Er der en fedmeepidemi?

I de senere år har fedme fyldt en del i mediebilledet, hvilket også har medført, at nogle har stillet spørgsmålstegn ved denne såkaldte fedmeepidemi: »Er det nu så galt, som fedmeforskerne beskriver, eller har de en anden dagsorden?«. I den sammenhæng er to nye danske undersøgelser interessante. Den ene er publiceret i dette nummer af Ugeskriftet [1] og omhandler den stigende forekomst af overvægt og fedme blandt børn og unge. I den anden beskrives den stigende forekomst af fedme blandt voksne [2]. Pearson et al [1] påviser en ganske markant stigning i forekomsten af overvægt og fedme blandt børn i alderen 6-8 år og 14-16 år med data fra københavnske skoler opgjort over de seneste 50 år. De fandt, at 15-20% af børnene og de unge var overvægtige i 2003, og at forekomsten af overvægt er steget ca. ti gange over de seneste 50 år. Omkring 4-5% af børnene lider i dag af egentlig fedme, hvilket også er en markant stigning. Det påvises samtidig, at de børn og unge, der lider af fedme, over tid også er blevet federe, hvilket er i overensstemmelse med data fra andre lande. Dette kan tyde på, at det fedmefremmende miljø, vi lever i, specielt er farligt for særlig modtagelige (genetisk disponerede?) individer, og at der ikke blot indstiller sig en ny vægtbalance på et højere niveau. Nej, hos disse personer fortsætter vægten med at stige. I den anden undersøgelse fandt man, at forekomsten af fedme blandt voksne danskere er mere end fordoblet i perioden 1987-2001 [2]. I 2001 var det således ca. 12% af den voksne befolkning, der led af fedme, hvilket svarer til omkring 350.000 personer, og 30-40% af voksne danskere var overvægtige. Bendixen et al [2] fandt, at den største relative stigning i fedmeforekomsten er sket blandt de unge voksne (16-29 år). Begge undersøgelser viser således klart, at forekomsten af overvægt og fedme stiger i Danmark, og at dette problem specielt synes at udvikle sig hurtigt blandt børn og unge.

Selv om der ikke foreligger et egentligt videnskabeligt bevis, synes de overordnede årsager til fedmeepidemien at ligge lige for. Det grundlæggende i vores samfundsudvikling gennem de seneste 50 år er tiltagende fysisk inaktivitet (mekanisering, biler, underholdning (f.eks. tv-kigning, brug af pc etc.) sammen med en øget let tilgang til billig og mere convenient mad med megen fedt og sukker samt kalorieholdige drikkevarer, der principielt kan indtages 24 timer i døgnet. Denne måde at leve på beskrives ofte som den amerikanske livsstil, og at der er noget om snakken, viser tallene fra USA, hvor forekomsten af fedme blandt børn og voksne er ca. den dobbelte af forekomsten i Danmark. For vores relativt underernærede forfædre, der var udsat for tilbagevendende hungersnødperioder og daglig måtte bruge stor fysisk aktivitet for at skaffe mad nok, må vores aktuelle situation anno 2004 betragtes som en ren paradisisk tilstand. Men som bekendt er der en slange i Paradiset, så lykken varer sjældent ved, og det nye problem er blevet overernæring.

Hvad kan der så gøres ved det? For dem, der allerede lider af fedme, venter vi endnu på det store behandlingsmæssige gennembrud, og der findes desværre ingen magisk diæt, hvormed man kan løse problemet, selv om mange tjener ganske gode penge på at komme med nye bud på den rette diæt. Farmakologisk er stort set alle firmaer i gang med at udvikle mere effektive antifedmemidler, hvor fokus især er på appetitsænkende midler, der skulle kunne hjælpe patienterne med at tabe mere i vægt og holde vægttabet i længere tid. Uden at komme ind på mulige bivirkninger er der ingen tvivl om, at det bliver en særdeles dyr behandling, også set i relation til, hvor mange der lider af fedme. Fra samfundets side er det derfor klart, at forebyggelse må være det primære indsatsområde. I den forbindelse kan en nyligt publiceret artikel fra England nævnes. Her viste man med en relativ enkel indsat med fokus på at få skolebørn til at drikke mindre sodavand, at udviklingen af overvægt og fedme kunne reduceres signifikant hos dem, der modtog information, i forhold til dem, der ikke havde modtaget samme intensive information [3]. I modsætning til i mange andre lande har man i Singapore en egentlig fedmepolitik, og som beskrevet i flere aviser for nylig har regeringen i Singapore dikteret tvungen ekstra fysisk aktivitet til skolebørn, der lider af fedme, samt hyppige samtaler med forældrene - en ret udansk måde at angribe problemet på, men måske er det netop det utraditionelle, der skal til. Der er naturligvis mange andre fedmeforebyggende muligheder, men det afgørende er, at strategien skal være ret enkel i sin fokusering for at give effekt. Vedrørende fedmeforebyggelse henvises til Ernæringsrådets rapport på området [4], hvor det også understreges, at en vigtig forudsætning for succes med et sådant projekt er, at forskning i fedmeforebyggelse fremmes - også i Danmark.

Korrespondance: Bjørn Richelsen, Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling C, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus C. E-mail: br@aas.auh.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet