolen. Det skal vi lige vænne os til. Men det er godt, for jo mere vi fortæller, jo bedre kan lægen hjælpe.«

Opdagelsesrejse

Syriske Issmat Mohamed arbejder også som tolk. Han oplever, hvordan danske læger bliver brugt på en ganske anden måde end lægen i hjemlandet.

»I hjemlandet kommer mange først til læge, når de er alvorligt syge og nærmest skal kravle derhen. Derfor kan lægen starte en behandling med det samme. I Danmark bliver lægen brugt på en helt anden måde. Han skal for eksempel give den lægeerklæring, der kan fritage patienten for sprogundervisning eller aktivering. Og så må lægen jo først gå på opdagelsesrejse for at finde ud af, om patienten er syg eller ej. Det er en helt anden situation. Jeg synes, at mange misbruger lægens tillid.

Mange nydanskere er kommet til Danmark med hjælp fra menneskehandlere, og menneskehandlerne har fortalt om et land med guld og grønne skove. Her kan man bare henvende sig til kommunen, så vælter pengene ind. Derfor kommer det bag på mange, at der også bliver stillet krav. Og hvordan skal 30- eller 50-årige analfabeter klare at gå i skole og lære dansk? Så ser de lægen som deres eneste udvej,« siger Issmat Mohamed.

Ondt i livet

Smerter er et tilbagevendende problem for mange nydanskere, og i flere tilfælde hører diagnosen hjemme i kategorien »ondt i livet« eller »tænker for meget«.

Som en irakisk patient sagde til sin læge: »Ja, det er rigtigt, at jeg er blevet tortureret i Irak. Men jeres samfund ... at I ikke kan bruge mig, at jeg ikke kan komme videre ... det er meget værre end tortur.«

»Når du bliver tvunget væk fra dit hjemland, dit hus, din familie og dine venner, så sker der noget med dig,« fortæller Mehrangiz Jahandari. »Det har i hvert fald påvirket mig meget både fysisk og psykisk. Jeg følte, at vores første danske læge så ned på os. Det var en fornemmelse fra den allerførste dag, hvor han spurgte mig og min mand, hvad vi lavede her. Når man har mistet alt, har man det dårligt og bliver mere negativ og mere følsom. Min nye læge har mange udlændinge, så hun har mere forståelse for vores problemer. Hun er dygtig.«

Smerter og sygdom er et hyppigt samtaleemne hos mange nydanskere, og det kan have den bagside, at symptomerne smitter.

»Jeg var tolk for en mor, der insisterede på, at hun skulle have sine mandler fjernet, selvom både læge og speciallæge sagde, at hendes mandler var fine. Der bliver talt meget om sygdom blandt nydanskere, og det får mange til at mene, at de fejler det samme som deres bekendte. Så vil man også have den samme behandling,« siger Issmat Mohamed.

»Ja, der er både ulemper og fordele ved at tale sygdom i sit netværk. Det rygtes hurtigt, hvilke læger der har givet lægeerklæringer eller førtidspension, og så skifter mange til ham. Så forstår de ikke, hvorfor han kan give førtidspension til den ene og ikke til den anden,« siger Trang Dai Le og tilføjer:

»Modsat har jeg også oplevet en læge, der giver samme behandling til alle nydanskere. Han siger, at de bare skal få et arbejde, så vil de få det godt. Det er da rigtigt, at man ikke har så meget tid til at tænke på sygdom, når man arbejder, men et arbejde er jo ikke løsningen for alle patienter.«

De tre nydanskere er enige om, at det først og fremmest er kulturforskelle og manglende sproglig forståelse, der gør mødet mellem danske læger og nydanske patienter frustrerende for begge parter. Det er altså ikke, fordi danske læger er ikke dumme, pointerer de.

»Men mange nydanskere har spurgt mig, om danske læger er dumme, siden de altid skal kigge i medicinbogen. Så forklarer jeg dem, at medicinen hele tiden får nye navne. Derfor kan lægen ikke huske, hvad det nye fabrikat hedder,« smiler Issmat Mohamed.