Er der læger med?

»Er der også læger med?« Den glædelige overraskelse i stemmen var ikke til at tage fejl af, da lægesekretæren ved det lange konferencebord opdagede, at det var en yngre læge, der sad ved siden af hende. Nu havde hun da ligegodt aldrig ...

7. november var der temadag om lokalt samarbejde på sygehusene. Formændene fra Sundhedskartellet, Det Kommunale Kartels Sygehusbranche (DKK-S) og FAYL var til stede sammen med godt hundrede lokale repræsentanter for bioanalytikere, portører, fysioterapeuter, sygeplejersker, ergoterapeuter, lægesekretærer, jordemødre, teknisk personale, læger, økonomaer, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere - alle, som hver dag er med til at få det komplicerede maskineri, et sygehus er, til at køre 24/7/365.

Tilliden er vokset

Dagen var ikke forbundsformændenes, men de lokale repræsentanters. To psykologer fra et konsulentfirma havde lagt en fast struktur, der skulle følges: Først skulle alle finde sammen med deres sidemand, der så vidt muligt ikke var fra samme amt eller faggruppe, og derefter på tomandshånd fortælle hinanden om deres erfaringer med godt samarbejde på tværs af faggrupper, om de ressourcer, de kunne se, og om deres ønsker og forventninger til fremtiden.

På baggrund af det blev deltagerne senere anbragt i grupper amtsvis, men stadig med repræsentanter for alle faggrupper. Nu skulle der tales om, hvad gode samarbejdsprojekter kunne føre til i de enkelte amter, og skrives tjeklister, både over hvad man kunne gøre hver for sig og sammen på tværs af faggrænser. Og der blev lavet opfordringer, som de faglige organisationer og faglige konsulenter kan gå videre med.

Dagen sluttede med en »markedsplads« med boder, hvor hvert amt kunne præsentere sine to-tre bedste ideer ved en stand, hvor formænd, faglige konsulenter og repræsentanter fra andre amter kunne shoppe rundt, få ideer, diskutere og give gode råd.

Herefter kunne formændene runde af og sammen pege på nogle af de konklusioner, de fandt væsentlige og værd at gå videre med.

Skulle man dømme efter den velvilje, der prægede de meget blandede diskussionsgrupper, er det svært at forestille sig, at der overhovedet skulle eksistere samarbejdsproblemer mellem sygehusenes forskellige personalegrupper.

Lene B. Hansen, formand for DKK-S, beskrev da også den forandring, som på mange måder er sket i retning af et bedre samarbejde, ikke bare indbyrdes, mellem de sygehusansatte LO-medlemmer som hun repræsenterer, men også i forhold til andre, såvel på amtsniveau som på den enkelte arbejdsplads:

»I de sidste to år er der sket meget i den måde, vi arbejder på, også i forhold til sygeplejersker og yngre læger. Skal jeg beskrive processen kort består den i, at vi har fået bedre kendskab til hinanden. Vi har fået opbygget en tillidsfuld atmosfære, og vi er sammen om at udvikle ideer. Vi har indgået samarbejdsaftaler og finder stadig flere ting, vi kan samarbejde om - fx en ny konference allerede til januar.

Det har medført en ny måde at tænke på, at vi tænker sammen. For eksempel har Connie Kruckow (formand for Dansk Sygeplejeråd, red.) og jeg aftalt, at inviteres den ene til et arrangement, sikrer man sig, at den anden også bliver indbudt, hvor det er relevant.

For mig er det vigtigt, at vi begynder at tænke vi og os, i stedet for at tænke mig og min organisation. Vi skal være åbne over for hinanden, og skal kunne sige til og fra i et samarbejde. Det er helt afgørende, at ingen organisationer laver resultater på bekostning af andre.

Det fælles mål - bedre interessevaretagelse på sygehusene - må ikke tabes af syne, selv om det umiddelbart kan være en større opgave at etablere et nyt samarbejde.«

Trækfugle

Erik Jylling forklarede FAYL's situation, med en amtsrepræsentation, som er baseret på yngre læger, der kommer og forsvinder »som trækfugle« på afdelingerne i ofte kortvarige ansættelser.

»Det kan være grunden til, at man nogle gange kan virke lidt fraværende i den lokale samarbejdsstruktur, som om man ignorerer den eller ikke prioriterer den højt nok.«

»Men det er ikke tilfældet«, understregede FAYL's formand. »Nogle gange er et halvt års ansættelse, hvor man både skal udvikle sig fagligt og tage hånd om den totale situation, bare så stor en mundfuld, at det kan være et problem også at skabe sig et godt lokalt samarbejdsnetværk.«

Det er imidlertid et problem, lægerne er meget opmærksomme på i deres strukturarbejde, forsikrede han, og i den forbindelse håbede han at kunne profitere af samarbejdet med de andre organisationer.

Der akkrediteres og kvalitetsudvikles på livet løs i disse år, og det bliver en vigtig opgave alle steder at få puttet indikatorer ind, som angiver kompetenceudvikling, medarbejderudviklingssamtaler, godt arbejdsmiljø, sikkerhed osv. Det bliver i høj grad en lokal opgave, og vil kræve et veludviklet lokalt samarbejde, forklarede Erik Jylling.

Sygehusene er langt inde i en voldsom forandringsproces, og de står over for rationaliseringer, og besparelser og samarbejde med private interesser. Samtidig får det enkelte sygehus en langt større selvstændighed, og det stiller alt sammen krav om et stærkt lokalt samarbejde.

»Uanset, hvad der sker, og uanset, hvor sundhedsvæsenet bevæger sig hen, kan det kun føre til øget arbejde - og øget lokalt samarbejde«, sammenfattede Erik Jylling.

Konferencen fandt sted i kælderen under Odense Kongrescenter.

Og det var formentlig tilfældigt, at Dansk Selskab for Sygehusledelse holdt tværfagligt seminar om kompetenceudviklingens betydning for ledere og medarbejdere i lokalerne ovenpå.

Men som FAYL-formanden bemærkede: »Måske er der noget symbolsk i det. Og hvis vi nu gør vores hjemmearbejde ordentligt, kan det være, det er os, der er ovenpå næste gang.«